|
|
0-8 - to tal der
giver associationer til en stor begivenhed, der foregik tidligere på
sommeren. Ikke desto mindre er det også noget meget mere jordnært
og mindst lige så ubehageligt. Nemlig Dværgenes målscore
for de to første kampe i efteråret.
Det kunne lugte af ren fiasko, men faktisk vil jeg (man er vel FCK'er) sige, at der var mange positive takter selvom vi tabte. Dermed ikke sagt, at vi havde fortjent at vinde kampen. Meeeeeeenn… Dværgene startede kampen rigtig godt. Kombinations-spillet flød med en bevægelig midtbane og en velspillende Michael på toppen. Det var fem minutter med dværgene i den rolle, som vi alt for sjældent har set os i denne sæson. Den dominerende. "Det ser helt godt ud," tænkte referenten, der i sit stille sind var begyndt at håbe på sit første sæsonmål. Det blev dog ved håbet. For efter den gode start fik Kickers arbejdet sig ind i kampen, og deres spil begyndte at flyde, som vores havde gjort det i starten. Der var bare den forskel, at deres opspil medførte chancer. Og den første gav mål. Et klassisk problem åbenbaredes da en Kicker-mand kom fri til afslutning lige foran mål. Midtforsvarer Jairo var travlt optaget af at dække op længere ude på kanten, og midtbanen var optaget andetsteds - så bolden kunne svæve ind helt ude ved vor venstre stolpe. Et godt placeret skud som Christian dog var meget tæt på at fange. |
Stig (back) Kampens bedste Dværg:
|
Assistenttrænerens vurdering:
(Med forbehold – karaktergiveren
gik 15 min. før tid).
Christian H. (11) - Spillede en fremragende kamp (i hvert fald til referenten forlod åstedet). Mange gode redninger, gode udspark og enkelte advarende råb.
Jairo (9) - Gjorde det generelt godt og viste også overskud til et par raids frem ad banen. Var dog fejlplaceret ved Kickers' første mål, men gjorde det godt igen ved flere gange at vise vild hurtighed og kampvilje.
Troels W. (8) - Havde i fravær af Kaspar fået anførerbindet, som han brugte som undskyldning til at råbe og skrige en del mere. Markerede udmærket – men skilte sig ikke ud fra mængden af nogenlunde-spillende dværge.
Stig (8) - Spillede i marken som back og gjorde det fornuftigt i den korte tid undertegnede så ham spille.
Michael (9) - Havde meget svære betingelser oppe foran, hvor han alt for ofte lå alene. Alligevel lykkedes det ham at holde godt på bolden og i flere tilfælde spille den godt videre.
Claus (8) - Lå som den mest defensive af de to midtbanefolk og fik ryddet en del op. Manglede til gengæld ofte længere oppe på banen, når dværgene fik bolden.
Troels H. (00) - Har ikke lært at indstille et vækkeur endnu.
Lars F. (8) - Viste flere gange, at han er god til at gå med i kombinationer og var til at skabe de farligste situationer, som dværgene havde. Der var ingen udskiftere til midtbanen, hvilket da også kunne ses af Lars' lyst til at løbe med tilbage når modstanderne fik kontraløb.
Ulrik (8) - Udmærkede sig ved ikke at udmærke sig - ligesom en række andre Dværge. Var lidt mere anonym end sædvanligt og ikke så offensiv. Vandt dog som sædvanligt en del nærkampe.