oversigt

De Syv Små Dværge - De Røde Djævle 2-2 (2-1)

Af Ole Iversen

Hvem skulle på forhånd have troet, at en sen torsdagskamp ville udvikle sig til en af de bedste Dværgekampe i lang tid? Her dagen efter har referenten stadig synlige beviser på indsatsen – et hævet knæ og en hævet lillefinger.
    Under opvarmningen kunne man allerede spore den tændthed, som skulle vise sig at få afgørende betydning for kampen. Set i bagklogskabens klare lys havde jeg en god fornemmelse inden kampen, selvom det på papiret var top mod bund. Det skyldes flere aspekter, dels erindringen om, at vi fik 1-1 mod Djævlene i forårets kamp, dels den gode stemning under omklædning og opvarmning, og dels følelsen af at alle var mentalt klar.
    Vejret havde på denne torsdag valgt at tage forsmag på efterårsstormene, og Dværgene startede da også første halvleg med at have vinden i ryggen. Vi vidste godt, at det var dygtige boldspillere, vi var oppe imod, hvorfor vi var nødt til at holde et godt pres hele kampen igennem – det lykkedes.
    Spillet bølgede i starten frem og tilbage, men der skulle dog ikke gå særlig længe inden vi fik os en over snuden. På et hjørne, hvor det kun var referenten der var tilbage, fik vi ikke afsluttet godt nok, hvilket afstedkom et hurtigt kontraløb fra Djævlene, hvor de to mod en overspillede referenten og udplacerede Christian – egentlig et flot udført kontramål, men rent taktisk havde vi måske en halv mand for meget med fremme på hjørnet.
    Dværgene satte et godt pres ind efter det tidlige mål, og lige pludselig fik vi set brødrene Saaby i aktion. Per kaster et langt indkast ind i feltet, hvor Brian når op før målmanden og ekvilibristisk header bolden i det fjerneste målhjørne med ryggen til mål – fantastisk comeback og fantastisk mål.
    Det kan ikke nævnes tit nok i referatet, at der blev fightet til den store guldmedalje. Retfærdigvis skal siges, at Djævlenes nummer 6 også fightede meget, men hele tiden på grænsen af det tilladte, og han var efter et par halvgrove frispark også tæt på at få det gule kort af kampens fantastiske dommer (den bedste dommer jeg har oplevet som Dværg).
    Dværgene lod sig heller ikke slå ud af midlertidig modgang, da der var optræk til lidt brødrefight internt på holdet – og måske det ligefrem var medvirkende årsag til, at Saaby i slutningen af første halvleg tog sagen i egen hånd. Han tog et godt træk op ad banen og trykkede af fra distancen – og ganske rigtigt bolden sejlede i mål – 2-1 til Dværgene. Et glimrende udgangspunkt til anden halvleg.
    Devisen fra træneren var klar: Vi skulle for alt i verden fortsætte presset og vores tålmodige spil.
    Med vinden i ryggen og bagud med en pind var det, som om Djævlene vågnede op til dåd. I hvert fald var vi i anden halvleg presset mere ned mod vores eget mål, men der blev stadig fightet godt hos Dværgene, og vi fik da også tilspillet os en del chancer. Bedst så det ud, da Djævlene fik sendt en mand på sidelinjen for at tage bolden med hånden i en farlig situation. Dog fik vi ikke scoret en mand i overtal, men vi fik gang i vores gode spil igen.
    Midt i anden halvleg skete det så – Djævlene fik tacklet sig igennem på midten af banen – lidt heldigt og med lidt uforsætlig hjælp af armen kom en Djævel fri og trykkede af fra distancen uden chance for Christian, der ellers redede 4-5 100% chancer i kampens løb.
    Man kunne nu have frygtet, at Dværgene ville falde sammen, men som fornemmet før kampen var alle mentalt klar, og det skete ikke. Hvem der var tættets på det afgørende mål, kan sikkert diskuteres meget, men Djævlene havde et kanonskud på undersiden af overliggeren, der snittede mållinjen og gik ud igen, og Dværgene havde i den modsatte ende flere gode chancer, blandt andet Brian med et hovedstød på stolpen.
    Og så kan referenten ikke lade være med at berette om situationen, hvor jeg fik de i dag synlige tegn på gårsdagens kamp. Efter en pause på sidelinien skiftede undertegnede med Per, men da spillet var i fuld gang, var der ikke tid til at rokere med Bo, så jeg tog den defensive midt nogle minutter. Da man nu var tættere på modstanderens mål, kunne man jo passende være med til at trykke spillet deropad. Efter en fantastisk aflevereing fra Brian har jeg lige pludselig bolden på kanten af feltet med 2-3 Djævle omkring mig - desværre ligger bolden til det dybfrosne venstreben, og trækket ind i feltet bliver lidt for optimistisk. Jeg kommer ud af balance og tror, jeg selv knalder knæet i græsset (måske blev jeg faktisk sparket over knæet) og bliver så liggende trådt over hånden af en modstander - av for…
    I de døende minutter havde Dværgene et par chancer mere, men resultatet lod sig ikke rykke – 2-2 i en fantastisk kamp mod topholdet efter en gedigen fight over hele linien.
    Til undertegnedes store overraskelse blev dagen sluttet af med en kåring som Dagens Dværg (den første til samlingen) – i bakspejlet skal det indrømmes, at talen var noget følelsesladet, ja jeg manglede faktisk ord. Så hvis det ikke stod klart i går, så mener jeg, at Dværgen tilhører alle de 9 mand, der var med, samt de to entusiastiske tilskuere. Det er holdet, der vinder kampen, men det er da rart at blive værdsat for sin fight – følelsen af at have givet sig fuldt ud sidder denne tidlige morgen stadig i kroppen.
    Lad os håbe, at vi kan holde stilen i den svære udekamp med køerne fra Glostrup, med mindre at rækken bliver strejkeramt.

1-1 Brian
2-1 Per Saaby

Startopstilling
Chr. H. Claus Ole I. Rune Brian Saaby Ole E.

Bænk:
Bo (h. back/v. midt)
Lars F. (v. back/h. midt/forward)

Dagens Dværg:
Ole I.

Trænerens vurdering

Chr. H. (10) – Bebrejdede sig selv at han ikke fik fat i skuddet til 2-2 målet, men der var han nu næsten chanceløs. Fik til gengæld fat i en fandens masse andet og var specielt skarp når han gik frem i angriberne for at dække sit mål af.

Ole I. (11) – var usædvanligt tændt og klar til kampen. Højresiden blev helt lukket af uden kompromisser, og han skilte sig godt og fornuftigt af med bolden hver gang. Var sågar tæt på at afgøre kampen på et godt rush frem ad banen.

Saaby (10) – var i dagens anledning sat på den defensive midtbane, hvor han fik lov til at slide som en lille islandsk hest. Det blev gjort med bravour, og oveni blev der også overskud til at støtte de forreste godt.

Bo (10) – havde godt fat i højresiden som back og pressede også godt og aggressivt når han kom frem på midten. Specielt i første halvleg blev der også lidt godt boldspil ud af det.

Rune (10) – var på hårdt arbejde i venstre side, hvor han dog tog sig samvittighedsfuldt af defensiven og også kom frem og støttede de forreste på de rette tidspunkter.

Claus (10) – var som altid mod de stærke modstandere nærmest uvurderlig i midterforsvaret, hvor han for alvor satte sin fysik og hårde fight ind. Var også tæt på at få hovedet på et par hjørnespark, hvilket måske kunne have sikret de 3 point.

Lars F. (10) – var ivrig for at deltage i spillet og arbejdede med den iver som vi kender fra ham. Kom til flere gennembrud over for Djævlenes to-backkæde som kunne have fortjent bedre udfald.

Brian (10) – virkede en anelse frustreret i starten, men kom rigtig stærkt tilbage og leverede en præmiefight på den offensive midtbane, hvor spillet flød bedre og bedre som kampen gik.

Ole E. (10) – stod som en klippe i front og var meget stærk til at holde på bolden og få ro på spillet. Oveni bakkede han også godt op defensivt for den hårdt belastede midtbane i flere væsentlige situationer.