|
Dværgenes nye forsvarskæmpe,
Søren Kirkeby, er lykkelig for at være kommet til Dværgene
- en klub i rivende udvikling. Søren har tidligere spillet på
højere niveau, men har lidt under at hans klubber altid har klarer
sig skidt.
Først
rykkede rykkede han (som målmand) i år 2000 ned fra Danmarksserien
til Kvalifikationsrækken for Nivå-Kokkedal. Så spillede
han i DAI Mesterrækken for Bang og Jensen. Også det hold rykkede
ned. Men fiaskoen klistrer ikke fast til Søren. Nu er han på
et vinderhold:
- Det
er en god fornemmelse. Jeg troede efterhånden at det var mig der
var noget galt med. Jeg har et medfødt vinderinstinkt som har haft
det svært de sidste par år. Jeg har hele tiden haft spilleglæden,
men Kløvermarken er sjovere en søndag morgen, når jeg
ved at der er en stor chance for at vinde.
Søren
er også glad for skiftet til en lille bane:
- Så
er der kortere til modstandernes mål. Og jeg er pisse målliderlig.
Sørens far er tidligere
Lyngby-angriber, og de gener mener Søren selv sidder fast i ham.
Søren har også
en hidtil hemmeligholdt agenda. Han vil tangere Kaspars, ellers flotte,
tredieplads på topscorerlisten. Og score flere mål. Kaspar
scorede fem. Søren vil lave mindst seks.
Han har
ikke samme middelmådige målsætning som trænerduoen:
- Vi
skal rykke op. Truppen har et par spillere, der har evnen til at afgøre
kampe, som ellers er lige. Og det er meget, meget vigtigt.
Søren værdsætter
også den kammeratlige ånd, der hersker blandt Dværgene.
Derfor ser han også frem til at spille resten af det forår,
der er startet så flot for det nyoprykkede hold.