|
|
|
|
| For
en knægt fra landet, der aldrig havde forestillet sig at skulle spille
for så mange mennesker, var det en meget stor oplevelse af trille
bolden rundt mellem Rødovres høje huse. At de fleste af de
omgivende beboere så ikke skænkede os en tanke, endsige et
blik, idet de blev i deres små lejligheder, sandsynligvis for at
kigge på billederne fra sølvbryllupper, guldbryllupper og
dvæle ved andre af alderdommens ritualer, er så en helt anden
sag. Faktisk var der mærkeligt mennesketomt, så dødt
at det måtte vække lidt bekymring. De eneste, der lignede lokale
tilskuere, var et par på en nærliggende bænk, en lille
rund mand, som undertegnede, grundet mandens meget lokalpatriotiske tilråb,
blev helt irriteret på (hvilket bestemt ikke er uforeneligt med et
lokalopgør) og en lille gruppe børn. På landet er det
jo i sagens natur i orden, at der ikke er så mange mennesker omkring
én, også når man spiller fodbold, men når man
befinder sig i et tæt befolket boligkvarter, og det virker dødt
og forladt, så kan det vække ens forundring og potentielt give
bange anelser.
Baseret på forårets lige opgør havde Dværgene da også erkendt at kampen mod BK Vest Rødovre ikke ville blive nogen let kamp. Bekymringerne fik yderligere næring, da banen blev nærmere inspiceret. Godt nok var den plan (lige bortset fra et stort krater foran et af målene, hvilket senere skulle vise sig at få afgørende betydning for kampens udfald), grøn og meget indbydende, men den var også ekstremt bred. Af en eller anden grund, som referenten ikke lige kan gennemskue, har Dværgene det traditionelt svært med store baner (måske fordi vi helt enkelt ikke er specielt gode til at løbe - og løbe rigtigt). Som kampen begyndte, og Dværgenes kombinationsspil kom i gang, blev de værste bekymringer dog manet i græsset. I starten af kampen afsluttede Claus et flot løb med bolden med et imponerende skud, som målmanden desværre parerede op på overliggeren. Efter ca. ti minutter fik Peter bolden i venstre side af banen. Vist nok fra et af Stigs mange fine lange udspark i løbet af kampen. Peter trak bolden videre mod venstre hjørne og kunne umiddelbart ikke finde nogen i nærheden, hvorfor han lagde en lang bold til bageste hjørne, hvor Per Saaby med god timing og hovedet på rette sted headede bolden med præcis den vinkel, der tvang bolden imellem stolpen og målmanden og ind over målstregen til en fortjent scoring til 1–0. Herefter gik Dværgene ned i tempo og begyndte at tage for let på kampen. Resultatet blev, at BK Vest Rødovre fik tilkæmpet sig mere og mere kontrol med kampen, hvilket egentlig ikke var helt ufortjent, idet de bestemt ikke spillede dårligt. Det var et homogent hold med udmærkede boldspillere på alle pladser, og de var godt organiserede i forsvaret. Umiddelbart før pausen (præcis i den periode af kampen, som på bedste klichefyldte kommentatorsprog ville gå under betegnelsen ’et psykologisk godt tidspunkt’) fik BK Vest så udlignet på noget, der lignede en mirakuløs scoring. Deres forward modtog bolden på kanten af feltet med ryggen mod mål. Han tæmmede den med brystet og fik med venstre ben kantet bolden over sig selv, hen over Stig og ind under overliggeren. Et flot og vel egentlig fortjent mål. I pausen gik sagens alvor op for Dværgene, og de indtog anden halveg med en helt anden vilje, hvilket resulterede i flere udmærkede fremadrettede kombinationer og i et stabilt og koncentreret forsvarsarbejde. Kort sagt sad Dværgene i referentens erindring fuldstændigt på anden halveg. Stadig var det dog ikke givet, at den øgede vilje skulle omsættes i yderligere scoringer. Flere forsøg kom tæt på, men det var som om Dværgene også manglede heldet i flere situationer. Eksempelvis Peters frisparksforsøg, som blev pareret af en ikke helt deltagende forsvarsspiller, og Per Saabys hovedstød, som desværre tog højre stolpe ud. Også Bo havde et frisparksforsøg, som sneg sig tæt forbi fjerneste stolpe. Stadig ingen scoringer, og Dværgene følte det snart, som om der hvilede en forbandelse over kampen. Forløsningen kom endelig, da Per Saaby formåede at snyde hele det bageste forsvar og målmanden med et velplaceret skud til venstre for målmanden. Per fik bolden i medløb, trak til højre og kom fri af den bageste mand. Han så målmandens placering, læste banen godt og bestemte sig for et blødt skud, som så smøg sig ned i et hul, der ændrede boldens retning en smule og sendte den forbi målmandens fremskudte fod til en velfortjent føring på 2 – 1. Godt set af Per, som da også efterfølgende mente, at hans talent burde prøves af på en rigtig golfbane. Med den evne til at læse hullerne har han bestemt en god chance. I resten af kampen stod der Dværgene på det meste. Som så mange gange tidligere formåede Dværgene at sætte tempoet i vejret hen imod slutningen af kampen, og der var ingen tegn på nervøsitet eller vaklen i de bageste rækker. Opgøret mellem Dværgene og BK Vest Rødovre var i referentens erindring mere end blot ’en kamp’. Det, der står klarest i erindringen, er egentlig ikke kampens kvalitet eller mangel på samme, men nærmere følelsen af at have været del af en ’begivenhed’. På mange måder var det nemlig en fortættet oplevelse at komme til Rødovre og spille fodbold. En oplevelse, som det sikkert tager lang tid at fordøje. På andre virkede det måske meget banalt og normalt, men for en Dværg, der er vokset op på (lange)landet, hvor fodboldturene til fremmede sogne mest blev brugt på at dyste i ’traktor-spotnings-konkurrencen’, og på at svine modstanderen til, hvis da ikke ligefrem på at komme i direkte infight med modspillerne eller tilskuerne, var det en stor oplevelse at rejse til et så eksotisk sted for at underbygge Dværgenes placering som rækkens bedst placerede hold. Efter kampen blev Per Saaby fortjent hædret med titlen som Dagens Dværg. Også kampens anden Per, Per Svop, markerede sig positivt. Han gav nemlig øl, idet han skal giftes. Et stor tillykke til dem begge. |
1-2 Saaby
Bænk:
Dagens Dværg:
Gult kort:
Trænerens vurdering: Stig (9) - havde ikke så meget andet end halvslappe mellemting mellem indlæg og afslutninger at tage sig af, men det gjorde han også sikkert. Ved målet var han dog chanceløs. Troels (8) - nåede ikke at bedrive så meget i kampen, men havde nogenlunde fat i sin side. En enkelt rigtig god blokering af et skud blev det dog til. Saaby (10) - arbejdede særdeles rasende og blev da også den udslagsgivende faktor med to mål. Placeringsmæssigt var der dog lidt uoverensstemmelser med resten af holdet. Bo (8) - havde lidt svært ved at fylde den enorme plads på den defensive midtbane ud og var også lidt tid om at komme igang med sine afleveringer, der dog endte med at køre nogenlunde. Claus (9) - fik ikke helt så meget at arbejde med som han burde, men arbejdede godt for sagen og fik også gang i et par gode ryk. Peter (9) - blev ikke helt så dominerende som vanligt, men kom til at løbe meget både med og efter bolden. Lars F. (9) - klarede sig fint i defensiven og havde også overskud til at komme en del med frem, selvom han dog lidt for sjældent rent faktisk blev spillet og derfor ikke fik så meget ud af det. Per Svop (8) - virkede noget rusten i starten af kampen, men kom efter det og bidrog med overblik og boldsikkerhed i slutfasen. Søren K. (8) - var parallelt med Svop noget uskarp i starten, men kom sidenhen mere igang og fik sat damp på i særligt anden halvleg. |