|
|
|
|
| Finalen i Sommercup'en
blev en meget hektisk og dramatisk affære, og sluttede også
i halvmørke og regnvejr efter at den ordinære kamp var endt
1-1 og der måtte spilles 2x5 min. ekstra.
Dværgene stillede igen 10 mand, da træneren forbarmede sig over Stig, der var mødt op trods for sen tilmelding. Og Stig stod såmænd også en udmærket kamp, på trods af at han ikke fik så forfærdeligt meget at lave. Det meste af spillet kom nemlig til at foregå på midten af banen, og kampen blev mere præget af hård fight end af godt spil. Begge hold var godt organiserede, og det var svært at få noget godt opspil i gang. Sporting spillede på samme måde som sidste gang vi mødte dem, men denne gang var vi bedre forberedte på at de slog mange bolde op ad banens midte, hvor de brugte den fra Radioavisen kendte Rune Huvendick som en Target Player, der var god til at rage boldene til sig og få skabt chancer. Dværgene havde egentlig tænkt sig at gøre noget af det samme, men vi havde svært ved at få boldene ordenligt op på Claus, som lå helt fremme, og derfor blev der i stedet slået mange bolde, som vi forsøgte at løbe i dybden på. Imidlertid havde vi svært ved at få holdet til at stå tæt nok til at vinde andenboldene, så på det punkt må det siges at Sporting var bedst, selvom de nu heller ikke kom til så mange chancer. Bedste forsøg fra Dværgene var et frispark fra Peter, som han hamrede hårdt og skruet på overliggeren, og lidt løse skud fra spidse vinkler resulterede heller ikke i så meget. Det lykkedes ikke rigtigt at få rettet på tingene i pausen, og 2. halvleg blev lige så hektisk som første, mens det var meget svært at bevare det taktiske overblik inde på banen. Og betegnende nok kom Sporting midt i halvlegen foran på en tilfældig bold ind i feltet, som Stig fik verfet kort væk, men som Bo ikke nåede at få sparket ud i sikkerhed. Ikke overraskende var det Rune, Sportings klart bedste, som udnyttede den løse chance. Da tiden var ved at gå på hæld, fik en hårdt kæmpende Claus i front pludselig tiltvunget sig et straffespark på en meget løs chance, hvor Sportings mål kom ud og fældede ham bagfra. Bo satte det koldt ind, da Peter på det tidspunkt var på bænken. Utvivlsomt en røvtur for Sporting, der da også syntes at gå lidt ned i den forlængede spilletid, hvor det faktisk også så ud som om Dværgene havde flest kræfter i behold. Og lidt ud af ingenting fik Bo så pludselig i starten af forlængningens 2. halvleg en skudchance et stykke udefra, og et fladt spark føg gennem det våde græs og ind ved fjerneste stolpe. Det fik selvsagt Sporting til at satse vildt, og et dramatisk højdepunkt blev nået da de valgte at bytte målmand, så de fik en stor mand i front at sigte efter med de lange bolde, mens de kastede mange mand frem. Satsningen gav store huller bagude, som Dværgene kunne udnytte til deres frygtede kontraspil, men helt mirakuløst lykkedes det både Claus og Peter at skyde forbi målet på meget, meget kort afstand og i fri position, og dramaet varede altså helt til slut. Dværgene kørte alligevel sejren hjem, og i samme øjeblik begyndte det at vælte ned fra en mørk himmel. Slut på sommeren, slut på Sommerturneringen. Dværgene var mestre. |
1-2 Bo
Bænk:
|