|
|
|
|
| Vi kunne
vælge at skyde skylden på den elendige dommer, de elendige
baneforhold, det elendige kamptidspunkt og udvalget af næringsrige
Chiquita-bananer. Men vi burde ikke. For denne onsdag aften på Estadio
Communale della Kløvermark var der ingen dårlige undskyldninger,
der duede. Historiens første nederlag i A-rækken kunne Dværgene
udelukkende takke sig selv for.
FC Gaulois bestod helt i prof-fodboldens trend overvejende af franskmænd. På trods af at være på forkant med udviklingen frister Gaulois en liden prestigefyldt tilværelse i den tunge ende. Og det med en målscore på 1-14 før kampen mod Dværgene. Måske var netop det, der var årsag til Dværgenes halvslappe indstilling i starten i kampen. Gaulois bragte sig på 1-0 i midten af første halvleg, da den ellers påpasselige venstreback Ulrik ikke fik sparket kuglen ud af Øresunds-området, da han som bagerste mand blev presset af en Gaulois-angriber. Med en halv banelængdes betænkningstid var der ingen slinger i valsen, da angriberen nåede Stig. Tor... Bolden var rund - og primært i Dværgenes varetægt. Men Gaulois havde læst på lektien for bundhold i pointkrise. Alle mand i eget felt og så håbe på hurtige kontraer. En taktik som både Drillo og italienske Cremonese har haft stor glæde af. Paradoksalt var det, at de få skudchancer Dværgene fik, tilkom bagerste mand og denne referent. Dog fes champagnestøvlernes mulighed for et brag af langskudsmål ud - som lunken lambrusco forladt til teenagepigers vorspiel før en gymnasiefest. Trods bagud ved halvleg var der vel næppe en Dværg, der ikke troede på, at de tre point nok skulle komme i hus. Vi havde trods alt kun givet Gaulois én chance, og selvom vi ikke havde spillet os selv til flere, var det nok kun et spørgsmål om tid. Vi skulle blive klogere. Som så mange gange før var det Peter, der for en stund fik os tilbage i kampen. Peter modtog en bold i venstre side, tog et par træk og fyrede venstreskøjten af. Bolden strøg langs den knoldede grønsvær og forbi Gaulois-keeperen, hvis fødselsattest ikke talte for, at han skulle snuppe bolden helt ude ved højre stolpe. 1-1 og så var der jo ingen tvivl om kampens udfald... Men ak og ve. 2-1 blev det ganske kort efter på et hjørnespark. Bagerste mand, som vi i denne forbindelse vælger at kalde Laurent Blanc, sneg sig med op. Dværgenes anfører fik ikke koordineret sine lange lemmer og ekspederet bolden væk. I stedet kunne Blanc med en fortrinlig timing i sit opspring støde bolden i det lange hjørne. Sjældent at se så klassisk et hovedstødsmål i syvmandsfodbold. Og Gaulois fik forårsfornemmelser og havde ingen planer om at stoppe. Uden at denne skriver hverken kan eller vil huske næste scoring i detaljer, så er det et faktum at Gaulois scorede til 3-1. Så vidt hukommelsen rækker, huskes målet som en solid helflugter banket op i venstre målhjørne bag Stig på en halv friløber til Gaulois-angriberen. Bagud med to var det tid til forandringer. Ud gik Peter og Søren, og ind kom Per Svop og Lars Knudsen. Kort efter satte førstnævnte en tyk streg under egne kvaliteter. Med hvad legendariske skotske Andy Gray på Skysports ville have kaldt a clinical finish gjorde Svop det til 2-3, da han fikserede Gaulois-forsvaret og passerede keeperen. Sådan. Igen på rette vej. På dette tidspunkt havde dommeren lidt over ti minutter igen på sit runde ur. Netop tidstagningen var hans helt store force i denne match. Så har vi vist ikke sagt for meget og lader herfra denne klagesang ligge. På endnu et hjørnespark afgjorde Gaulois kampen. Og hvad enten det er fortjent eller ej, så vil fokus altid ligge på målmanden, når der bliver scoret direkte på hjørne. Det var også tilfældet her. Stig, som heldigvis har masser af kredit at trække på, må nok tage målet på sine skuldre. Konklusionen på en konstruktiv debat efter kampen blev, at venstre midtbane fremover tager sig af første stolpe. Så er den oplysning givet videre. Efter den kuriøse scoring, og med halvanden håndfuld minutter tilbage, skulle Dværgene etablere et tungt presspil. Men skal man være lidt selvkritisk, så lignede vi nok mest af alt en flok forvirrede dværghøns på en uhørt stejl fransk alpetop. Alle mand kastede sig selv frem - uden omtanke for det defensive. For selvom endnu et Gaulois-mål ville have været ganske ligegyldigt, så var det alt for nemt for Gaulois at erobre bolden og bringe sig selv op på Dværgenes halvdel. Det gav ikke mål, men det kostede uforholdsmæssigt meget tid. Måske det ville være på sin plads at lave en plan for, hvad det vil sige “at satse alt”. Og da - godt fightende - Troels blev snydt for straffespark, og Søren ikke forvaltede et eller flere oplæg efter fortjeneste, så blev det ved de nedslående cifre. 4-2. Heldigvis har Dværgene måske allerede formået at rejse sig, når disse linjer læses. Men faktum er, at Dværgene denne onsdag snød sig selv for tre point og en placering i den absolutte sjoveste ende af A-rækken. |
Assistenttrænerens vurdering: Stig (8) - Det må have været en irriterende kamp at være målmand. Stig var chanceløs ved alle scoringer, og ellers havde Galois stort set ikke noget inden for rammerne. Derfor også nærmest meningsløst at skulle give karakter. Ulrik (8) - viste især i anden halvleg gode takter fremad i det offensive og havde også et farligt forsøg med hovedet. Til gengæld kneb det noget med at sidde tæt i markeringerne og med kommunikationen med det øvrige forsvar. Søren K. (8) - var god til at samle bolde op på midten af banen og slog flere gode indlæg. Fik dog aldrig rigtigt skabt ro på spillet og havde som det øvrige forsvar svært ved at holde de hurtige kontraangribere. Troels (8) - fightede godt og dækkede mere samvittighedsfuldt op end det øvrige forsvar (stod af og til alene tilbage). Havde dog også sine problemer med de meget hurtige Gaulois-angribere. Lars K. (8) - fik lagt et vist pres som angrebsback, men kom aldrig afgørende forbi Gaulois-spillerne og fik ikke slået den kreative aflevering. Havde det svært over for Gaulois' nummer 9. Bo (8) - kæmpede godt og lukkede af på midtbanen. Fik specielt i første halvleg erobret mange bolde. Til gengæld kneb det med at få skabt ro i det fremadrettede spil, og de mange hurtige afleveringer i dybden gjorde vores spil meget hektisk. Lars F. (8) - fyldte godt i det defensive, hvor han fik sideforskydningen til at fungere. Kom dog aldrig i noget chanceskabende gennembrud over for det kompakte Gaulois forsvar og havde, som de øvrige, svært ved at slippe konstruktivt af med bolden. Svop (9) - var på
en svær opgave over for det talstærke Gaulois-forsvar. Var
dog hele tiden god til at gøre sig spilbar og viste lyst til at
få bolden og til at udfordre modstanderen. Sparker nogen præcise
hjørnespark.
Holdet (7) - Det hang sgu ikke sammen for os. Der blev kæmpet for det, men vi spillede ikke sammen. Dårlig kommunikation og paniske afleveringer op i feltet. Ingen turde rigtigt udfordre eller køre bolden en gang mere rundt, og i stedet slog vi de lange alibi-afleveringer. Vi må nok tilbage til den solide defensiv og de giftige kontraangreb. |