|
|
Dværgene
havde stort set alting klart før lokalderbyet mod CSKA Royale. Holdet
var udtaget, taktikken var lagt, boldene var pumpet hårdt, og keglerne
var lagt uhyre præcist ud i hver sit hjørne. Stillingen i
puljen var også checket, og chokerende nok lå vi til at kunne
rykke op på en andenplads i puljen med en sejr!
Alligevel skulle vi kort før tid rystes af flere omvæltninger. Per Svop var blevet syg, men var blevet erstattet af Per Saaby. Ulrik viste sig også at være blevet syg, men forsøgtes erstattet af Bo, som testede sin fiberskade før kampen og mente sig klar. Christian H. mærkede under opvarmningen at hans ryg ikke holdt til at spille kamp, så han måtte erstattes af Stig, der dermed trådte ud af backkæden. Alt i alt var der godt med ændringer i sidste øjeblik, så nu skulle Dværgenes organisation virkelig stå sin prøve - kunne vi klare så mange ændringer lige før kickoff og alligevel holde vores gode stime? Vores status som ubesejret i efteråret? For vi var klar over at det var en kombination af organisation og Dværgeånd der skulle bære os igennem. Vi har kendt CSKA længe nok til at vide at de er os overlegne med bolden, overlegne individuelt, og at det kun er ved en 100% holdindsats at vi kan klare os igennem. Og så kan stillingen i tabellen ellers være ligegyldig når der fløjtes op. Taktikken var klar: Vi skulle sørge for især at dæmme op for deres spil lige foran vores backkæde, og det krævede disciplineret sideforskydning på midtbanen - og at vi måtte acceptere at de fik mere plads på kanterne. Men ikke så snart var vi kommet igang, før et nyt uheld ramte os: Bos fiberskade brød op i en flyvende tackling netop lige foran backkæden, og han måtte gå ud. Nu var der Syv Små Dværge tilbage på banen, og i og for sig var det vel meget passende til så ultimativ en test - ville det nu briste eller bære? CSKA Royale havde faktisk også kun været syv mand fra start, men netop som Bo måtte udgå, ankom deres ottende mand. Og stort set i samme øjeblik begyndte Lars F. at få et voldsomt sidestik. "Så gå dog ud, Lars!", råbte Saaby efter den vaklende Dværg, som kun kunne replicere "Jamen det kan jeg ikke!!". Måske var det den besked som tændte Saaby ekstra, for fra da af virkede han om muligt endnu mere tændt. Vel vidende at kæresten lå med begyndende veer derhjemme ville han sørge for at den nye lille Dværg kunne få en passende fødselsdagsgave - naturligvis en sejr! I hvert fald stormede han op og satte sit 13. sæsonmål ind på noget som lignede en løs chance. Han har vist sig at være den helt afgørende profil i Dværgekollektivet mens Peter er i Afrika, og igen markerede han det ved at score det vigtige første mål. Jubelen syntes lidt nervøs, for kunne det virkelig passe at vi igen var ved at stjæle en sejr? CSKA sad som vanligt godt på spillet og kørte bolden fornuftigt rundt, men de havde svært ved at få bolden under kontrol de farlige steder før Dværgene var i haserne på dem. Men målet gav lidt efter lidt selvtillid til Dværgene, og nu begyndte spillet også at flyde i højere grad. Vi spillede bolden fornuftigt frem bagfra, og specielt Saaby og Jairo var dygtige til at få bolden under kontrol langt fremme på banen og skille sig sikkert af med den. Samtidig samarbejdede vores backkæde godt og kommunikerede så det var en lyst at høre på fra sidelinjen. Enkelte gange lykkedes det for CSKA at trække forsvaret i stykker med gode dybdeløb, men aldrig kom vi til at sejle helt, og hele tiden var der en Dværg klar til at bakke op. Stillingen 1-0 holdt til pausen, og nu kunne vi for alvor tro på det. Der var kun mindre taktiske justeringer, og ventetiden skulle for en gangs skyld primært bruges til at få luft, for der var virkelig tale om hårdt arbejde uden udskiftere. Kort efter pausen kom selvtilliden helt i top, da Jairo med en god vending og kort aftræk fyrede af fra højresiden, og Lars F. rettede bolden af - 2-0. Nu var vi i fuld kontrol, troede vi, men kort efter vendte kampen så. Troels stødte let sammen med en angriber i feltet, og han faldt uden det store besvær forover. Straffe! Stig var uhyre tæt på at pille bolden, men Dværgebenene fik tydeligvis et skud iskoldt bly som den sikre føring pludselig så meget mindre sikker ud. Der skulle nu endnu en god individuel indsats til før vi fik lidt luft; venstre angrebsback Lars Knudsen tog hele turen op langs linien og vippede elegant sig selv fri ved baglinien. Målmanden forventede nok et knaldhårdt indlæg til bagerste stolpe, for i hvert fald tog han et par skridt ud i feltet, og da Lars' indlæg så istedet gik i en blød bue ind mod mål kunne han kun febrilsk forsøge at afværge det uundgåelige - og hjalp sig bolden det sidste stykke i mål. Så syntes den sikker igen, men lidt efter skulle de bange anelser komme igen, for en hård (efter)tackling af en CSKAer gav et gult kort og en tur i køleboksen. Normalt er det jo en fordel, men Dværgene er desværre ubehjælpeligt ringe til at spille i overtal, og da CSKA igen blev fuldtallige kunne vi ånde lettede op, for det var i den periode de kom frem til allerflest farlige chancer! Kræfterne begyndte for alvor at ebbe ud, og det var mest udtalt ved returløbene, hvor de angribende Dværge havde svært ved at nå med hjem efter at have tabt bolden oppe foran. Der måtte laves en rokade så den hårdt ramte Lars F. blev sat helt i front, mens Jairo rykkede ned på midtbanen og arbejdede igennem. Hvis der skal sættes en finger på indsatsen, så skulle det være at vi var for dårlige til at få trykket af når vi kom frem. Det gav CSKA en chance for at komme ind i kampen at kunne omstille sig hurtigt, og på et fremløb i vores venstre side - hvor Lars K. var fanget fremme - lykkedes det at lægge at godt indlæg, som nådesløst blev hamret i mål på en helflugter. Det trak virkelig lange rustne søm ud, og resten af kampen kom vi mere eller mindre til at stå i eget felt, mens midtbanen manglede kræfter til at presse op. I denne fase viste Søren K. sig uvurderlig med sin styrke i luften, og Troels valgte et godt tidspunkt at spille sin nok bedste kamp for Dværgene på - hele tiden var han forudseende og placeringsstærk i sit defensive spil og pillede stille og roligt boldene fra angriberne. Som presset tog til fik vi også flere gode kontrachancer. Ikke mindst fik Lars F. en friløber helt alene med målmanden, som han dog fik formøblet med en svag afslutning. Omvendt præsterede CSKA at formøble en mindst lige så stor chance, som blev hamret ud i septembervindens vilde vover fra 2 meters afstand. Men stillingen holdt, og utroligt nok ligger Dværgene nu på en 2. plads i puljen. Der er nok ingen tvivl om at mange af vores modstandere vil måbe når de ser hvor gode resultater vi har fået. Men det får man ud af for alvor at være Syv Dværge på banen ad gangen - Syv Dværge som også til enhver tid er klar over netop dét. |
Trænerens vurdering: Stig (10) - var tæt på at tage straffesparket og var ellers sikker ude i feltet. Fremspilningerne til de forreste lå yderst præcist. Jairo (10) - var virkelig god til at få hold på bolden fremme og sikre Dværgene fodfæste på CSKAs halvdel. Virkede dog lidt brugt mod slutningen. Troels (11) - skulle spille over 50 kampe for Dværgene før titlen som Dagens Dværg kom i hus, men så var den der også - og helt fortjent! Pillede stille og roligt glansen af CSKAs venstreside og var yderst sikker i sine afstikkere ind i midterforsvaret, hvor han indtil flere gange fik en lang fod på bolden i sidste øjeblik. Og frem ad banen kom der den ene sikre og konstruktive aflevering efter den anden, også i pressede situationer. Saaby (11) - agerede i dén grad dynamo og sikker spilstation på midten. Oven i det sædvanlige arbejdsraseri var han uhyre stærk til at variere sit spil; korte afleveringer, lange afleveringer, forlæns, baglæns, ryk med og uden bold. Bo (u.b.) - nåede ikke mere end 5 minutter før skaden fra forrige kamp brød op. Lars F. (9) - gik fra start ind og satte sig igennem i nærkampene, men fik ellers en lidt ujævn kamp ud af det pga. sit sidestik. I perioder var han den vanlige terrier, i perioder måtte han nærmest stå stille. Lars K. (10) - satte sig hårdt på venstresiden og klarede sig strålende mand mod mand. Ydermere var der i det meste af kampen overskud til at tage løbene frem, men mod slutningen var det så også i den grad slut. Søren
K. (10) - markerede sig som største stemme i et velsyngende
forsvar - både når det gjaldt tacklingerne og melodien i spillet.
Særligt var han uovertruffen i luftspillet, ikke mindst ved CSKAs
hjørnespark og i de perioder hvor de forsøgte sig med at
hælde bolden frem.
|