Efter Dværgenes sikre udspilning af Hagemanns Kollegium tidligt lørdag eftermiddag kunne Dynamo Mørkhøj selv afgøre om det skulle blive til den spektakulære gruppefinale torsdag den 11. oktober.
    Det skulle det ikke. Efter at have haft stort besvær med FC FFS 99 i sidste uge vidste Dværgene nok at det kunne blive farligt at undervurdere gruppens bundhold, men det havde Mørkhøj åbenbart ikke forstået.
    Mens Dværgene formåede akkurat at få sejren hjem i den tætte kamp mod den forstærkede bundprop med en engageret holdindsats, viste Mørkhøj at de næppe har samme holdånd og leverede en pudsigt vag indsats.
    For dem som tidligere har overværet dem spille var det egentlig et genkendeligt mønster: så snart de har scoret, går de et gear ned. Og det var også hvad der skete, da de havde sat tempoet op og indhendtet FFS' 2-0 føring, som bl.a. var etableret via et straffespark.
    FFS fik endnu et - lidt kontroversielt - straffespark sent i anden halvleg, som de dog misbrugte, men direkte på frispark scorede de til 3-2, som blev slutresultatet.

Parallellerne til Dværgekampen var egentlig slående. Også dér fik FFS et tvivlsomt straffespark i slutfasen, men mens Dværgene nøjedes med at ærgre sig og bed tænderne sammen, vendte Mørkhøj deres frustrationer direkte mod dommeren, som de vist ikke et øjeblik tøvede med at tilkende ansvaret for deres besvær mod bundholdet.
    Og det er også kun alt for fristende at påpege parallellen mellem hændelserne i slutfaserne af kampene. Mørkhøjs stjernespiller blev så ophidset over at en kendelse gik ham imod, at han på temmelig uværdig vis svinede dommeren så meget til, at dommeren kun kunne følge hans direkte og artikulerede opfordring til at give ham det røde kort for pinlig opførsel.
    Tilsvarende kan man jo se, hvad vores egen stjernespiller gjorde, da vi kom ud for modgang i slutfasen mod FFS, som fik et tvivlsomt straffespark og udlignede: han gik op og scorede et mål, der sikrede os sejren.

Kampen på torsdag mod Mørkhøj - der nu endda har deres stjerne i karantæne - er altså ligegyldig for stillingen. Men selv med denne kamp tilbage, kan man næsten sige at Peters fantastisk vigtige mål i slutfasen mod FFS inkarnerede det bedste ved Dværgenes sæson. Når det har set sortest ud er vores individualister gået forrest og har skilt sig ud. Ikke ved at køre deres eget løb, men ved at fungere som toppen på den kransekage, der udgøres af kollektivet.

Og sådan fungerer et sandt mesterhold!