1-0 Claus
2-4 Rune

Startopstilling:
Stig
Troels W. - Rune - Claus
Bo - Simon - Troels H.

Bænk:
Lars (højre back/wing)
Thomas (venstre back/libero)
Jonathan (venstre wing/off. midt)

Rødt kort: Thomas

Vi var advaret på forhånd om at BK Forza var et godt hold, og trænerparret havde derfor planlagt en særdeles defensiv opstilling, en 3-3-0 formation, og proklamerede at der skulle spilles norsk.
    Den norske strategi forekom faktisk bekymrende effektiv. Ingen var vist i tvivl om, at BK Forza var et hold af bedre boldspillere end Dværgene, som dog alligevel skulle komme foran, da Claus på et velvalgt tidspunkt rykkede med frem og bankede til bolden, som via en Forza-spiller strøg i mål. Det var nu Claus' andet mål som venstre back, hvor han truer med at bide sig fast efter en iøvrigt fremragende indsats.

Forza-spillerne virkede noget rystede, og begyndte da også at råbe forholdsvis grimme ting ad hinanden, men desværre kom det til et forsvarskoks hos Dværgene, da vi forsøgte at føre bolden frem langs jorden. Forsvaret lod sig presse og tabte bolden tæt ved eget mål, og en Forza-spiller kunne til stor ærgrelse udligne.

Det var en af de små ting som gik galt på den sørgeligt tilmudrede bane den dag.
    Den første rigtige katastrofe indtraf dog først efter ca. 20 minutters spil, da Thomas jagtede en modstander, der var sluppet løs i vores højre side og styrede mod mål. Tacklingen sad lidt mere på manden end på bolden, og så havde dommeren jo ikke andet valg end at præsentere Thomas for det røde kort for 'nødbremsen'.
    Nu udviklede kampen sig så til noget der lignede en håbløs opgave for Dværgene. Vi holdt stillingen til pausen, men kort efter fik Forza kombineret sig igennem og scoret, og så måtte vi jo forsøge en offensiv med en mand i undertal.

Det kunne næsten ikke gå godt, men det var dog bittert, at det skulle udmønte sig i dagens katastrofe nummer to, da en Forza-spiller blev spillet fri af Dværgenes forsvar og styrede direkte mod mål. Stig gik ud i ham og efter at være blevet passeret af bolden stødte han voldsomt sammen med ham. Stig faldt om med et uhyggeligt smertensskrig og tog sig til benet, hvor knæskallen sad helt forkert. Kampen måtte afbrydes og en ambulance tilkaldes, som kørte ham til Sundby Hospital. P.g.a. sygeplejernes strejkelyst kunne de dog ikke stille en diagnose (vi takker Jette Søe), og den vil nok først komme i næste uge. Men der er nok ingen tvivl om, at Stig er væk fra fodboldbanerne mindst de næste 2-3 måneder. Vi krydser fingre for at ledbånd, menisk, korsbånd o.s.v. måske kan være relativt uskadte og håber det bedste.

Tilbage på fodboldbanen stod nu et dværgehold i et gevaldigt taktisk rod. Og træneren, der var blevet noget rystet over at se sin bror blive kørt væk med ambulance, kom der heller ingen genistreger fra. Troels W. overtog målet efter Stig og gjorde det såmænd udmærket, men kunne ikke forhindre yderligere scoringer.
    Stille og roligt blev Dværgene nedkæmpet, men fik dog bidt en smule fra sig. Første gang da Rune reducerede på et frispark fra omkring midterlinien, som Forzas målmand tydeligvis ikke havde læst så grundigt på. Sidst i kampen blev Troels H. også spillet helt fri foran mål af Simon, som havde sat sig for at vinde kampen på egen hånd for dværgene og denne gang var brudt effektivt igennem på højre fløj. Men Troels firsttimede noget uheldigt et godt stykke over mål. Nåja, helt god var banen måske heller ikke...

Der er dem der siger, at det ikke er nogen skam at tabe til et bedre hold - men vi er nogen der mener at den slags udsagn bør begrænses til håndbold, volleyball og lignende. Kristi Himmelfartsdag havde vi dog ikke heldet til at slå et hold, der var bedre end os. Forsvaret var dog generelt godt organiseret af Rune, som havde sin debut som libero. Som før nævnt fightede Claus som død og helvede, og senere på dagen var der dem der overvejede om han skulle i betragtning som årets pokalfighter inde i Parken. I stedet blev det René Henriksen (fighter?), så Claus må vel nøjes med tanken.
    Noget vanskeligere gik det selvfølgelig for midtbanen, som udover at måtte afgive en mand til forsvaret i forhold til den sædvanlige 2-3-1 formation altså også måtte afgive en mand, da Thomas blev smidt på porten. Troels H. og Jonathan fightede såmænd udmærket og forsøgte efter bedste evne at støtte Simon, som kæmpede i front, mens Bo tilbragte det meste af tiden på banen med at pjaske rundt i mudderet, som åbenbart ikke havde tænkt sig at indrette sig efter hans nedslidte knopper.

Alt i alt ville det nok være forkert at betegne indsatsen som utilfredsstillende. Resultatet og kampens konsekvenser med Thomas' karantæne og Stigs skade synes til gengæld at tendere det katastrofale.