|
|
|
|
| Ude
i Valby mødte et stærkt afbudsramt Dværgehold op for
at skulle bide skeer med et af rækkens tophold, Boca Seniors, og
én ting var i hvert fald klart fra start: Vi mødte ikke op
for at skabe underholdningen for hjemmeholdets tilskuere, det måtte
Seniorerne selv klare!
Vi var otte mand, og med afbud fra adskillige nøglespillere lå ansvaret for kreativiteten i Dværgespillet tungt på Thomas. Derfor var det mildest talt ikke ret velkomment at han efter fem minutter måtte udgå med en knæskade. Forhåbentlig viser det sig ikke at være noget slemt, men i det øjeblik så det i hvert fald slemt ud for Dværgeholdet - det lignede faktisk noget som kunne udvikle sig til lidt af en afstraffelse. Og fra det øjeblik stod det også klart at det nu ikke bare drejede sig om at spille en kontrolleret offensiv, men om at spille den ondeste gang catenaccio resten af kampen. Først og fremmest gjaldt det i hvert fald om at hive så meget tempo som muligt ud - uden udskiftere, og med den mest formstærke spiller ude, skulle vi i hvert fald ikke gøre os illusioner om at sætte os på ret meget. Det måtte dog siges at lykkes over al forventning. Godt dirigeret af Claus blev bolden kørt fornuftigt rundt på den brede Valby-bane, og defensivt blev der spillet med stor samvittighed og koncentration i markeringerne. Bocas lille nr. 9 stod for det meste af deres kreative spil og agerede playmaker over det meste af banen. Og det var han bestemt ikke skidt til, faktisk afleverede han bolden usædvanligt godt rundt. Men de blev nu alligevel sjældent rigtigt farlige, for så snart de kom i nærheden af Dværgemålet løb de enten hårdt imod en majestætisk spillende Claus i midterforsvaret eller ind i de meget aggressive Lars F. og Ole på backpladserne. Med til Dværgenes til lejligheden veludviklede kynisme hørte selvfølgelig at satse hårdt på dødboldene. Og pludselig blev Boca hårdt straffet for at vi havde lullet dem i søvn med det langsomme tempo - på et hjørnespark fra Rune stod to Dværge helt umarkeret, og Claus gik stærkt i luften og pandede bolden nådesløst ind. Boca er ikke de første som er blevet overrasket over hans styrke i luften, og de bliver nok heller ikke de sidste - målet var endda nok til at bringe ham til tops på topscorerlisten. Pudsigt at den gamle angriber som regel synes mest målfarlig når han spiller i forsvaret! I pausen var der selvsagt stor tilfredshed med kampens udvikling, men man kunne også nok vente at Boca ville forsøge at skrue tempoet op i anden halvleg, hvor de tilmed fik medvind. Det gjorde de så også. Angrebene bølgede ned mod målet - som iøvrigt blev passet af Stig efter afbud fra en (også) knæskadet Christian - og lidt inde i halvlegen gav det resultat. De havde egentlig haft en del godt gennemspillede angreb, men det blev en løs bold der skulle give dem udligningen. En høj bold fik lov at passere lige over hovedet på Claus, og med en imponerende selvfølgelighed tog deres forward bolden ned og sparkede den tæt under mål i kassen - i én bevægelse. Det sugede selvfølgelig en del kræfter. Men hvor man godt kunne have troet at det ville være begyndelsen til et sammenbrud for de hårdt trængte Dværge, gik det nærmest omvendt. Boca gik ned i tempo igen, og Dværgene tog mere indædt fat. Det var stadig dem som sad på langt det meste af spillet, men de blev mindre og mindre farlige - og til gengæld kom der mere bid i Dværgenes kontraer. Allermest bid kom der da en meget stærkt fightende Jairo - i dagens anledning placeret som højre midt - fik sledet sig fri til et godt kontraløb. Med en aflevering mellem tre tilbagehalsende Seniors fandt han smukt en fri Rune midt for mål, som med en kølig og kontrolleret inderside kunne bringe os i front igen. Og dermed havde Dværgene ikke bare bidt sig fast, men taget en solid luns af kampen. Resten af de langsomtløbende minutter blev selvfølgelig ét langt pres fra Bocas side, men bortset fra et par løse chancer efter dødbolde blev det ikke til det helt store - Stig måtte dog en enkelt gang ud i en dobbeltredning efter at en Senior var sluppet fri helt tæt under mål. Derudover var der vist også et hovedstød på overliggeren og et enkelt blødt hovedstød i en bue over målet fra helt fri position. Mod slutningen blev Ole sågar skadet og kunne ikke længere løbe - men det helt uimodståelige pres udeblev alligevel, på trods af at vi måtte sætte ham helt i front og i al hast lade Rune træde ind som højre back. Dommeren kunne fløjte af, og Dværgene kunne sætte et overraskende opmuntrende punktum for første halvdel af sæsonen med en sejr over et af de absolut bedre hold i rækken. |
Trænerens vurdering: Stig (10) - fandt sine refleksredninger frem på de helt rigtige tidspunkter og var iøvrigt som vanligt meget sikker i sine indgreb i feltet. Jairo (11) - så på et tidspunkt i anden halvleg ud til at være gået død, men havde også fået fat i utroligt meget på midtbanen. Særligt som bølgebryder var han meget stærk, og det skulle altså blive afgørende at han tog et godt ryk med bolden på det rigtige tidspunkt. Bo (10) - placerede sig godt i sin defensive rolle på midten og fik generelt lukket hullet mellem kæderne godt. Offensivt blev det ikke til ret meget, men enkelte gode afleveringer fremad kom der da ud af det. Rune (10) - blev dagens matchvinder med en iskold inderside, men udmærkede sig iøvrigt mest som en klogt spillende første skanse i Dværgenes ultradefensiv. Claus (11) - tronede op lige foran Stig i det meste af kampen og dirigerede tropperne virkelig stærkt hele vejen igennem. Var også særligt god til at insistere på at få ro på spillet når vi kunne komme til at få det. Lars F. (11) - var i dagens anledning sat som angrebsback - og det blev til mere back end angreb - men var ikke bare kompromisløs i sit forsvarsarbejde, med sin hurtighed lignede han også en ubehagelig overraskelse for Boca når han tog sine rush frem i venstre side. Ole I. (10) - fandt yderst samvittighedsfuldt frem til sin rolle som højre back og udfyldte den med god placeringsevne og stor aggressivitet i forsvarsspillet - og kunne afslutte triumfen som såret kriger helt i front. Thomas (u.b.) - så ualmindeligt skarp ud under opvarmningen, men det skulle han altså ikke få så meget ud af. Vi krydser alle fingre for at det ikke er gået alvorligt galt med knæet! |