Julekonkurrencen

Nu er julekonkurrencen afgjort. Webredaktionen kunne trods juletravlheden registrere en vis interesse i at latterliggøre assistenttræneren, men han kalder sig jo også selv spillernes mand.

På holdet synes der at være en udbredt utilfredshed med Troels' næse, og netop korrektionen af dette organ går igen på langt de fleste af de rettelsesforslag, som velmenende Dværge har indsendt. De fleste har ønsket at forlænge næsen i horisontal retning, mens Troels selv som den eneste har foreslået en sideværts korrektion som f.eks. i dette forslag.
    Der kan jo desværre kun præmieres et enkelt forslag, men cheftræner-webredaktøren vil da alligevel ubeskedent benytte lejligheden til at fremhæve et eget bidrag - et indtryk af assistenten som 15-årig.
    Ellers må man faktisk sige, at Troels selv har glimret ved et par udmærkede forslag, og et enkelt af dem var da også lige ved at blive konkurrencens vinder, da det var svært at stå for den drengede charme, som lyste ud af billedet.
    I sidste ende blev det dog Troels' afløser som foreningens kasserer, Kaspar, som løb af med sejren for sit yderst politisk ukorrekte bidrag - ekskassereren som Jøden. Et yderst vovet forslag, må man sige - særligt i lyset af at bidragyderen ikke alene selv har et noget semitisk klingende navn, men altså også selv sidder på foreningens pengepung nu.

Men den hårde dom er altså faldet: Kaspar nasser sig gratis ind til fodbold fredag den 29/12 på vores andres regning - tillykke!

-bnk