oversigt

Grøndal FC - De Syv Små Dværge 3-3 (1-3)

Af Bo Nissen Knudsen

Der er utvivlsomt Dværge som kan huske en legendarisk 4-4 kamp mod Team Ajax i vores første sæson. I den kamp dominerede vi fuldstændigt, gik til pausen med en 4-1 føring og fik alligevel uafgjort. Ajax havde en enkelt reel målchance og scorede 4 mål. Helt så grel var kampen mod Grøndal FC ikke, men det var alligevel tæt på uforståeligt, at det ikke blev til en sejr.
    Træneren fik sig noget af et hovedbrud, da Lars F. lige pludselig dukkede op i stedet før Rune kort før kampen, for nu måtte taktikken pludselig lægges om. Og det skortede ikke på kritik fra Dværgene, da han valgte en kontroversiel løsning - at rykke Peter ned på Runes plads som venstre back.
    Fra starten så det ellers ud til at det kunne gå godt - endda rigtig godt. Det første kvarter spillede vi nok noget af det bedste fodbold vi har gjort i meget lang tid, og sjældent har vi i dén grad siddet på en kamp. Vi fik masser af plads på midten af banen, da Grøndal konsekvent dækkede mand-mand, og vores sideforskydninger og ryk op ad kanterne rev deres organisation fuldstændig itu. Michael var god til at trække ned i banen og modtage bolden, mens Grøndal løb dybt forvirrede rundt efter midtbanespillerne, som byttede side bag ham alt imens Peter rykkede op langs venstrekanten.
    Alligevel kom første mål efter en dødbold. Bo lagde et hjørne ind til Kaspar, som tæt under mål vandt nærkampen med målmanden. Bolden røg op på overliggeren og ned i hovedet på målmanden, som således egentlig kom til at heade den ind selv. Men Kaspar blev alligevel godskrevet målet, da humøret var højt på det tidspunkt.
    Chancer var der nok af, og vi var både uheldige med et par langskud og et par afslutninger tæt under mål efter at have trukket deres forsvar tyndt. Men det var et spørgsmål om tid før det skulle lykkes, og da Bo efter et godt pres af Michael fik fat i bolden i venstre side af feltet slog han den ind ved fjerneste stolpe til 0-2. På det tidspunkt begyndte det at ligne en storsejr, og vi var vel halvt inde i første halvleg.
    Men så gik det ellers helt galt. Det var som om Den Onde Heks var kommet forbi og havde fortryllet Dværgene, for pludselig forsvandt aggressiviteten fuldstændig, og tempoet gik helt ud af spillet. Det kompromisløse presspil forsvandt, og afleveringerne mistede deres skarphed. Gummiben, kalder man det - men det var besynderligt at de pludselig skulle dukke op lige nu.
    Forvirringen blev øget, da der pludselig gik kuk i udskiftningerne og blot for at øge nervøsiteten fik Grøndal også scoret. I en indkastsituation fik Troels W. og Bo kommunikeret for dårligt, og to lidt tilfældige hovedstød i feltet sendte bolden i mål fra meget tæt hold.
    Det fik så vækket Dværgene en anelse, og igen kom der snert i spillet. Efter et meget flot opspil lagde Peter en meget smuk bold i dybden til Kaspar, som havde taget turen hele vejen op i venstre side. Igen var det et gennemløb fra forsvaret der splittede Grøndals organisation, og Kaspar lagde den roligt forbi målmanden til en ny tomålsføring. Kort efter var der pause.

Vi stillede med et yderst offensivt hold, og det blev meget tydeligt i starten af anden halvleg, da det frustrerende nok igen begyndte at gå galt. Vi pressede godt nok meget aggressivt for igen at sætte os helt og holdent på kampen, men holdet kom simpelthen til at knække over. Grøndal havde meget, meget svært ved at spille bolden frem og tyede derfor oftest til lange bolde. Men de havde fået bedre styr på denne idé med spillet, og de havde fået to teknisk gode og fysisk stærke folk i front, som kunne holde på bolden. Mod et Dværgeforsvar, som blev noget solgt af midtbanen gav det bonus.
    Vi pressede og pressede og kom til masser af afslutninger, men fik ikke bolden ind. Og så pludselig havde vores backer svært ved at komme af med bolden til en frontkæde som var kommet for langt frem, Kaspar tabte en af de nærkampe som han næsten aldrig taber, og Grøndals forward kunne banke bolden ind fra nært hold.
    Det var pludselig svært at kende det sædvanlige sikre forsvar, og nu gik der for alvor gummiben i den. Der blev nipset når vi kom tæt på mål, og der blev skudt håbløse langskud når vi var langt fra mål. Og så måtte udligningen jo næsten komme.
    Lars F. vred om langt fremme i højresiden og kom ikke med tilbage, mens hans mand løb frem i siden med bolden. Det lykkedes at komme forbi Troels W., og Bo nåede akkurat ikke at indhente ham før han - noget forpustet - bankede til bolden. Stig blev fanget på det forkerte ben og bolden løb ind ved forreste stolpe, mens Dværgene havde svært ved at forholde sig til, hvor frustrerende det altsammen kunne blive.
    Vi pressede som gale til sidst, men det skulle bare ikke lykkes. Det var en sekspoints-kamp og vi fik helt tåbeligt kun ét point ud af den. Efter slutfløjt var der heftig kritik af dispositionen med Peter på backpladsen, mens træneren nok var noget mere tilbøjelig til at mene at han var fejlplaceret på sidelinien som udskifter, hvor han befandt sig det meste af anden halvleg. Om en decideret rokade havde gjort en forskel er ikke til at sige nu, men det er jo så en udmærket taktik-diskussion i sig selv, som ikke skal lukkes hér.
    Faktum blev i hvert fald at vi tabte to points. I det vilde sats mod slutningen var vi endda tæt på at tabe det hele, da et par lange bolde fremad fra Grøndal gav et par meget løse chancer. Men så galt skulle det trods alt ikke gå, og frem for at begrave sig i bitterhed er det måske klogere at huske tilbage på de usædvanligt gode takter, som blev vist i starten af kampen. Det så sgu godt ud, Dværge.

0-1 Kaspar
0-2 Bo
1-3 Kaspar

Startopstilling
Stig Kaspar Lars K. Peter Lars F. Bo Michael

Bænk:
Troels W. (h. back)
Chr. P. (h. midt)

Dagens Dværg:
Michael

Trænerens vurdering:

Stig (8) - var stort set arbejdsløs bortset fra at han en gang imellem skulle samle et par lange bolde op, hvilket han gjorde fint og sikkert. Han var sagesløs ved de to første mål, men det sidste må han nu nok tabe på sig.

Troels W. (9) - var generelt sikker i sit afspil og placerede sig fint. Den nye status som Dværgenes første far blev fejret med champagne efter kampen, og han tog det også ganske pænt at det var blevet en pige.

Christian P. (9) - havde nogle ganske gode træk og fik ofte luret sig forbi modstanderne, men kunne måske nok også have sat lidt mere fart i spillet.

Bo (11) - spillede sin klart bedste kamp i år, hvor han udnyttede den rigelige plads på den centrale bageste midtbane til at lægge masser af chanceskabende afleveringer. Et udmærket mål blev det også til.

Michael (10) - trak fornemt ned i det kæmpe mellemrum mellem Grøndals kæder og agerede spilstation. Aflveringerne lå skarpt og han var aggressiv i presset. Med lidt held havde et mål kronet indsatsen flot.

Peter (9) - var noget mere bundet end sædvanligt af sin plads ude på kanten, men specielt i første halvleg blev det til gode gennemløb. I løbet af kampen ebbede de dog lidt ud og de taktiske bindinger fik indsatsen til at blegne lidt.

Lars F, (9) - virkede meget farlig i sine ryk, når han lå på sin vante plads som højre midt, men der var dog noget mere rådvildhed at spore, når han rykkede rundt på de andre pladser i frontkæden, og ofte kom han til at slippe bolden for sent. Defensivt så man den velkendte vekslen mellem arbejdsraseri og pludselig udmattelse.

Lars K. (9) - spillede som vanligt en ganske klog kamp, hvor han som regel gjorde det rigtige. Frem ad banen bidrog han måske ikke så meget, men dækkede godt af, og det burde flere måske have gjort ham efter.

Kaspar (10) - havde for en gangs skyld lidt problemer med at matche sin modstander fysisk, men var ret beset også for ofte alene med ham mens resten af holdet pressede langt fremme. Egentlig en ganske god indsats, hvor han fangede mange bolde og endda fandt de rigtige tidspunkter at støde frem på.