Fart - De Syv Små Dværge   0-2 (0-0)
Af Bo Nissen Knudsen

 
Det blev sagt efter kampen, at det vist var den mest rodede og uskønne kamp i meget lang tid. Lidt kunne der måske også være om det, men set i forhold til omstændighederne var det nu ikke så skidt.
    Kampen på gyngende moseland i Herlev dagen forinden havde suget en hel del kraft ud af benene på en flere af Dværgene, og påskefrokost og efterfølgende 30-års fødselsdag hos Rune havde også bidraget til at sørge for, at der ikke var meget overskud kl. 9 om morgenen i Kløvermarken.
    Men så er det jo godt at vi efterhånden har en ret god organisation at falde tilbage på. De seneste kampe har efterhånden vist, at det er svært for vores modstandere at spille sig til åbne chancer mod os. De fleste forsøg var igen på langskud, og med så knoldede baner som vi spiller på, er det sjældent at der kommer den helt store præcision i skuddene.
    På trods af to halvnye folk i bagkæden - Per og Nils - præsterede særligt Kaspar at få dirigeret de bageste så godt, at det ikke blev nødvendigt at løbe alt for meget i denne noget utaknemmelige morgenkamp. Og siden frontspillerne også havde en hel del bly i benene, var det jo herligt at vi i den anden ende også havde Peter med.
    Det var yderst værdifuldt for holdet, at han på egen hånd kunne præstere så meget, for det var ikke for megen hjælp han fik af sine plagede kolleger i frontkæden. Der var særligt et mylder af basale tekniske fejl, som vi mistede en del bolde på.
    Men til gengæld lykkedes det efterhånden at løbe ganske rigtigt for hinanden. Det gik ikke stærkt, men vi bredte os så godt ud, at der blev plads til at tage en del ture frem ad banens midte, hvilket særligt Peter udnyttede med stor kynisme over for det debuterende Fart-mandskab.
    Men det var nu ovre i højre side det første mål blev forberedt. Christian P. fik held med en af sine besynderlige driblinger og luskede skråt ind mod buret med bolden på fødderne. I stedet for at skyde lagde han den dog fladt ind midt for målet, hvor Peter kom stormende og kom først på bolden. Og så stod det fortjent 0-1.
    Nu foregik resten af kampen på vores præmisser, og vi kunne ud fra vores velplacerede forsvar slå en del kontraer. Peter fik da også efter en af dem lusket sit andet mål ind - på et halvkikset skud, som målmanden nok ikke villet have ladet trille under sig lidt senere på dagen. Men den slags mål tæller jo også.

Der var flere gode forsøg i løbet af kampen - Bo havde et godt skud tidligt i første halvleg efter en god kombination med Christian P., Nils havde en akrobatisk helflugter efter et langt indkast, og Sammy burde måske have scoret på en friløber mod slutningen, men han var vist ikke klar over hvor meget plads han havde og kiksede tæmningen.
    Til gengæld kom det så med al tydelighed til at fremgå af regnskabet, at det var Peter som var vores altdominerende offensive kraft. Ja, han siger jo at han spiller bedst med tømmermænd. Det lader til at det ikke er rent pral.
    I forhold til kampen dagen før var det en mere 'normal' 7-mandskamp, hvor modstanderne forsøgte at presse os over hele banen, hvor vi spillede bolden fremad hurtigt, og hvor det kunne lade sig gøre at lave et dybdeløb over en halv bane uden at synke afmægtigt sammen bagefter. Og selvom det foregik i et noget tungt tempo, viste vi at vi efterhånden er ved at have styr på, hvordan vi skal løse sådan en opgave.

0-1 Peter
0-2 Peter
Startopstilling
Stig

Nils
Troels W.                Per

Peter        Bo 

Sammy

Bænk:
Kaspar (centerback)
Christian P. (h. midt)

Dagens Dværg:
Peter



Trænerens vurdering:

Stig (9) - havde ikke så meget at lave, men tog hvad der kom og udstrålede først og fremmest en imponerende ro og sikkerhed.

Nils (9) - var knap så overbevisende som i sin første kamp, men kæmpede solidt hele vejen igennem og var til at regne med i alle faser.

Troels W. (8) - var ikke helt på dupperne efter lørdagens anstrengelser, men var fin til at trække tempoet ud af Farts angriberer, når de forsøgte at slå kontra.

Christian P. (9) - var temmelig træt i det meste af kampen, men stod for det afgørende gennembrud, der sikrede os første mål.

Sammy (9) - fik fat på en del løse bolde i front, men havde lidt svært ved at komme forbi modstanderne så tidligt om morgenen.

Bo (8) - havde meget svært ved at ignorere sine tømmermænd og begik mange uprovokerede fejl. Til tider blev der dog lagt nogle pæne afleveringer.

Peter (11) - var den afgørende forskel på de to hold. Når vi andre var for flade til at bevæge os var han i stand til at skabe noget på egen hånd.

Kaspar (9) - gjorde ikke så meget væsen af sig, men var en meget sikker krumtap i forsvaret, hvor han stort set ikke tabte en duel.

Per (10) - brugte ganske kort tid på at finde sig til rette på en uvant plads som venstre back, men så begyndte det også at gå rigtigt godt. Han kom først på rigtigt mange bolde og hang godt i hælene på de få, som kom forbi ham.