|
|
|
|
| Første
kamp i efterårssæsonen bød på en gæstevisit
fra det fjerne Østen – Kaspar var hjemme og inspicere tropperne,
og det var måske netop hans berømmede styrke i luften vi manglede,
da Mågevej til Dværgenes store frustration fik udlignet på
et hovedstød. Mens Kaspar sad og hvilede ud på sidelinien
og ikke kunne lede den fredsbevarende aktion i Dværgenes bagerste
rækker.
Der blev spillet i dén lumre varme som vi efterhånden har lært at forbinde med årets sommer, og selv om Kaspar nu nok mente at være vant til værre fra Cambodia, så hjalp det ikke så meget på spillets generelle kvalitet. Det hjalp selvfølgelig heller ikke at vi var lidt dårligere forberedt end vanligt på sæsonstarten, da vi ikke havde fået spillet nogen træningskampe. Så når træneren i pausen kunne sige at tingene egentlig så okay ud, så var det ikke så meget fordi Dværgene havde disket op med lækkert spil. Næsten tværtimod, kunne man sige, for der var mildest talt ikke ret meget gang i kombinationerne, og vi var ikke farlige på ret meget andet end kontraangreb. Men i det mindste virkede vores basis fint. Defensivt stod vi udmærket og fik lukket godt af i en zonedefensiv, der relativt hurtigt kom igang med god indbyrdes forståelse. Det var tydeligvis heller ikke noget som passede Mågerne for godt, for efter at have spillet bolden lidt fra side til side nede bagerst blev det næsten hver eneste gang til en lang bold fremad, og det havde vi ikke så svært ved at dæmme op for. Og da et godt samarbejde mellem Saaby og Jairo resulterede i et mål ca. 5 sekunder efter at vi havde fået fat i bolden første gang, havde vi jo for så vidt også resultatet med os. Og som kampen skred frem, fik vi da også flere og flere store chancer uden at give det helt store væk i den anden ende. Men vi må nok erkende at vi stod over for en af de klart bedre målmænd i rækken, som vist også kunne have fyldt et endnu større bur ud. Selv kvalificerede afslutninger fik han fat i, og specielt sprang det i øjnene at vores dødbolde blev totalt ufarlige, da han pillede dem ned en efter en. Og så gik det jo ikke anderledes end at en af de lange bolde frem i boksen blev headet godt videre ned i hjørnet ved bagerste stolpe, hvor Christian ikke havde en chance for at nå ned. Uafgjort igen, ganske som sidste kamp før pausen, og endnu en gang burde vi – målt på chancer – klart have vundet. Men inden vi ærgrer os alt for meget over det tabte point, skal vi også lige huske at vi simpelthen skal spille bedre. Det er trænerens erklærede mål for efteråret at vi skal have vores eget spil til at køre bedre, og at vi således skal være mindre bundet op på at vores individualister skal stå for det hele i offensiven. Det var ikke et mål vi nåede væsentligt tættere på fredag aften i Kløvermarken. Først og fremmest kræver det at bliver bedre til at skabe rum for vores spil – at vores backer tilbyder sig rigtigt i bredden og at vi bliver bedre til at få bolden op ad banen i det centrale område før vi forsøger os med gennembrudsafleveringerne. Vi slår stadig alt for mangle lange bolde op i hjørnerne, og på den måde bliver det for svært at få folk med bagfra. Alt i alt var det dog en rimelig sæsondebut. Vi fik et point mod en vanskelig modstander og er stadig ubesejret i turneringssammenhæng siden marts 2001! Den grundlæggende organisation virkede, og der var momentvist godt spil. Vi slipper ikke for at strenge os an for at få angrebsspillet til at køre bedre, men vi ved hvor vi skal hen ad. |
Bænk:
Dagens Dværg:
Trænerens vurdering: Chr. H. (9) – var som vanligt stærk på stregen, hvor han dog ikke var så travl. Arbejdede også godt på at komme mere ud at blande sig i feltet. Jairo (9) – klarede sig fornuftigt i defensiven, men havde ofte lidt besvær med at tilbyde sig rigtigt fremad. Hvilket dog også hang lidt sammen med den generelle mangel på offensiv struktur. Troels (8) – afleverede godt og samvittighedsfuldt fremad og lukkede fint af i sin side. Var klogeligt ikke så meget for at løbe om kap med den lille tætte Måge i front. Saaby (10) – var ganske bitter over resultatet efter en, som altid, hård arbejdsindsats, hvor han sled for at få lidt mere form over offensiven end resten af holdet rigtigt kunne leve op til. Bo (7) – nåede ikke op i tempo i løbet af kampen og blev ikke ven med bolden på noget tidspunkt. Forsøgte dog at tilbyde sig til de korte pasninger på fin vis. Claus (10) – var meget aktiv i presspillet og fik rigtigt godt fat efter lidt taktiske startvanskeligheder. Havde dog lidt sværere end vanligt ved at få blandet sig ordenligt når han spillede på venstrekanten som angrebsback. Peter (10) – måtte som altid finde sig i nærmest at blive hevet i småstykker oppe foran, men fik skabt rigtigt meget på egen hånd. Kom dog for ofte til at løbe ensomt rundt i forsøg på at presse Mågernes opspil ene mand. Lars F. (9) – sled godt på midtbanen, men havde dog i flere perioder lidt svært ved at løbe de rigtige steder hen, både når Mågerne forsøgte at brede spillet ud og når vi selv forsøgte at komme fremad. Per Svop (10) – debuterede som midterback, hvilket han viste at han søreme også mestrede. Specielt mod deres lille mand i front var hans hurtighed meget værdifuld, men til gengæld fik vi så ikke set så meget til hans ryk fremad. Kaspar (9) – havde efter
eget udsagn ikke rørt sig i månedsvis, men han gled nu alligevel
ret problemfrit ind på holdet som forsvarsdirigent. Men ret meget
pjat frem ad banen var der vist ikke luft til, og i starten så det
også lidt anstrengt ud som han spænede rundt efter den lille
angriber.
|