|
|
|
|
| Det
ene mål efter det andet væltede ind. Opdækningen var
væk. Spillerne løb tavse, modløse og rådvilde
rundt på banen.
Det var ikke lige hvad trænerparret havde ventet af forårets sidste kamp, men sådan gik det. Og det kan være lidt svært at forklare hvorfor. Godt nok var det på forhånd klart at vi stillede med en noget skæv trup med voldsom overvægt af forsvarsspillere, men at det skulle betyde et totalt sammenbrud for vores defensiv, det var knapt så indlysende. Det startede ellers udmærket. Vi sad udmærket på Martianerne, og når det lykkedes at få sat målrettet pres ind på deres bagerste, endte deres forsøg på fremspil som regel med at blæse væk i vinden. Og efter omkring 10 minutters spil snuppede Peter en håbløs igangsætning fra deres usikre målmand, som han selv sparkede ind uden at tage fanger i afslutningsøjeblikket. Nu skulle man tro at dette kunne være signalet til at vi skulle bombe ham i småstykker i første halvlegs voldsomme medvind, men i stedet skete der noget som er svært at forklare. Dværgene holdt op med at spille som et hold, og pludselig var der ingen der var klar over hvem der dækkede hvem. Tavsheden lagde sig på mystisk vis over holdet, og ingen koordinerede noget, specielt ikke forsvarsindsatsen. For så vidt var der ingen Dværge der hver for sig faldt igennem, men det blev en slem lektion i hvad der sker når man holder op med at fungere som hold. Tre gange i første halvleg stod en Martianer eller to pludselig totalt fri foran mål fordi alle Dværge var optaget af andre opgaver. Det gav tre mål. I anden halvleg skete det samme kun to gange, men oveni fik de så også et lidt heldigt mål, hvor bolden blev tyret hårdt ind i brystet på en tæt opdækket spiller lige under mål og endte med at gå ind ved forreste stolpe. Trænerne havde på forhånd overvejet en rokade til at sætte tryk på spillet, hvis vi skulle indhente en føring: Claus skulle rykkes frem i front, mens Lars Knudsen skulle rykkes tilbage som midterback. Den rokade skulle nok have været lavet i pausen, og da vi først var kommet håbløst bagud, blev den ikke lavet, da man kunne frygte for at det kunne føre til yderligere opløsning. I bagklogskabens lys er det dog lidt svært at forestille sig at det kunne være gået værre end det gik alligevel! "Der var flere gange hvor jeg slet ikke opdagede at spillet var blevet sat igang", kunne Lars Knudsen bagefter berette, og sandt at sige var det også en meget tavs og forknyt omgang Dværge som rendte rundt og skulle sætte punktum for foråret. Det blev desværre til tre punktummer, eller en tankestreg, i stedet. Den slags mangel på glød er ikke hvad der har ført os op gennem rækkerne, og hvis det skulle komme til at blive en fortsættende tendens, så bliver det ikke så sjovt at være Dværg i efteråret, som vi har besluttet at det skal være. |
Bænk:
Dagens Dværg:
Christian (9) – kan ikke lastes for det store nederlag og havde egentlig flere udmærkede aktioner, hvor han specielt viste sin stigende tekniske sikkerhed. Søren A. (8) – leverede i al stilhed en udmærket præstation, men havde dog lidt problemer med rigtigt at finde sin rolle specielt på midtbanen. Ole I. (8) – blev ikke rigtigt ven med bolden i løbet af kampen og virkede lidt frustreret. Engagementet fejlede dog som sædvanligt intet. Bo (9) – spillede for første gang i nogen tid en ganske rimelig kamp hvor tingene begyndte at lykkes, men magtede ikke at trække holdet op fra sin centrale position. Rune (8) – havde et par halvslemme markeringsfejl som kostede, men viste dog igen at han er vigtig som spilopbygger fra positionen som angrebsback. Claus (8) – klarede sådan set sine markeringsopgaver i forsvaret fint, men må tage en del af ansvaret for den svigtende defensive sammenhæng. Burde være blevet rykket frem i pausen for at sætte tryk på offensiven. Peter (9) – viste personligt et udmærket engagement, som dog ikke formåede at smitte. Burde nok være blevet rykket tilbage på midtbanen som led i den rokade der ikke blev til noget. Lars K. (8) – var lidt mere anonym som offensiv midt end håbet, men agerede egentlig ganske klogt og fornuftigt kampen igennem – bare uden at komme så meget med i spillet som ønsket. Ulrik (8) – havde noget svært ved at finde sig til rette, roterende mellem de 3 offensivpladser. Prøvede dog at få det bedste ud af situationen, hvilket ikke er nemt i sådan en kamp. |