|
|
|
|
| Man
kan i det mindste ikke klage over Dværgenes indsats og kampberedskab
i det som skulle blive det tredie nederlag i træk efter en voldsomt
lang ubesejret stime. Det blev i hvert fald en noget tændt affære
mod Dynamo Mørkhøj, som vi jo kender udmærket fra sidste
år.
Banerne på Kløvermarken har efter den lange sommer holdt en virkeligt høj standard i år, så meget tydede egentlig på en god kamp. Det skulle dog vise sig at blive forhindret af dels en iskold, hård blæst og en næsten lige så iskold atmosfære holdene imellem, som kampen udviklede sig. Det startede sådan nogenlunde. Godt nok havde Dværgene lige set CSKA vinde deres sidste kamp over formstærke Team Hyltebro og således blive sikre på førstepladsen i puljen - mens Dværgene hverken kunne gøre til eller fra omkring andenpladsen - men alligevel var der en vis tænding på fra start. Træneren havde valgt at rykke Rune ned i backkæden for at bibringe noget boldsikkerhed, mens Hasholt modsat var rykket frem som offensiv midt for at få noget aggressivitet ind i spillet på midten. Det lignede for så vidt et vellykket eksperiment, da Dværgene efter nogle minutter var kommet på plads. Ikke desto mindre kom der heller ikke i denne kamp det helt polerede spil ud af det, men der må vi nok i høj grad skyde skylden på blæsten, som stort set umuliggjorde struktureret spil. Spillet så dog noget bedre ud end i de sidste to kampe, og fra tid til anden blev det også til pæne angreb, der dog sjældent udviklede sig til åbne chancer. Men Mørkhøj kom foran. Omtrent midt i halvlegen brød de igennem i vores højreside, og mens Søren K. løb ud for at forsøge at stoppe gennembruddet blev der tomt på midten, hvor en helt fri mand upresset kunne lægge bolden ind. Derfra begyndte kampen så allerede så småt at antage farcekarakter. Mørkhøj, som ikke havde medbragt udskiftere, fandt ud af at de med fordel kunne udnytte vinden til at få trukket tiden, og det er tvivlsomt om der i første halvleg blev brugt lige så lang tid på at spille fodbold som på at hente bolde der blev blæst langt væk i uskønt samarbejde mellem vind og fødder, og rytme kom der i hvert fald ikke i spillet. I anden halvleg fik Dværgene medvind, og der kom noget mere pres på Mørkhøjs mål, men kampen blev alligevel ikke ligefrem kønnere. Den første som fik kampens udarten at føle var Hasholt. Mørkhøj havde deres problemer med såvel hans stærke bolderobringer som hans hurtige ryk - hvoraf et enkelt resulterede i et indlæg som en Mørkhøjspiller selv fik løftet over sin målmand til udligning. Kort efter målet blev han slagtet på det groveste bagfra, hvilket omsider gav kampens første gule kort. Tidsudtrækningen antog nu noget der lignede groteske former. Det er selvfølgelig fair nok at sparke bolden ud af kommunen når man er presset, men når man EFTER at der er fløjtet for frispark losser bolden så langt med blæsten som muligt, så er der altså noget galt. Til nogen frustration for Dværgene blev der dog ikke skredet ind over for den slags. Det hjalp en hel del, da vi fik placeret diverse tilskuere og udskiftere rundt omkring banen og iøvrigt fik fat i en reservebold. Hvilket Mørkhøj iøvrigt var stærkt utilfredse med, og når de ikke svinede dommere eller modspillere til, havde de travlt med at svine de folk til, som var så unfair at hente boldene, så spillet kunne sættes hurtigt igang! Stemningen var altså alt andet end venlig, da Mørkhøj fik frispark kort uden for Dværgenes felt cirka midt i halvlegen. Og ærgrelsen var noget nær enorm, da opdækningen i feltet svigtede totalt, så Mørkhøj kunne trille en bold forbi muren, hvor en spiller i fri position kunne score fra ca. 1½ meters afstand! Det må vist kandidere til årets absolut største kiks!! Dværgene prøvede nu af alle kræfter at presse på for at undgå at tabe kampen, men man må vel erkende at Mørkhøj, når de ellers koncentrerede sig om spillet, evnede både at spille bolden rundt og dække godt op. Slutningen på kampen blev dog en total farce. Mens Dværgene satsede mod slutningen, var en Dynamist tæt på at få en friløber, som det dog lykkedes Søren at skærme af for, så Stig kunne komme ned og favne bolden. Mørkhøjspilleren kvitterede nu med at spadsere hen og forsøge at sparke bolden ud af hænderne på Stig, som tændte helt af og rejste sig og skubbede til ham. Reaktionen kom prompte fra Mørkhøj, som dels sendte en mand i sprint fra midterlinien for at ishockeytackle Stig, dels sendte en tilskuer på banen for at overfalde de Dværge som søgte mod situationen. Da en af Mørkhøjene benyttede situationen til, noget umotiveret, korporligt at overfalde dommeren, blev kampen simpelthen fløjtet af. Der var ikke lang tid tilbage af kampen, og Dværgene havde nok næppe fået vendt slaget, men hvad det officielle resultat ender med at blive, ser faktisk i skrivende stund ud til at være uvist. Der er nok ingen tvivl om at en Mørkhøjspiller eller to ender med længerevarende karantæner, men hvis man skal holde sig til det rent fodboldmæssige, så må man nok erkende at sejren ikke var ufortjent for deres vedkommende. Hvis man imidlertid også inddrager et minimalt krav om sportslig optræden, så kommer vi dog heller ikke uden om at Dynamo Mørkhøj ville gøre sig selv, og ikke mindst turneringen, en stor tjeneste ved enten at få ryddet op i rækkerne eller lade denne kamp være deres sidste. Imens må Dværgene så koncentrere sig om at vinde de to kommende playoff-kampe. |
Trænerens vurdering: Stig (9) - var chanceløs i to situationer, gik amok i en tredje og havde ellers ikke så meget at lave. Troels (8) - kom ikke så meget med i spillet, men stod nogenlunde sikkert placeret i højre forsvarsside. Bo (8) - havde svært ved at løbe sig fri på midten og kom mest til at slås om tifældigt blæste bolde. Rune (8) - tilbød sig udmærket til venstre og lukkede for så vidt pænt af, men fik måske ikke så meget gang i kombinationerne. Peter (8) - virkede noget plaget af en forkølelse og satte sig ikke så meget igennem som vanligt. Kom heller aldrig til de helt store chancer helt i front. Lars F. (8) - løb nogenlunde lige så forvildet rundt som resten af de blæstramte Dværge, men fik da slåsset okay. Lars K. (8) - spillede med noget der lignede vanlig sikkerhed og rutine i forsvaret, men fik ikke så meget ud af det fremad. Søren K. (9) - var stærk i luften og kompromisløs i nærkampene, men havde ikke så nemt ved at skille sig af med bolden bagfra. Hasholt (10) - fightede som død og helvede under de vanskelige forhold og var både Dværgens farligste mand og den flittigste bolderobrer. |