|
|
|
|
| Avvv
for h…. Ja, at det kan være svært at være spillende reporter,
må dagens skribent tage til efterretning. En forstuvet tommelfinger,
et væskende knæ og et trykket ribben blev i hvert fald
resultatet af det seneste opgør mellem Dværge og gallere, og det kan gøre selv dagens tastatur-akrobatik til en prøvelse. Men hvorom alting sig drejer: Dagens kamp var en kamp der allerede før starten var omgærdet af spænding. Ved onsdagstræningen var der sået tvivl om hvorvidt Dværgene endnu en gang skulle stille uden angribere. Videre gik der rygter om at vores mål-puma måske heller ikke kunne stille kampklar, så det var ikke uden en vis spænding at undertegnede kørte til kamp. De første bange anelser blev dog hurtigt manet i jorden. Både Peter, Brian og Christian var mødt kampklare op, og selv om den ene angriber stadigt var lidt skadet og den anden havde glemt sine sko, så stod Dværgene med et på tegnebrættet rigtigt stærkt hold. Tilskuere fra Saaby-klanen var også mødt op. Og en stor tak for det, for vejrguderne gjorde det unægteligt til en prøvelse at sidde stille i de to halvlege. Trods bidevind blev kampen dog fløjtet i gang, og det blev hurtigt klart at Gaulois, trods den lave placering, langt fra var et dårligt hold. Det var et godt spillende hold, der, som vi kender dem, løb godt for hinanden samtidig med at forsvaret faktisk også stod rimeligt godt, hvilket ikke mindst Peter et par gang måtte sande. Som konsekvens lå Dværgenes spil derfor ofte omkring midtbanen uden rigtig at nå i dybden med de afslutninger, som var nødvendige. Første halvleg endte uden mål, og selv om Dværgene gjorde mange forsøg på at spille bolden rundt, så er faktum at afleveringerne op ad banen alt for ofte lå upræcist, og vi mistede mange bolde på den konto. At Gaulois så heller ikke var et tophold, reddede heldigvis Dværgene fra at komme bagud i første halvleg. Gallerne forpassede ikke mindst en oplagt chance: To dværge besluttede sig rimeligt resolut for at gå efter samme spiller, hvorpå højresiden blev fri. En galler var på banen, og det må alene tilskrives manglende trylledrik, at Dværgene kunne gå til halvleg uden alt for dårlig samvittighed. Anden halvleg blev spillet langt bedre af Dværgene. Efter trænerens instruktion om at insistere på at få samspillet til at fungere, øgede Dværgene koncentrationen. Der kom mere timing og præcision, og endelig begyndte Dværgene at spille lidt mere fysisk. Det var dog også først da vi fik et frispark til venstre for feltet, at det forløsende mål kom. Bo og Peter og havde øvet flittigt på frisparkskombinationer ved onsdagens træning, og hvad der i løbet af et par sekunder satte Dværgene foran, var lige efter bogen. Med sikker præcision satte Bo en skruet bold ind mod mål, Peter søgte instinktivt ind, snittede bolden, og så var den i nettet. Sådan, Dværge! Forløsningen blev dog kun kortvarig, ja så kort at de fleste måske ikke længere husker følelsen af mulig sejr. Med udsigten til endnu et nederlag foretog gallerne en rokade. Deres absolut farligste spiller, der havde stået på mål hele kampen, blev nu skiftet ind. I første aflevering fik han bolden, foretog et imponerende sololøb op ad midten, forvirrede forsvaret med en kropsfinte og satte resolut bolden op i højre hjørne. Selv ikke Christian, der endnu en gang gjorde det rigtig godt på stregen, formåede at høre andet end suset. Herefter kæmpede Dværgene forbitret, men kampen endte 1-1. Man må i øvrigt spørge sig hvorfor gallerne overhovedet havde stillet deres målscorer på mål. Under alle omstændigheder var det det spørgsmål der var på læberne, da jeg efterfølgende gik på opsøgende journalistisk vandring. Et interview i badet gav svaret ”voulez vous..” ”ah oui , de andre ræøv-(h)yller gad ikke stå på mål, heh!”. Mon ikke det er forklaringen på gallernes ekstremt lave placering. Et hold af individualister, manglende organisering og absolut ingen autoritativ træner... måske. Alt i alt må vi være tilfredse med resultatet, der kunne være endt værre. Undertegnedes diverse fysiske skader var ikke mindst resultatet af en nødbremse-lignende tackling, der blev sat ind, hvor en farlig galler havde sat resten af holdet af og styrede resolut mod mål. Men hvad kan vi lære? Jo, endnu en gang er spørgsmålet hvorfor vi ikke fra starten af spiller resolut, sidder tæt, koncentrerer os om afleveringerne og i øvrigt slipper bolden, når der bliver løbet for os? Begynder der at blive varmt under trænerens stol? Jeg har ikke svaret, men lad os nu se hvad fremtiden bringer. |
Søren A. (h. back) Rune (v. back) Dagens Dværg:
Trænerens vurdering: Christian (9) - kunne ikke lastes gallernes hurtige udligning og virkede almindeligt autoritativ som sidste skanse. Søren A. (9) - havde ganske godt styr på sin højreside og havde det meste af tiden sans for at gøre det rigtige - og enkle. Bo (10) - spillede en af sine bedre kampe med aggressive tacklinger og fornuftigt afspil. Rune (10) - blev desværre ikke helt så involveret i spillet som han kunne have fortjent, for han var rigtigt god til at tilbyde sig. Og klarede også sine defensive pligter med samvittighed. Lars F. (11) - ydede en stærk og meget energisk indsats hvor der var smæld på fra start til slut med mange bolderobringer og gode fremløb. Lars K. (9) - var tilbage i rollen som den sikre mand på de tre defensivpositioner og bidrog primært til at skabe ro og sammenhæng, hvilket han gjorde godt. Kaspar (10) - havde enkelte problemer med at få placeret sig forsvar rigtigt, men var ellers en god indpisker bagfra og vandt stort set hvad han kom i nærheden af. Bliver svær at undvære. Peter (10) - var meget tæt på at ende som matchvinder og viste igen at han på ingen måde er en luksusspiller, men kan arbejde over hele banen. Også med rådne tæer. Brian (9) - manglede i nogen grad at slippe bolden hurtigt, hvilket gav lidt problemer med at få folk med frem, men var vanligt giftig i sine udfordringer og manglede kun småting i at få vristet sig afgørende fri flere gange. |