|
|
|
|
| Vi har
kun tabt én kamp i år, og det var sæsondebuten i foråret
mod AC DKB i Herlev. Og Dværgene var da også godt opsatte på
at hævne både dette og det efterfølgende voldelige overfald
på Lars K. på en tankstation efter kampen (som nok ret beset
ikke var AC DKBs fejl, men bare for en ordens skyld kunne vi da
godt hævne det alligevel).
Fra kampen på kæmpebanen i forstaden kendte vi også AC DKBs klart farligste våben - de hurtige kontrastød, som særligt kom fra deres venstre wing med nr. 10. Over for ham havde træneren placeret Nils som en defensiv jernmand, der godt nok havde lidt svært ved at følge med ham i starten, men som nu hurtigt fik kigget ham ud. Alligevel fik han scoret begge deres mål, men det kunne nu ikke lastes Nils. Kløvermarken var mildest talt solbeskinnet, og den heftige varme sørgede for et noget sløjt tempo i det meste af kampen. Og særligt i starten så det hele meget langsomt ud. Der skulle også et straffespark til for at sætte Dværgene ordenligt i gang. Peter tog et hurtigt træk inde i feltet og nåede at prikke bolden før der kom en tackling, som havnede på anklen. Jakob blev sat til at sparke, og han satte den meget sikkert i venstre side. Men med et lyn fra en endog meget klar himmel viste Herlev-10eren så sin farlighed. Et hårdt skud langt ude fra hans venstrekant tog en knold foran Stig og hoppede op i målhjørnet til udligning. Stig kunne nok ikke siges at være sagesløs, og som han trynede græsset måtte han igen smage målmandens sure lod - stort set intet at lave det meste af tiden, og pludselig ligger bolden i nettet. Rigtigt bekymrede blev Dværgene dog aldrig, for der var klart mere struktur over vores spil end DKBs, og selvom den glamourøse duo Peter og Jakob i front klart fremstod som vores bedste individualister, havde vi faktisk flere strenge at spille på. Det blev til flere gode gennembrud i specielt venstresiden, hvor Jairo kom godt frem over kanten, og Bo fik et par kæmpechancer til at bringe os i front, dels på gode dybdeløb, dels på opsamlinger uden for feltet. De blev dog brændt på lattervækkende facon med elendige spark, og resultatet - om ikke spillet - var stadig lige. Men Peter sørgede så for at sætte os igang igen, da han tæmmede en løs bold i feltet, som han bankede skånselsløst ind. Og så var klokken faktisk slået for Herlevdrengene. Da de ikke længere kunne spille på kontra måtte de noget frem ad banen, og det var de altså ikke for gode til. De præsterede slet ikke et kompakt pres, og specielt vores midtbanespillere fik fantastisk god tid til at vende med bolden på fødderne og løbe den frem selv, mens DBK knækkede midt over. Utvivlsomt en uvane fra den enorme hjemmebane, hvor det nærmest er umuligt at lægge et egenligt pres alligevel pga. banestørrelsen, som vi så bittert måtte erfare i foråret. Nu fik Dværgene lov til at spille meget direkte spil, og når vi har bevægelige folk som Peter og Jakob er det nærmest taktisk selvmord at lade Dværgenes midtbane støbe kugler til dem i ro og mag så langt fremme på banen. Kort før pausen kunne Peter med højre(!) ben bringe os yderligere i front, da han ca. 20 cm fra stregen kunne rette et lidt sølle skud fra Kaspar ind i målet efter en dødbold, og i 2. havleg gentog Peter så sin nummerkollegas trick med et langskud fra venstrekanten, der gik ind i fjerneste hjørne. DKBs målmand - som nok heller ikke var deres rigtige målmand, han var i hvert fald back i sidste kamp - begyndte også ufrivilligt at bidrage til festen, da endnu et småynkeligt skud fra Kaspar fik lov at trille ind, mens målmanden med en noget træt mine dumpede til jorden i et forsøg på at strække sig efter det. Og da Peter blødt headede et hjørnespark fra Bo i mål, forsvandt det sidste mod fra DKB. Det førte imidlertid også til lidt koncentrationssvigt hos Dværgene, pludselig fik 10eren et par løse chancer på lange bolde frem, og på den ene blev bolden rettet af på en Dværgeback, så Stig blev snydt - efter ellers at have reddet et andet forsøg med en hurtig reaktion kort før. Men så var det også reelt slut med Herlevianske indslag i kampen, da de tilmed gik ned på fysikken. Det lykkedes dem at skade Peter, som måtte udgå med en forvredet ankel, men Dværgene vendte alligevel gang på gang spillet lynhurtigt, og specielt Jakob kom frem til den ene chance efter den anden og fik da også scoret to hurtige mål og lagt et perfekt indlæg til Lars M., som kunne lægge bolden ind fra tæt hold. Bo deltog nu også i legen med at skyde bolden forbi mål fra tæt hold, mens Nils viste mere kompromisløshed, da han fik chancen. Fra kort hold hamrede han bolden hårdt op i målhjørnet. Og på et eksemplarisk hurtigt fremstød fra Dværgenes ABC satte Jakob det sidste mål ind - Jairo spillede bolden til Bo, der igen fik masser af plads til at trække ind i banen og lægge en dyb aflevering tilbage til Jairo, der fra baglinien fandt Jakob foran mål, hvorefter han kunne sætte sit fjerde mål ind. Og så var det nok. |
2-1 Peter 3-1 Peter 4-1 Peter 5-1 Kaspar 6-1 Peter 7-2 Jakob 8-2 Jakob 9-2 Lars M. 10-2 Nils 11-2 Jakob (eller noget i den stil)
Bænk:
Dagens Dværg:
Trænerens vurdering: Stig (8) - var arbejdsløs det meste af tiden, bortset fra tjansen med at samle lange bolde op. Skulle have reddet ved DKBs første mål, men revengerede sig med en god refleksredning i 2. halvleg. Nils (9) - fik godt styr på højresiden defensivt, men var lidt længere tid om at få opspillet til at køre i det uvante samarbejde med Lars M. Lars M. (9) - brugte en del tid på at komme til at spille rigtigt centralt på banen, men fik bedre og bedre styr på det efterhånden, og endte såmænd til sidst så centralt, at han fik lejlighed til at score på et indlæg fra hans 'egen' side af Jakob. Bo (8) - brændte 4-5 kæmpechancer på festligste tømmermandsvis, men var ellers fornuftig til at fordele spillet fra den bageste midtbane, hvor der var rigtigt meget plads. Peter (10) - spillede ikke i det højeste tempo vi har set ham spille, men Far Jens på sidelinien havde ikke taget turen fra Langeland forgæves, da Peter satte i gear når der var brug for det - og knuste reelt DKB med sine fire mål. Jakob (10) - viste eksemplarisk selviskhed i sit angriberspil, hvor han utællelige gange fik bragt sig i afslutningsposition. En del skud forbi mål tæller dog lidt ned, mens han var uheldig med ikke at få et par assists mere på kontoen pga. hårhændet chanceafbrænding fra flere holdkammeraters side. Kaspar (9) - behøvede sjældent at sætte sig igennem for alvor, hvorfor han da også syntes noget ukoncentreret til tider. Fik dog brændt lidt kræfter af på et par fremstød, som gav både et mål og en assist. Jairo
(10) - blev nok noget overset da Dagens Dværg skulle kåres,
måske fordi der en gang imellem også blev set lidt let på
de defensive opgaver. Som helhed var han dog hurtig og konsekvent i sine
indgreb og timede sine mange fremstød over kanten rigtigt godt.
|