DværgeSofaen

Som traditionen foreskriver, lancerer Dværgene igen i år en ny tradition. Nu er det blevet tid til at vi skal have væres egen sofaliga, vores eget managerspil.

Man kan altså få sit eget lille Dværgehold, som man kan følge i tykt og tyndt. Vi håber selvsagt på at det mest bliver tykt, men selv efter en tynd sæson vil der alligevel være en vinder i denne konkurrence.

DværgeSofaen er gratis og åben for alle, og vinderen vil blive præmieret mod slutningen af året, nærmere bestemt omkring julefrokosttid. Alt det kræver er at man sender en mail til webredaktøren med sit udvalgte hold, og så er man med i konkurrencen. Sidste frist for at tilmelde et hold er onsdag den 10. april.

Valg af hold

Hver SofaDværg udstyres fra starten med 600 points (som kan betragtes som mio. kr. hvis man synes bedre om dén tanke), og de skal bruges til at købe spillere for. Hvert SofaHold skal bestå af MINDST

- 1 målmand
- 3 forsvarsspillere
- 2 midtbanespillere
- 1 angriber

Men det er også tilladt at købe flere spillere end de 7 obligatoriske - hvis man har råd til det. Hver spiller har en individuel pris, baseret på sidste års præstation. Nye spillere er dog alle givet en gennemsnitspris.

Spillerpriser i startpoints (eller mio. kr.).
Målmænd Forsvarsspillere Midtbanespillere Angribere
Stig 114 Søren A. 17 Chr. P. 46 Michael 43
Chr. H. 55 Troels 116 Bo 100 Claus 60
    Jairo 80 Peter 159 Per Svop 80
    Lars K. 98 Lars F. 108    
    Søren K. 80 Per Saaby 80    
    Ulrik 26        

Som det vist fremgår, så er priserne generelt højest på de spillere som deltog i mange kampe!

Det er som udgangspunkt ikke muligt at skifte sine spillere ud i løbet af sæsonen. Der er dog en enkelt mulighed: man kan bytte spillere med andre SofaDværge. Således at man simpelthen giver webredaktøren besked om at man har byttet - og så får man ellers både de optjente og de fremtidige points for den eller de spillere man bytter sig til.

NB - Hvis en spiller i løbet af sæsonen forlader holdet pga. invalidering, udmeldelse el.lign., vil hans pointsum som MINIMUM være lig med hans pris.
 

Pointsystemet

Den garvede sofaspiller vil lægge mærke til at pointsystemet adskiller sig noget fra dem man gerne ser i dagbladenes konkurrencer. Systemet belønner i højere grad indsatsen for kollektivet og i knapt så høj grad den individuelle succes.

Points gives som følger til den enkelte spiller som deltager i en kamp:

- den opnåede karakter (00-13) i kampen
- målpoints for Dværgemål (se tabellen nedenfor)
- målpoints for modstandermål (se tabellen nedenfor)
- 5 points for titlen som Dagens Dværg
- hhv. -5 og -15 points for gult og rødt kort (to gange gult tæller som ét rødt)

Der gives således ikke individuelle points for mål. Og samtidig vil den garvede systemanalytiker kunne se at det nok først og fremmest gælder om at have spillere på holdet som forventes at spille kampe.

Mht. målpoints er det således at defensivspillere primært belønnes for at holde modstandernes målscore nede, mens offensivspillere primært belønnes for en høj målscore af Dværgene. Alle spillere er en gang for alle defineret som enten målmand, forsvarsspiller, midtbanespiller eller angriber. Om spilleren så rent faktisk kommer til at spille denne position i kampene er irrelevant for pointtildelingen.

Pointtildelingen sker ud fra disse to tabeller, og garvede algebraikere vil nok hurtigt kunne udlede formlerne.

Points for mål scoret af Dværgene
Mål
0
1
2
3
4
5
osv.
Målmænd
-2
-1
0
1
2
3
Forsvarsspillere
-4
-2
0
2
4
6
Midtbanespillere
-6
-3
0
3
6
9
Angribere
-8
-4
0
4
8
12

Points for mål scoret af modstanderne
Mål
0
1
2
3
4
5
osv.
Målmænd
8
4
0
-4
-8
-12
Forsvarsspillere
6
3
0
-3
-6
-9
Midtbanespillere
4
2
0
-2
-4
-6
Angribere
2
1
0
-1
-2
-3

Som det kan ses, vil pointtildelingen ved 'typeresultatet' 2-2 være neutral, dvs. 0 points til alle, mens offensivspillerne belønnes for målrige kampe og defensivspillerne for målfattige.

Pointtildelingen til spillerne - både dem på banen og dem i sofaen -  vil løbende blive opdateret på nettet, så alle netbrugere af blot moderat garvethed løbende kan følge med.

God fornøjelse!