|
|
|
|
| Puha.
Først topopgør i Superligaen. Nummer et mod nummer to. Og
så topopgør i C1-rækken. Nummer et mod nummer to.
Spændingen har næsten været for intens de seneste dage. Men samtidig har det også budt på to af årets fodboldmæssige højdepunkter i ..ja, hele verden. Men lad nu FC KØBENHAVNS FORTJENTE MESTERSKAB være en anden historie. For på en iskold og blæsende junimandag spillede Dværgene et længe imødeset topopgør mod Mørkhøj rækkens førerhold. Opladningen gav næsten gnister i luften. Man kunne se at Dværgene var sat mere op end de plejer. Og heldigvis for det. For straks efter at de hvidklædte Mørkhøjfolk havde givet bolden op så vi, at de kunne meget og meget mere end vi er vant til. 6'eren, deres centrale midtbanemand i 2-3-1 formationen, lavede et rush hvor han nærmest fløj forbi 3-4 Dværge og kom til en chance. Der var kun spillet få sekunder. Dværgene var advaret. Det hjalp bare ikke. For efter en start på kampen, hvor begge parter brugte fysikken mere end bolden, fik Mørkhøj-6eren igen bolden på midten og lavede et rush i ekstremt høj fart forbi ikke mindre end 4 Dværge. Han kom fri lidt til venstre for mål og fik lagt en bold ind, der var alt for nem at losse ind bag Stig. 1-0. Shit Ikke helt ufortjent, for på dette tidspunkt af kampen havde Dværgene ikke haft meget at byde på. Og inden kampen havde den paragrafridende dommer endda givet os en uvelkommen håndsrækning ved at udelukke deres to reservespillere, som ikke havde numre på ryggen. Latterligt. Men Dværgene kom igang. For kort efter at bolden var givet op efter scoringen fik vi endnu et bevis på at Peter og Jakob ikke kun er rigtig gode fodboldspillere, men også har en god intern forståelse. I en kontra fik Peter bolden i højre side og førte den et stykke op ad banen. Jakob lå og fiskede højere oppe, som han skal, og fik en fin aflevering. Desværre sad der lynhurtigt en Mørkhøjmand i ryggen på ham. Men nu er han jo ikke angriber for ingenting, så Jakob afdriblede forsvareren en enkelt gang og trak ind foran mål. Jakob var dog åbenbart ikke helt tilfreds med skudvinklen for han ventede. Og forsvareren kom tilbage og stak et ben ud for at blokere. Jamen, så trak Jakob da forbi ham for anden gang! Og nu var boldlejet åbenbart fint for Jakob, der med venstre ben knaldede bolden forbi den lettere fedladne Mørkhøjmålmand i nærmeste hjørne. Suverænt mål og ikke mindst suveræn timing. Dværgene var med igen. Resten af halvegen bød på en mere og mere intens fight, hvor Dværgene viste tænder et par gange. Mørkhøjs farlige 6er røg til jorden et par gange, hvilket han jamrede sig meget over. Han slog sig vist også. Men manden var jo pissehurtig og løb hele tiden gennem det tæt befolkede centrale område, så det var næsten svært at undgå. Pludselig fik dværgene frispark et par meter fra Mørkhøjs målfelt, begået mod Peter. Han lagde selv bolden til rette, og mens undertegnede og Bo råbte fra sidelinien at han skulle skyde direkte, selvom der er en bred mur, så virkede Peter fuldstændig upåvirket. Han tog et kort tilløb og skruede bolden uden om muren og ind ved fjerneste stolpe. Et helt vildt flot mål, der så meget nemt ud, men bestemt ikke var det. Peter udtalte bagefter, at han vidste at der ville blive mål da han løb til bolden og det var jo godt at han havde den fornemmelse, for det var ikke muligt for os andre at se noget hul i den mur. Mens Dværgene kunne holde pause med en 2-1 føring der - omend fortjent - næppe var betegnende for spillets fordeling, var der bred enighed om at vi absolut ikke måtte starte svagt efter halvlegen denne gang. Og det gjorde vi så sandelig heller ikke. Mørkhøj syntes næsten at blive kyst af en meget aggressiv start, og det lykkedes dem slet ikke at få lagt så massivt et pres, som man kunne have troet. Godt nok løb de stormløb mod vores mål, men de blev som regel stoppet et stykke fra mål og kom ikke til mange afslutninger. En del gange blev de nu også stoppet med alt for voldsomme midler, og to gange måtte en Dværg sendes 5 minutter udenfor med et gult kort efter at have nedlagt deres 6'er, som også endte med at blive rigtig træt af det. Først var det Lars F., og senere var det Kaspar der måtte ud. Men betegnende nok lykkedes det hverken første eller anden gang for Mørkhøj at etablere ekstra pres i forbindelse med overtallet. I stedet var Dværgene gang efter gang farlige på kontraløb, hvor Peter og Jakob var helt fremragende til at få fat på løse bolde oppe foran. Det var faktisk helt besynderligt at vi ikke fik lukket kampen, men hverken Jakob, Christian P. eller Kaspar fik udnyttet deres pæne chancer på gode fremløb. Mørkhøj kom tæt på med et par chancer i de sidste minutter mens Kaspar kølede af uden for stregen, men den farligste af dem - et langskud - kastede Stig sig flot ned og greb ud. Den kamp skulle vi åbenbart bare vinde. Stemningen var høj efter kampen, som vi sad og drak Kaspars specialebajere i den bidende kolde junivind. Vi havde besejret et hold som hører til de absolut bedste vi har spillet imod, og det var viljen som havde været til forskel. Vi fik lidt hjælp af dommerens døm-efter-reglerne-aktion, og Mørkhøj udnyttede absolut ikke deres ressourcer for godt ved at insistere på at ville bryde igennem vores tætbefolkede centrale område. Men først og fremmest var det Dværgenes egen sejr - på en ekstremt sammenbidt holdpræstation - og det føltes rigtig godt. |
2-1 Peter Gule kort:
Bænk:
Dagens Dværg:
Trænerens vurdering: Stig (10) - var sikker i luftrummet mod ganske store Mørkhøj-spillere og afværgede de - egentlig forbløffende få - farlige forsøg ganske autoritativt. Havde ingen chance ved målet. Christian P. (9) - havde det meget svært i den meget fysiske dyst, men kæmpede forbilledligt. Så ofte meget forpint ud, men mobiliserede alligevel gemte ressourcer, specielt i undertalssituationerne. Bo (9) - havde nok at gøre på den centrale midtbane med at dække af, men fangede alligevel en del bolde, som han generelt slap fornuftigt af med. Lavede et godt løbearbejde i specielt første halvleg. Peter (11) - viste at han sandelig ikke er nogen luksusspiller med en yderst rasende indsats. Et par meget hårde frispark viste en side af ham vi ikke ser så tit - den kælne boldbehandling og den hurtige fodboldhjerne var derimod rent kære gensyn. Lars F. (11) - debuterede som angrebsback og imponerede særligt defensivt, hvor han efter lidt usikkerhed i starten hurtigt fandt ind i godt samarbejde med Kaspar og Bo og udnyttede sin hurtighed og aggressivitet godt. Lars K. (10) - var vanligt driftssikker og god til at få ro på spillet. Var ikke så offensivt orienteret i en meget kontradomineret kamp, men placerede sig godt og var forudseende i sit spil. Jakob (11) - arbejdede som en sindssyg i front, hvor han bandt Mørkhøjforsvaret langt tilbage og var ekstremt skarp og farlig i boldmodtagelser og vendinger. Faktisk uheldig med kun at score et enkelt mål. Kaspar (10) - ydede en mandfolkeindsats, der dog enkelte gange kammede over i noget der lignede det brutale. Havde virkelig godt fat i Mørkhøjs tankforward, der nærmest blev udraderet, hvilket han aldeles ikke virkede som om han var vant til. Ulrik (9) - var lidt mere anonym end vanligt på sin uvant defensivt orienterede højre backplads. Hvilket dog måske i sig selv viste den koncentration og disciplin, han efterhånden har tillagt sig. |