Dværge Cup 02

Det er nu ved at være tid til vores traditionelle indendørsturnering i Vanløse. Den kommer til at foregå 2/2-02 kl. 12-16 på Rødkilde Skole.

Der bliver deltagelse af 5 hold:

Norddværgene (Bo, Lars F., Stig, Søren K. S.)
Syddværgene (Claus, Troels, Lars K., Jonathan)
Sporting Automobil 1
Sporting Automobil 2
UpRacing

Og vi må hellere lige gentage husreglerne - de som går ud over almindelig common sense (ingen biden, riven i trøjer, obskøne fagter m.m.):



Husregler

1. Spillet

    1.1    Et hold stiller med 4-6 spillere, og der er flyvende udskiftning.
    1.2    Der spilles 4 mod 4 på en lille håndboldbane. Alle spillere kan bevæge sig frit over hele banen, og offside-reglen er ophævet.
    1.3    Bolden er ude af spil, når den havner i nettet bag målet, og går altid til det forsvarende hold.
    1.4    Målmanden (bageste mand) må parere bolden med hænderne inden for det sorte felt (basketball-straffefeltet).
    1.5    Glidende tacklinger er forbudt, kropstacklinger er tilladt så længe de skønnes forsvarlige.
    1.6    Grove forseelser takseres til 2 minutters udvisning.
2. Turneringen
2.1    Kampene varer 8 minutter, og der byttes ikke ende undervejs.
2.2    Der gives 3 points for sejr og 1 point for uafgjort.
2.3    De fire hold møder hinanden 2 gange hver i gruppespillet, dvs. at der bliver 20 kampe i alt.
2.4    Placeringerne i gruppespillet opgøres efter - i nævnte rækkefølge: points, måldifference, indbyrdes kampe, antal scorede mål.
2.5    De to bedst placerede hold efter gruppespillet møder hinanden i en altafgørende finale.
3. Magtens tredeling (eller mangel på samme)
3.1    Kampene dømmes af dommere, som udpeges ad hoc af arrangørerne.
3.2    Arrangørerne er opmænd og forligsmænd og til enhver tid sidste appelinstans for tvister i forbindelse med turneringen.