|
|
|
|
| Efter
at have brugt lang tid på tygge mig igennem kampen mod køerne
og dernæst fordøjet de sørgelige rester, står
jeg tilbage med en smag af bitterhed og ærgrelse over at have tabt
en kamp, hvor de muntre Dværge brugte mange kræfter på
først at komme foran og herefter at tabe det hele på gulvet.
Lyder det bekendt…? En lignende kamp foldede sig ud på en af de varmeste forårsdage i år, hvor dværgene ligeledes kom foran 3-1 tidligt i 2. halvleg og derpå fik hedeslag og tabte kampen 6-3. Hvor det dengang var tårnhøje og flyvende Oranjespillere der ødelagde vores sejrsrus, var vi i kampen mod køerne selv skyld i mange af målene vi fik imod os, blandet med nogle dommerkendelser der på afgørende tidspunkter kom til at minde lidt for meget om, at det var de familiære relationer med køerne, der betød mere for dommeren i bedømmelsen af forskellige situationer end vigtigheden i at være objektiv og neutral. Ærgerligt at det er den slags ting, der rumsterer i baghovedet som udslaggivende for en ellers god og medrivende kamp. Kampen startede ellers vanligt med at vi kom bagud med en enkelt pind. Det er længe siden at referenten kan huske en kamp hvor det ikke er sket. Vi var på forhånd blevet varskoet om at stå tæt i kæderne, da køernes kendskab til den meget brede bane gør at de er vanvittigt dygtige til at spille den rundt, så modstanderen skal løbe meget forgæves for at få i bolden og derved bruger ufattelig mange kræfter på at få fat i bolden. Der gik lang tid inden vi forstod devisen, hvilket som sagt resulterede i en tidlig scoring. Herefter var det dog Dværgene der tog fat og til tider spillede bolden fornuftigt rundt i egne rækker indtil vi havde fået forsvaret med frem og etableret et angreb med mange mand på modstanderens halvdel. Det var nu i kontraspillet vi var farligst, hvilket skulle vise sig både at være en fordel og ulempe. Mål gav det dog, og Peter, der var tilbage på sin vanlige plads som frontangriber, viste sin store styrke i netop den fase af spillet både som bolderobrer og skarpretter. Der er vist ingen der længere er i tvivl om, hvem der er førstevalget på den position og det er betryggende for medspillerne at vide, at man har en mand i front der altid er god for en pind eller fire. Efter mange gode, men mislykkede, forsøg på at udligne, kom første mål via en enmandspræstation, hvor Peter erobrer bolden fra en modstander og undgår flere glidende køer, for herefter at sparke bolden ind hårdt ved første stolpe under en sagesløs målmand der ikke kunne holde det hårde skud, som tilmed var fra en meget spids vinkel. 1-1, og dværgene var ovenpå. Køerne spillede den stadig godt rundt og kom til mange afslutninger, der heldigvis var langt udefra og blev samlet op af Dværgenes forsvar. Man kan undre sig over, at de ikke forsøgte at spille sig tættere på mål, men deres taktik må have været: Skyd på alt, og så håber vi på at få returen. Det var ganske farligt, specielt i 2. halvleg, men Dværgene var for velorganiseret i det meste af 1. halvleg til at det gav genlyd i form af mål. Dværgene kom foran efter et hjørnespark, hvor Stig modtager den på bagerste stolpe og efter et par træk slår den modsat hvor Claus og Peter står uopdækket, og Claus hamrer den ind med pandebrasken. Dværgene gik til pause overbeviste om, at vi nok skulle vinde, og kort efter halvlegen er fløjtet i gang, sætter Peter en kontra i gang. Gennem et hurtigt bandespil med Rune når Peter frem til baglinien presset af et par køer. I stedet for slå den ind over til fremstormende Dværge, vælger Peter at drible ind mod mål, for herefter at prikke den ind med højrebenet. Et højreben som var et stort samtaleemne på Roskildevejen på vejen til Glostrup. Nu kunne det ikke gå galt... men ak, mens referenten stadig var på udskiftningsbænken, fik køerne skovlet et noget heldigt mål ind fra baglinien, som kun ramte målet, da en uheldig Dværgefod var involveret. Ole I. udtalte efter kampen, at han ikke håbede at det blev betragtet som hans første Dværgemål! 3-2 til Dværgene, og så gik der forsvarskoks i spillet. Jeg ved ikke om vi blev nervøse for at tabe, når vi nu havde spillet så godt, men faktum var at afleveringerne fra de bagerste geledder pludselig holdt op med at ramme deres mand og resulterede i at køernes scoringer til 3-3, 4-3 og 5-4 skyldtes elementære afleveringsfejl. Synd og skam at den gode indsats skulle forstyrres af den slags fodboldbagateller, men det er desværre de mest simple ting der ofte bliver udslagsgivende. Den kvikke læser vil se at vi fik udlignet undervejs til 4-4, endnu engang signeret af Peter, der vred sig fri af sin opdækning og fik en dyb stikning af Saaby, for igen at sparke den ind med højrebenet. Lige lidt hjalp det, da endnu en fejlaflevering kort efter bragte os bagud. Man må samtidig sige at køerne straffede os effektivt, når de fik chancen, og at de i store dele af anden halvleg havde os under et vældigt pres. Dværgene havde ikke meget sammenhængende spil, og vi endte med at slå lange bolde frem mod en enkelt mand, som så skulle holde på bolden i håb om at trække forsvaret med frem. Ofte blev det dog til halvdårlige afslutninger og enkeltmandspræstationer, som ikke gav den fornødne ro på holdet og gjorde at vi igen måtte løbe langt for at få fat i bolden. 5-4 stod den, og Dværgene havde ikke tabt håbet om en hurtig kontrascoring, som måtte siges at være vores eneste våben på daværende tidspunkt. Desværre fik køerne tilkendt et straffespark på en luftduel, hvor dommeren mente at Stig havde albuen for højt. Referenten har stadigvæk et hævet skinneben fra 1. halvleg, hvor han blev sparket ned af målmand og forsvarsspiller i fællesskab i det kriminelle felt, men hvor fløjten blev forblev tavs, til trods for at den ulovlige forseelse stod meget tydligere frem i kraft af lyden af støvler og skinneben der mødtes, i forhold til det lille puf som Stig antageligt skulle have givet en af køerne. 6-4, og vi så modløse ud. Dværgene havde på grund af det høje pres ved målspark slået lange bolde til midtbanespillerne, som så skulle forlænge videre til angriberne, der i princippet ville have frit løb mod mål. Saaby forlængende således til Peter, der med sit fjerde mål bejlede betydeligt til Dagens Dværg, hvilket han da også blev belønnet med efterfølgende. 6-5, og en lille mulighed for uafgjort voksede frem i de døende minutter af kampen. Så Dværgene smed det hele frem, men endnu en underlig dommerkendelse skulle gøre det vanskeligt ikke at blive en anelse ilter. Claus kaster indkast, men dommerne signalerer, at der er begået en fejl i udførelsen (den første ud af mange indkast i kampen). Omkast, og Dværgene, der havde smidt det hele frem, kan se en snarrådig ko kaste bolden hen til en umarkeret ko, der får frit løb mod mål grundet den manglende markering. 7-5, og fløjten lød kort efter. Der er ikke andet at sige, end at der skal nogle point på kontoen meget snart, hvis vi ikke skal en tur i B-rækken. Jeg opfordrer alle Dværge til at melde sig til de næste par kampe, så vi kan få vendt skuden og forblive i den række, som jeg mener at vi hører til i. Så vi ses på lørdag til kampen mod Oranje i Valby, enten på sidelinjen eller iført Dværgetøj. |
1-2 Claus 1-3 Peter 4-4 Peter 6-5 Peter
Bænk:
Dagens Dværg:
Trænerens vurdering: Chr. H. (8) - blev skudt i smadder uden at kunne gøre det helt store. Havde faktisk flere fine parader, men mistede nok lidt selvtillid til sidst. Ole I. (8) - kom som flere andre Dværge ikke så meget med i spillet, som foregik lidt hovedløst. Fightede dog som altid hårdt for sagerne. Saaby (8) - skuffede for en sjælden gangs skyld en smule, da han havde svært ved at holde fast i spillet og satsede for meget. Var på den anden side dog også utroligt initiativrig og skabte mange chancer frem ad banen. Bo (8) - formåede ikke at holde kæderne samlet fra den centrale midtbane, hverken den ene eller den anden vej. Men arbejdede dog for sagen, selvom det mislykkedes. Rune (8) - forsøgte sig flere gange med at få organiseret opspil i gang, men desværre også det modsatte. Kom som flere andre heller ikke så meget med i kampen. Claus (9) - arbejdede hårdt for sagen, men tabte noget flere dueller end vanligt og havde lidt svært ved at få forsvaret til at stå tæt på den store bane. Scorede dog et flot mål, som tæller opad. Peter (10) - måtte stå model til kritik fra træneren for at spille for utålmodigt på trods af at have scoret fire mål, hvilket er en præstation i sig selv. Alene det er vel grund nok til at kåringen som Dagens Dværg var yderst fortjent. Lars F. (8) - blev som andre tit lidt for ivrig i spillet frem ad banen og gjorde nogle lidt uovervejede ting. Men engagementet kan man i hvert fald ikke klage over. Stig (8) - ærgrede som flere andre over ikke at være kommet ind i kampen på noget tidspunkt, og er derfor nogenlunde lige så svær at bedømme som de fleste. Men viste i glimt gode aktioner både med og uden bold, dog uden sætte sig rigtigt igennem - bortset fra ved det flotte oplæg til Claus' mål. |