|
|
|
|
| ”Er
det sandt?”, hylede vinden forbi mit hoved, på vej hjem på
cykel fra den kamp, der skulle have været det sidste skridt på
vejen til oprykning. ”Er det sandt?”, sagde vinden igen, og selvom det
var en medvind af kraftig styrke, føltes turen hjem længere,
hårdere og mere kraftanstrengende end nogensinde før. For
det var sandt!!! De stolte og sejrsvante Dværge havde lidt
deres første nederlag siden Snehvide sidst var set strippende på
Waterloo. Fra referentens side var det første nederlag i en Dværgeuniform
og desværre også den sidste kamp i denne sæson, hvilket
gør denne fortælling til en sørgelig beretning på
flere måder, men samtidig er en opsang til de sidste to kampes deltagere.
På trods af massiv pressedækning og et hav af to tilskuere, der havde trodset kulde og storm, skulle kampen vise sig at blive lige så vanskelig som forventet. Vores taktik var ellers finpudset ned til mindste detalje. Udgangspunktet var at vinde lodtrækningen og derved fra starten få ”El Niño” i ryggen. Det var håbet at få scoret et eller to hurtige mål for derefter at følge taktikken med at stå godt og massivt i forsvaret, sådan som kampen havde forløbet sidst de to hold mødtes. Første del af taktikken lykkedes, mens det med målene skulle vise sig ikke at holde stik. For CSKA stod lige så stærkt defensivt som de spillede offensivt, og Dværgene fik virkelig kam til Bos vilde hår. Dværgene spillede nu fornuftigt hele første halvleg igennem. Prøvede at kombinere og spille bolden rundt på bedste vis. Efter mange bitre løbeture mod BK Vest var vi blevet enige om ikke at slå lange bolde frem og i stedet forsøge med hurtige målspark til den bagerste mand eller en af backerne. Vi fik da også sat gang i angrebene ud fra vores ønsker, men lige så snart vi kom på CSKA banehalvdel, sad de mange mand på Dværgene, som gjorde at vi aldrig kom til de helt store muligheder. Skete det, var det mere tilfældigt, som da et mislykket indlæg fra Peter i en stor bue hoppede tilbage til Claus, som forsøgte at sparke den over den hele kampen igennem maget aggressive CSKA målmand, for kun at se sit forsøg snige sig en 20 centimeter (opmålt) forbi den ene stolpe. Et andet og mere gennemspillet angreb blev det til, hvor bolden blev spillet rundt efter en kontra og endte hos en fri Claus i feltet. Med ryggen til målet valgte Claus at spille bolden bagud, hvor en resolut afslutning fra Bo endte i sidenettet. Hjørnespark var der ligeledes en del af, men om det var vinden eller deres stærke forsvar, der gjorde at vi heller ikke fik noget ud af eneste af disse, skal jeg lade andre bedømme. Imod slutningen af halvlegen havde CSKA spillet sig varme og fik langsomt langt et større pres. Det resulterede i halvlegens største chance, hvor en enkelt CSKAer bandt tre mand med sine fikse træk og spillede bolden på tværs, hvor den via en anden endte hos en fri CSKA spiller, og kun en stor redning fra Stig sikrede, at vi ikke gik til pausen med 0-1 at tænke på. Det var da også med lidt bekymrede miner, der i pausen blev diskuteret for og imod halvlegens indsats. Men med sædvanlig ”Dværge-optimisme” gik vi på banen, enige om at det bare var et spørgsmål om at bevare den indædte kampgejst, der havde været tilstede de første 30 minutter (afmålt). Irriterende nok havde CSKA også snakket sammen i pausen, hvilket gjorde at de stillede sig langt op Dværgenes halvdel og derved udnyttede at Dværgene hele halvlegen igennem ikke kunne skille sig af med bolden fra målsparket på grund af den megen modvind (hvorfor tænkte vi ikke på det?). En CSKA spiller nævnte ti minutter (udmålt) inde i anden halvleg, efter endnu en spildt mulighed, ”at det var jo et betonforsvar, de spillede over for”. Det skulle han aldrig have sagt. For sådan nogle kategorier kan Dværge ikke lide at blive proppet ind i. Stig valgte derfor, til hans egen store skuffelse, for han havde indtil da holdt Dværgene inde i kampen, på et målspark at spille frontløberen fra CSKA fri uden nogle forsvarsspillere var i den umiddelbare nærhed. Han sparkede bolden yderst velplaceret i den tomme side af målet, og det var svært at komme i tanke om en mere pisseærgelig måde at skulle komme bagud på, specielt fordi Dværgene virkelig kæmpede hårdt. Dværgene forsøgte nu at lægge et højere pres, og gennem tilfældige chancer kunne både Peter og Claus med noget held have bragt balance i regnskabet, omend ufortjent. Men heldet var vist blevet brugt til 2-1 scoringen mod BK Vest. Med 5 minutter (ikke udmålt) igen satsede Dværgene mere og mere, for om man taber 1, 2 eller 3-0 kan være det samme, men lige lidt hjalp det. I stedet opstod chancerne til CSKAs to sidste mål, fordi Dværgene, i det ellers så solide forsvar, ikke fik sparket bolden væk, da vi havde muligheden. Lad det være os en lærestreg ikke at fumle i forsvaret mere end en gang pr. kamp. Status blev at Dværgene måtte gå fra banen med et nederlag - og et vigtigt et af slagsen. Nu er det så at alle Dværge må tage sig selv om diamanterne for i de sidste to kampe at gå ud og vise, hvilken karat disse Dværgesten er lavet af. For det skal ikke hedde sig, at Dværgene ikke gav alt hvad de havde i sig og satsede på at tilbageerobre den førsteplads, som så længe har været vores. Det er med disse ord, at jeg tager til udenlandsdværgen Kaspar, med troen på, at når jeg engang kommer tilbage, er det for at forberede mig til næste sæson i A-rækken. Vinden har nu lagt sig og hyler ikke mere om dværgenes nederlag, men minder mig i stedet om det gamle ordsprog: ”Der er ikke noget der hedder dårligt vejr, der er kun noget der hedder forkerte klæ'r”. Jeg er sikker på, at Dværgene møder op til de kommende kampe iklædt kampgejst og vilje, for ikke om andet at sikre en fortjent afslutning på en kanonsæson. Tak for i år og held og lykke. |
Bænk:
Dagens Dværg:
Trænerens vurdering: Stig (10) - kom til at forære det første mål væk, hvilket let fortrænger indtrykket af en ellers ganske god kamp fra hans side. Trods det våde føre blev der vist god sikkerhed med bolden. Jairo (9) - nåede ikke så meget med frem som planlagt, men var iøvrigt ganske solid bagerst. Troels (8) - kæmpede ganske godt, men havde ofte svært ved at slippe bolden rigtigt frem ad banen mod de godt pressende modstandere. Saaby (10) - løb, kæmpede og dirigerede fremragende, men kunne ikke rigtigt stille noget op ved nogen af målene, og fik desværre ikke fuldt udbytte af sine forsøg på at trække med frem til sidst. Bo (8) - havde svært ved at få kontrol over bolden i mudderet og blæsten og fik derfor sjældent slået sine afleveringer i tide. Fik dog lavet nogle udmærkede støtteløb fra tid til anden. Claus (9) - fik ikke ret meget at arbejde med, og havde også lidt svært ved at holde fast i bolden i front, men kæmpede godt igennem og lagde specielt tryk på i anden halvleg. Peter (9) - havde et par gode løbeture med bolden, men var ikke helt så stærk til at fastholde den som vanligt. Et par afslutninger gik snært forbi mål. Lars F. (8) - kom heller aldrig rigtigt igang over for et CSKA-forsvar, som sad rigtig tæt i deres markeringer, men havde godt fat defensivt på midten. |