|
DværgeSofaen har afsluttet
sin første halvsæson. Og det er vel lige tid at samle op på
den - bedre sent end aldrig.
Som det
kan ses i reglerne for konkurrencen,
så var det forventede typeresultat sat til 2-2. Imidlertid
skulle det vise sig at Dværgene klarede sig noget bedre end forventet
i B-rækken, og gennemsnitsresultatet blev i stedet 4-2 (eller
lidt mere præcist 4,3 - 1,6)*. Det betød at foråret
indebar en pointhøst af de større, og særligt offensivspillerne
har kunnet skovle points ind til deres SofaTrænere. Samtidig har
det betydet at det vigtigste egentlig har været at gætte hvilke
spillere som fik mange kampe, da alle spillere sådan set fik en hel
del points når de bare var med.
Nu får
vi så at se hvordan det kommer til at gå til efteråret.
Hvis Dværgene kan holde tempoet, så vil efteråret selvfølgelig
kunne forme sig på samme måde, men ellers kan det let blive
lidt mere tricky - også i DværgeSofaen.
Efter de 11 første runder
så stillingen således ud.
1. Stig | 973 points |
2. Bo | 951 points |
2. Lars K. | 951 points |
4. Troels | 915 points |
5. Claus | 909 points |
6. Maria | 902 points |
7. Lene | 876 points |
8. Søren A. | 869 points |
9. Per Svop | 851 points |
10. Lars F. | 808 points |
11. Kaspar | 807 points |
12. Peter | 782 points |
13. Søren K. | 780 points |
14. Peter K. | 760 points |
15. Per Saaby | 742 points |
Stig havde (med tvivlsomme
metoder, javist) lagt hårdt ud fra start og snuppet førstepladsen.
Men siden var han blevet passeret af Bo og Lars K., der som de eneste havde
identiske hold. I Uge 11 lykkedes det så igen at passere favoritparret.
Og der var ikke de store ændringer i Uge 12.
1. Stig | 1036 points |
2. Bo | 998 points |
2. Lars K. | 998 points |
4. Claus | 980 points |
5. Troels | 970 points |
6. Maria | 954 points |
7. Lene | 927 points |
8. Søren A. | 922 points |
9. Per Svop | 889 points |
10. Kaspar | 857 points |
11. Lars F. | 836 points |
12. Søren K. | 827 points |
13. Peter | 824 points |
14. Peter K. | 795 points |
15. Per Saaby | 781 points |
I den anden ende af tabellen
er en af forårets absolutte profiler på banen, Per Saaby, endt
med at friste en kummerlig tilværelse som sidstemand. De fleste af
hans spillere (Stig, Jairo, Søren K., Lars K., Per Saaby, Bo, Michael)
har egentlig tjent godt med points ind til ham, men det blev dyrt med knæskaderne
til Bo og Michael. Endda har han måttet se sig overgået af
Peter "Den Blinde Abe" Keiding, der ellers længe var en sikker nummer
sidst.
Claus købte
Sofaens dyreste hold (600 points) og har lagt sig på en udmærket
fjerdeplads. Topscorer Peter købte det næstbilligste (569
points), men ak, denne nærighed betalte sig ikke, og kun skadesplagede
Saaby og Den Blinde Abe har han kunnet lægge bag sig. Den anden Nærige
Fynbo, Per Svop, indehaveren af det allerbilligste hold (558 points) har
investeret lidt mere fornuftigt og ligger faktisk i midterfeltet.
Men her halvvejs i konkurrencen
må det vel også lige være på sin plads at se på
hvordan spillerne har levet op til SofaDværgenes forventninger!
Hver spiller
har som bekendt haft en individuel pris, baseret på præstationen
sidste sæson (de nye spillere havde dog en standardpris på
80). Og hvor godt levede de så op til deres prisskilt? I denne lille
opgørelse kan man se hvem som tjente flest points ind - og hvor
meget SofaDværgene måtte give for dem. Og ikke mindst deres
value-for-money, dvs. hvor mange gange de har tjent deres egen pris hjem
(i procent).
Tabellen
læses således at der ud for hver spiller er angivet købsprisen
(og hvor i prishierarkiet han dermed er placeret), Pointindtjeningen (og
hvor i indtjeningshierarkiet han er placeret) og Value-for-money (som er
korrigeret for at vi på dette tidspunkt af sæsonen har spillet
12 kampe ud af 21, dvs. divideret med ca. 0,57, hvis det skulle interessere).
Spiller | Pris (nr.) | Pointindtjening (nr.) | Value-for-money |
1. Søren A. | 17 (16) | 109 (9) | 1122 % |
2. Ulrik | 26 (15) | 92 (12) | 620 % |
3. Claus | 60 (11) | 137 (5) | 399 % |
4. Per Saaby | 80 (7) | 147 (3) | 322 % |
5. Per Svop | 80 (7) | 142 (4) | 312 % |
6. Søren K. | 80 (7) | 136 (6) | 298 % |
7. Stig | 114 (3) | 173 (2) | 266 % |
8. Jairo | 80 (7) | 121 (8) | 264 % |
9. Peter | 159 (1) | 230 (1) | 254 % |
10. Lars K. | 98 (6) | 127 (7) | 228 % |
11. Lars F. | 108 (4) | 94 (11) | 152 % |
12. Troels | 116 (2) | 99 (10) | 149 % |
13. Bo | 100 (5) | 77 (13) | 135 % |
14. Chr. P. | 46 (13) | 14 (14) | 53 % |
15. Chr. H. | 55 (12) | 8 (15) | 26 % |
16. Michael | 43 (14) | 0 (16) | 0 % |
Som det fremgår har næsten
alle spillerne for så vidt ydet fuld valuta for pointene eller mere
(dvs. over 100%), hvilket jo også afspejles i Dværgenes gode
placering. Men det nytter jo ikke den enkelte SofaDværg så
meget, da han jo skal konkurrere med andre SofaDværge som også
kun har Dværge på holdet! Det er altså det indbyrdes
forhold man må kigge på.
Meget passende
er det da også Dværgenes formand og investeringsekspert, Søren
A., som har givet klart mest udbytte. Der var nu også en del som
havde luret at han var et godt køb til holdet til en lav pris, men
1122% udbytte er nu alligevel imponerende (selvom dét selvfølgelig
kun er et delresultat og derfor en slags prognose). Han var den som kostede
mindst, men er den som har tjent 9. mest ind. Ikke et dårligt avancement.
Ved således at have avanceret 7 'pladser' i forhold til forventningerne
må han også siges at være den største positive
overraskelse på spillerbørsen.
Største
negative overraskelse er Troels, som var den næstdyreste spiller,
men som kun har tjent 10. mest ind. Det er da også kun SofaDværgene
Søren K., Kaspar og Troels selv som havde råd til denne, åbenbart
noget overvurderede, spiller. Og de ligger så som nr. 5, 10 og 12
i stillingen.
Troels
er dog skarpt forfulgt i bunden af Bo, som også er faldet 8 pladser,
men som dog kan undskylde sig med en skade. Hans indsats har skuffet hele
10 SofaDværge, som havde købt ham til holdet. Lars F. skal
vist heller ikke prale efter at have været 4. dyreste spiller - men
kun have tjent ind som nr. 11. Men det nu også kun Lars selv og Den
Blinde Abe som havde ofret 108 points på at købe ham.
Den yderst
uheldige Michael har godt nok tjent mindst ind af alle, da han jo blev
skadet efter få minutters spilletid, men han har faktisk skuffet
væsentligt mindre end de andre nævnte. Han var den tredjebilligste
spiller, og det er ikke nogen stor investering som er gået tabt på
ham. Investorer med is i maven vil dog nok være spændt på
at se hvad han kan få ud af efteråret!
Af de tunge
drenge, som kostede over 100 points, har Stig klaret sig bedst. Peter,
spillets dyreste, har godt nok tjent klart flest points ind af alle, men
forventningerne har også været tyngende. Foran sig må
han se alle de fire nye spillere, Saaby, Per Svop, Søren K. og Jairo,
som alle indfriet forventningerne endnu bedre end ham. Specielt
må det springe i øjnene at Per Svop - som ingen købte
til deres hold! - har været den 5. bedste til at forrente investeringen.
Men han har nu også haft en hård konkurrent i front i Claus,
som faktisk også har været en endnu bedre investering - faktisk
den tredjebedste. Selvom Per Svop faktisk har tjent flere points ind.