SofaStatus efter syv runder

Indtil videre har det været lidt besværligt at overskue stillingen i DværgeSofaen her på siden, men Stig besluttede at phd-afhandling kunne være phd-afhandling, og i stedet kastede han sig over at arbejde på DværgeSofa-systemet; afhandlinger kan man altid lave, DværgeSofaen ruller her og nu!
    Og nu kan man altså også se den automatisk opdaterede stilling via et link på pointopgørelsen. Teknikken driller stadig en smule, men efter megen gråd, tænders gnidsel, horisontalkopiering og musetræk, plus mange deltafunktioner og serverproblemer, burde der være en fungerende løsning oppe at køre.
   Og hvad siger så stillingen her efter 7 runder: har Stig fået noget ud af sin roden med teknikken i stillingsopgørelsen, eller var det hele snarere blot for at få sympatistemmer næste gang Dagens Dværg skal kåres?
 
1. Lars K. 647 points
1. Bo 647 points
3. Troels 608 points
4. Lene 594 points
5. Maria 591 points
6. Søren A. 587 points
7. Stig 587 points
8. Per Svop 574 points
9. Claus 551 points
10. Peter 536 points
11. Kaspar 532 points
12. Lars F. 508 points
13. Per Saaby 505 points
14. Søren K. 481 points
15. Peter K. 477 points

En syvendeplads kan det blive til, kan det! Og i det lille hjem på Frederiksberg står det endda nu klart at kvinden i huset sidder i Sofaen - Maria har overhalet den tidligere førende i stillingen og ligger nu hele to pladser over!
    Ydermere kan man jo så bemærke at favoritterne i toppen, træneren og anføreren, synes at lægge afstand til konkurrenterne. Men hvem ved om det vender? Indtil videre har det mere eller mindre kun gjaldt om at gætte hvilke spillere som spillede flest kampe, da pointene har væltet ind i takt med de fremragende resultater på banen. Men nu hvor en mindre krise måske er under opsejling, kan pointbilledet vel komme til at se anderledes ud. Topopgøret søndag mod CSKA Royale - og den efterfølgende pointgivning - vil måske angive en retning!

-bnk