|
|
Tilskuerrekord
i Kløvermarken! Ikke færre end to tilskuere var mødt
op for at heppe på os, og da Lars F. i pausen måtte udgå
med sin svage ankel kom vi helt op på tre! De kunne så lystigt
synge til Dværgenes pris - "Hej hååå, hej hååå...
øh... Lå låå lå lå lå lååå!".
Ja, desværre er vores Slagsangsansvarlige for tiden i England.
De blev vidne til at der blev lagt nye alen til begrebet 'en dårlig start'. Efter omkring 5 minutter var vi bagud med 0-3, og det har vi vist trods alt ikke prøvet før. Starten på kampen var mildest talt forvirret, og ingen vidste rigtig hvor de skulle løbe hen. Efter en enkelt forsvarsfejl stod det hurtigt 0-1 på en god afslutning af Kickers. Kort efter satsede Dværgene vildt på et hjørnespark, og Kaspar kunne sikkert spille en Kicker helt fri til at løbe ned og score til 0-2. Helt galt blev det da Kickers' angriber efter et indspil til feltet tørrede Lars K., vendte sig hurtigt og afsluttede præcist i målhjørnet. Resten af halvlegen var også ringe fra Dværgenes side, men kunne dog ikke helt komme ned på niveau med de første par minutter. Det var ret så frustrerende - den smule modvind der var, var sagtens til at leve med. Til gengæld var den nedgående sol noget mere vanskelig at have med at gøre. |
Rødt kort:
Troels W. (højre back) Bo (def. midt) Lars F. (højre wing) Kampens bedste Dværg:
|
Trænerens vurdering:
Stig (8) - var chanceløs ved de fleste af målene, men stod ofte lidt passivt inde på stregen. Dog ikke da han reddede alene mod to Kickers.
Troels W. (7) - kunne ikke rigtig få gang i så meget, selvom han viste en del gåpåmod efter Kickers var kommet foran.
Christian P. (7) - var lidt anonym og syntes at miste modet efter den dårlige start. Havde svært ved at holde på bolden oppe foran.
Bo (9) - havde ikke held med meget i første halvleg, men kom ret godt i vejen for Kickers da han afløste Kaspar bagest i anden.
Claus (8) - var mere anonym end sædvanligt og kom ikke så meget frem fra venstrebackpladsen som vi ved han kan. Tacklede dog yderst kompromisløst igennem, specielt efter Kaspars udvisning.
Troels H. (8) - kæmpede i første halvleg på uvante pladser som defensiv midt og venstre back, men kom bedre med i anden, da han blev rykket frem. Var dog ikke så målrettet som ofte før.
Lars F. (7) - måtte udgå i pausen og kan derfor kun bedømmes på Dværgenes svage første halvleg. Havde svært ved at holde sin markering på kanten.
Lars K. (8) - var uheldigt involveret i Kickers andet og tredje mål, hvor han ikke helt var vågnet. Kæmpede sig dog bedre tilbage senere og ville sikkert have nydt godt af en længere kamp.
Jakob (9) - havde det også svært i den forvirrede start, men blev bedre til at holde på bolden i løbet af kampen. Satte et godt mål ind direkte på frispark.
Kaspar (6) - var langt fra sit sædvanlige niveau og fik et yderst tåbeligt rødt kort på et meget uheldigt tidspunkt.