|
|
|
|
| Det
var en ganske almindelig forårsaften, som de er bedst på Kløvermarken.
Hård og strid vind og ikke en sol at se for bar skyer. Man kan vist
uden at lyve sige at solen var lige så meget tilstede som motivationen
hos Dværgene i første halvleg.
Det startede ellers fint ud med et par gode opspil ad venstresiden, hvor der skal lyde masser af ros til Per Svop for nogle gode dybdeløb, der havde fortjent en bedre skæbne end hvad som var tilfældet. Det virkede lidt som om Dværgene forventede at målene ville komme af sig selv, for der var ikke mange der, i de første 20 minutter, med god samvittighed kan sige at de ydede en indsats de selv var tilfredse med. Måske er det, som det blev nævnt efter kampen, at Dværgene simpelthen kræver de helt rigtige forhold, dvs. høj solskin og masser af søde kvinder på sidelinien, for at give den en ekstra skalle. Nok om det og nu til kampen. Multirengøring havde en plan. Lange bolde henover Dværgenes forsvar til en angriber som det meste af kampen stod placeret i Dværgenes målfelt. Det resulterede 9 ud af 10 gange i at bolden enten røg ud over baglinien eller blev opsnappet af Dværgenes forsvar eller vores meget velspillende målmand. Gang nr.10 stod Dværgenes forsvar lidt for langt fremme, og en Multirengøringsspiller styrede med hovedet bolden ind foran mål, hvor en uopdækket Multirengøringsspiller (ja, åndsvagt ord), nemt kunne score til 1-0. Indtil da havde det mest opsigtsvækkende været to enkeltmandspræstationer (langt ord) fra hvert hold, som begge resulterede i stolpeskud. Fra Dværgenes side var det igen en af backerne, Søren, der stod for en af de få lyse punkter. Efter scoringen skulle der gå yderligere fem minutter før Dværgene begyndte at kæmpe. Det resulterede i Dværgenes største chance, som meget overraskende for Saaby selv (og andre), på trods af den helt frie position, skulle helflugtes med venstrebenet. Derfor intet mål, men en stor chance. Sidst i halvegen måtte Christian udgå, med hvad der kunne være et trykket ribben. Forhåbentligt viser det sig ikke at være tilfældet, da Dværgene ikke har et utal af spillere at trække på. Dværgene blev så i pausen enige om at anden halvleg skulle fortsættes som i de sidste fem minutter af første. Det var da også kun fantastiske redninger fra Multirengørings målmands side, der gjorde at Dværgene ikke fik udlignet lige i starten af anden halvleg. Der skulle bruges en dyb stikning fra forsvaret til Peter, som var med som reserve for Troels, for at få hul på bylden. En forløsning efter et hårdt pres fra Dværgenes side. Kort efter var Peter indblandet i endnu et mål, som på en god dag kan sammenlignes med Guds hånd, tidligere tildelt Maradona, og nu altså Peter. Et hårdt hjørnespark fra venstre ville havne i målmandens hænder, hvis det ikke lige var for en fremstormende Peter, der sammen med sit hoved, sin krop og arm fik løbet bolden i mål til 1-2. En halvfuld dommer kunne fra sin dårlige placering ikke se noget (yeah right), hvilket udløste kraftige protester fra Multirengøring, men mon ikke en enkelt en i tutten havde hjulpet mere på dommerens syn. Selv samme dommer kom i fokus, da han senere i halvlegen dømte et noget tvivlsomt straffespark, begået af den godt spillende Søren. Endnu en af de utallige lange bolde blev slået frem af Multirengørings forsvar, og her mente dommeren altså at Sørens tæer skal forblive sorte, og at han derfor ikke skal have to hænder i ryggen på sin modspiller, selvom det beskytter hans lange fødder. Hvad gør det, når man har en målmand, der på dagen næsten var umulig at passere - Stig valgte at gå til den rigtige side og sørgede samtidig for at holde Dværgene inde i kampen, selvom de på dette tidspunkt godt kunne være blevet knækket. I stedet fik Peter kort efter en friløber, som han uselvisk sendte videre til Claus, som usvigeligt sikkert scorede i sin forårsdebut. Dermed var kampen afgjort, og Dværgene kunne bagefter blive enige om to ting: - at man på en dårlig
dag alligevel formåede at vinde, som rigtige tophold gør det.
|
1-2 Peter 1-3 Claus
Bænk:
Dagens Dværg:
Trænerens vurdering: Stig (11) - skulle ikke lave så meget andet end at samle lange bolde op, men reddede alligevel både et straffe og en helt åben chance ved at komme godt ud. Søren A. (9) - havde godt fat i højre side, hvor han klarede defensiven samvittighedsfuldt. Manglede dog lige at gøre tingene simple for sig selv i enkelte situationer. Jairo (10) - blev nakket brutalt efter få sekunders spil, men kom igen som en anden Hugo Chavez. Specielt i anden halvleg fangede han utroligt meget og skilte sig godt af med bolden. Christian P. (u.b.) - nåede ikke at spille ret meget før han blev sendt i gulvet med et trykket ribben. Bizart nok så ingen hvad der egentlig skete - ikke engang han selv. Per Saaby (10) - fortolkede igen idag sin midterbackrolle ekstremt offensivt, hvilket dog også gav tiltrængt struktur på spillet frem ad banen. Forsøgte også utrætteligt at få lidt gejst ind i spillet, hvilket i perioder skam lykkedes. Claus (9) - havde godt blik for at dække af for backernes fremryk på den defensive midtbane og formåede også selv at komme med frem og gøre sig farlig. Vandt dog knapt så mange dueller mod de tunge rengøringsfolk som vi er vant til at se ham gøre. Peter (9) - havde lidt knæproblemer som først gik over ca. 3 timer efter kampen - og efter en enkelt liter hvedeøl på Café Stadion. Det satte tempoet lidt ned i rykkene, men som vanligt var han god til at holde på bolden og få ro på spillet. Og topscorer kan han nu også kalde sig. Lars F. (10) - startede lidt valent, men blev lineært bedre som kampen skred frem - og sluttede med et voldsomt arbejdsraseri med ekstremt mange bolderobringer og konstruktivt afspil. Per Svop (9) - blev grundet skaderne rykket meget rundt på banen, hvor han lige skulle finde sig en plads og en smule rytme. Formåede dog specielt i første halvleg at gøre sig farlig - som en af de få. |