Et stykke inde i 1. halvleg skete så det, der ikke måtte ske. Manglende koncentration slog igennem, da Christian besluttede sig for at give Hegemonia en fair chance for at komme rigtigt ind i kampen og afleverede blødt til Troels, der kom under pres og ikke fik sparket væk. Så stod det 0-1 til Overherredømmet, hvilket fra denne vinkel ikke var helt fair. 
    Dette tog dog kun i et kort øjeblik modet fra Dværgene, der fortsatte det gode spil, på trods af den horrible medvind, der gjorde længere afleveringer til det rene hasard. Medvinden var ingen fordel for Dværgene, og det blev ikke til flere chancer til nogle af holdene.
    Den første halvleg i A-rækken sluttede således på en smådeprimerende måde, der for n´te gang kan være med til at understrege, at de små marginaler betyder en hel del i fodbold. Overvægt i spil og chancer, men bagud.  

2. halvleg startede godt, der blev kæmpet for hinanden hos Dværgene, men dette affødte ikke de store chancer indtil det 10. minut, og da var det i den forkerte ende. Et dybdeløb med en lang bold frem blev afværget af Christian, der allerede var i gang med at modtage medspillernes ros, da noget, der stadig kan diskuteres, skete.
    Bolden smuttede ud under den uheldige målmand, flere meter, hvilket forståeligt nok skabte en del opstandelse i Dværgenes straffesparksfelt. Uheldigvis var en Hegemonia-dreng først på bolden og kunne sparke den i det tomme mål. Der blev fra Dværgenes side appelleret kraftigt for frispark, men det gad dommeren godt nok ikke høre på. Fra denne deltagers synsvinkel var der ingen tvivl om frisparkets berettigelse, og det skal dertil siges at undertegnede var ret tæt på situationen. 0-2, og nu var gode dyr rådne. 
    Dværgene fortsatte dog uden at blinke, og tre minutter senere i den kamp, der ellers mere og mere lignede enhver Dværgs mareridt, fik vi tildelt et straffespark. 
    Hvorvidt straffesparket var en kompensationskendelse for det manglende frispark minuttet før i den anden ende, var det svært at se fra mit udsynspunkt nede bagerst, men Bo bestred dog bagefter, at dette skulle være tilfældet, og han må jo vide det som den fodboldkapacitet han er. Diskussionen lukkes hermed. 

Per Saaby scorede halvsikkert, og Dværgene begyndte at huske på det, vi nok egentlig hele tiden havde haft en fornemmelse af: Hegemonen var i virkeligheden en kolos på lerfødder. I hele 2. halvleg var der blevet kæmpet forbilledligt fra Dværgenes side, men nu fik intensiteten lige et ekstra hak. Det var ærligt talt smukt at se på, og holdmoralen gav i sidste minut bonus. Efter klumpspil med mindst fire Dværge stående praktisk taget inde i Hegemonias mål fik Claus sidste fod på bolden, og Rune dernæst den allersidste, og uafgjort var en kendsgerning, så mareridtet blev afværget. Claus fik tilskrevet målet, eftersom Rune jo stod inde i Hegemonias mål, da han ramte bolden.

2-2! Og der var knap tid til at give bolden op, før kampen blev fløjtet af af den dumme, dumme dommer, der skulle nå i Synoptik. Ærgerligt nok, idet det for denne deltager så ud som om, vi var tændte nok til at score mål på stribe det følgende lange stykke tid.

Kampen var overordnet set en lidt blandet fornøjelse, med vanskelige omstændigheder og uheldige indslag, men på den anden side med gode takter og god Dværgefight. Den vigtigste pointe, der i denne forbindelse skal fremhæves, er dog, at vi har spillemæssige kvaliteter til sagtens at kunne være med i A-rækken.