Og lige fra start blev det en tæt affære. Faktisk også i den grad at mange følte at folk gik for tæt på hinanden - at der simpelthen blev spillet rigeligt hårdt! Og det er jo en hård variant af indendørs som Dværgene kan byde på i Vanløse, men efterhånden som dagen skred frem, syntes der at blive etableret en konsensus omkring hårdheden, og vi kunne slutte i fordragelighed.
Den hårde variant af indendørs favoriserer ofte de store spillere, og på det ene Dværgehold, Syddværgene, var der to forsvarende mestre fra sidste års tunge drenge, Claus og Troels. Suppleret med Lars K. og Jonathan lignede det et hold med et godt offensivt potentiale, men det kom aldrig rigtigt til at svinge for dem, og trods til tider fremragende målmandsspil fra Lars K. blev der simpelthen lukket for mange mål ind. Især mod slutningen, da det udskifterløse hold var gået noget døde.
Til gengæld var Upraising et spændende nyt bekendtskab, som fik bedre og bedre fat som turneringen skred frem. Tydeligvis er det lykkedes at skrabe nogle teknisk velfunderede spillere sammen til det nye hold, og da de først fik aflagt sig de allerværste tendenser til at rulle bolden under fødderne, kunne de både dominere kampene og komme frem til chancer.
Derimod var det næsten fra starten klart at tingene kørte for Sporting 2, som lagde sig i spidsen med det samme. De var godt organiserede og udnyttede chancerne skarpt og koldt, som de kom. Mens Sporting 1 syntes at have lidt sværere ved at finde deres fødder havde Sporting 2 en sikker rollefordeling og var temmeligt svære at spille imod.
Og det blev da også til en sikker finaleplads til Sporting 2, mens opgøret om den anden finaleplads blev noget mere dramatisk. To kampe før slutningen af gruppespillet så det faktisk ud til at alle fire 'bundhold' kunne ende på 10 points og således skulle tælle målscore. Men da Upraising med en stærk indsats udraderede Sporting 1 med 3-5, kunne kun Norddværgene true dem.
Og det satte så scenen for stævnets mest kontroversielle kamp. Uprasing havde den bedste målscore og det bedste indbyrdes regnskab, så Norddværgene skulle vinde stort over Syddværgene for at snuppe finalepladsen. Allerede før kampen blev der hvisket i krogene om Vesttyskland-Østrig i '82.
Syddværgene syntes dog ikke indstillet på at lægge sig ned, men de virkede til gengæld noget brugte efter deres første 7 kampe. Norddværgene syntes at have lidt mere overskud, og særligt blev de pisket frem af yderst stærk Søren, som havde fundet sin anden luft ca. midtvejs i turneringen og nu ikke bare var en sikker sidste skanse, men også gik ind og agerede gennembrudsspiller.
Med et hold bestående af Stig, Søren, Bo og Lars F. syntes der primært at være et godt defensivt potentiale, og det blev da også afgørende at Norddværgene kunne lukke af og score på kontraløb, hvor Syddværgene havde svært ved at finde luften.
Pudsigt nok var Norddværgene dog lige efter kampen slet ikke klar over at sejren på 6-1 var nok til at bringe dem i finalen - Lars F. havde 15 sekunder før tid scoret det afgørende mål! Til gengæld vidste de arme Dværge, da de hørte nyheden, ikke helt om de skulle le eller græde, da kræfterne nu efterhånden var strakt til det yderste og man stod til at møde mareridtsmodstanderen Sporting 2 i finalen, som havde fået 2 kampes hvil.
Til Norddværgenes held syntes Sporting 2 dog også lidt brugte, og finalen blev en yderst taktisk affære. Da Norddværgene imidlertid kort før tid var foran med 2-1, lod det dog til at blive en overraskende Dværgesejr, men en mislykket afslutning udefra blev hurtigt opfattet af en Sportingmand og sendt i mål - og så var det 2-2.
Der måtte altså 3 minutters forlænget spilletid til, og her havde Norddværgene igen et lille spilovertag. Og det kom næsten så tæt på som det kunne, da Bo fik en stor chance lige midt for mål, som dog blev reddet af målmanden - og lynsnart opfattede Christian Terp muligheden for at score nærmest fra baglinien i det forladte Dværgemål.
Så tæt skulle det altså blive, men selvom Norddværgene var kommet meget stærkt igen i anden halvdel af turneringen, var Sporting 2 nok den rigtige vinder set over hele dagen.
Et tillykke til dem - og tak for denne gang!
| Hold |
|
|
|
|
|
|
| Sporting 2 |
|
|
|
|
|
|
| Norddværgene |
|
|
|
|
|
|
| Upraising |
|
|
|
|
|
|
| Sporting 1 |
|
|
|
|
|
|
| Syddværgene |
|
|
|
|
|
|
Finale:
Sporting 2 - Norddværgene
2-2 (3-2 e.f.s.)
Alle gruppekampe:
Norddværgene - Sporting
2 0-2
Syddværgene - Upraising
3-3
Sporting 1 - Sporting 2
1-2
Norddværgene - Syddværgene
2-1
Upraising - Sporting 1
2-2
Sporting 2 - Norddværgene
3-1
Syddværgene - Sporting
1 2-1
Upraising - Sporting 2
0-2
Sporting 1 - Norddværgene
0-2
Syddværgene - Sporting
2 3-0
Upraising - Norddværgene
2-1
Sporting 1 - Syddværgene
5-0
Sporting 2 - Upraising
2-2
Norddværgene - Sporting
1 3-1
Upraising - Syddværgene
4-1
Sporting 2 - Sporting 1
1-3
Norddværgene - Upraising
2-2
Sporting 2 - Syddværgene
5-1
Sporting 1 - Upraising
3-5
Syddværgene - Norddværgene
1-6
Matchvinder i finalen - Christian
Terp