Kaspar har, trods færden til et endnu mere fodboldfjendsk land end selv Japan og Korea, sandelig ikke opgivet det ædle spil. Vi har bl.a. modtaget denne lille beretning fra Dværgenes helt egen FN-diplomat, tilsat et par billeder (klik på dem for at se dem i fuld størrelse).
 

Esben - en dansker som arbejder for Det Danske Center for Menneskerettigheder - har lokket mig med på Bayon Wanderers, et sammenrend af udlændinge i Phnom Penh. Han er selv først begyndt at spille fodbold i Cambodia, men har nu kastet sig fuldt over spillets glæder med stor entusiasme.
    Han spiller en disciplineret højre back på holdet og har god sans for konstruktive og fremadrettede afleveringer. Derudover er han en flink fyr (og jævnaldrende). At han er jurist kan han jo ikke gøre for, men det ville jo - hvis han skulle have lyst til at blive Dværg ved hjemkomsten - rette op på manglen (siden Sammy forsvandt) på folk fra netop dén faglige disciplin på holdet, som jo er præget af humanister, litterater, skribenter og - interessant nok - udviklingspraktikere.
    Bayon Wanderers har netop været i aktion mod det cambodianske landshold, som benytter os som træningspartnere i mangel af bedre. Vores klubhold er således et af de bedre i Cambodia. Kampen var ret underholdende med konstant pres mod vores mål. Da jeg ikke gad gå med frem på vores to hjørnespark (pga. varmen), betød det, at jeg reelt ikke var ovre på deres banehalvdel i løbet af kampen.
    Kampen endte 5-1 til dem (vi brændte dog et straffespark - se billedet - og havde flere gode chancer, ligesom de ikke gad lave helt så meget som kampen skred frem og resultatet ikke syntes at være truet).
    Vi spillede på det næststørste stadion i Phnom Penh, som er en imposant bygning anlagt i 1960erne, da der var gang i den i Cambodia, og der har vel været 30 tilskuere. Vi regner med at skulle spille mod dem igen senere på året, hvor de påbegynder træningen til ASEAN Cup. Rimeligt eksotisk.