|
|
|
|
| Søndagens
kamp var... ja, cirka så meget husker den debuterende referent fra
kampen mod de Oranje.
Glimtvise scener, samt personlige evalueringer oven på Dværgenes 6. kamp i udendørssæsonen fremkalder her dagen på dagen billedet af en kamp som kunne være endt så godt. Kampen skulle spilles, og efter trænerens korte dessiner om de velspillende høje offensive som ventede os, var det som om varmekanonerne blev rettet mod bane B. En af sommerens første varme dage havde ramt vort land. Dværgene stillede i dagens anledning med en alternativ opstilling grundet en tyngde af defensive spillere. En konstellation som skulle vise sig ikke at være helt så tosset endda. Eller wa? En vislen lød. Den lille mand med magten havde skudt 1. halvleg i gang. Dværgene var tændte, og man mærkede ro på spillet helt fra starten. Bolden blev spillet rundt mellem Dværgene. Man talte sammen. Midtbanen levede. Det var som om noget var ved at blive sat i system. En gylden trekant tvang vores spil fremad. Rune, Per og Brian var tændte. De ”hovedstærke” – og temmelig velspillende – Oranjespillere forsøgte sig i nogle hurtige og vel luftige angreb, men Dværgenes spil var fokuseret, og der blev afværget. 1. halvleg var godt i gang. Så lød brølet fra de 40.000 tilsk… Rune satte sig igennem på venstre midt, styrede mod baglinjen, prikkede den videre til Brian foran mål, som rutineret lagde den ud til fjerneste stolpe, hvor Fremerey med et veltilrettelagt skud sendte Dværgene på en 1-0 føring. Brian profilerede sig lidt efter igen og sendte, efter et godt udspark fra Christian, med lidt boldkrølleri og et perleskud Dværgene i sejrsrus: 2-0. Chancerne bød sig i det hele taget til for Dværgene. 1. halvleg blev fløjtet af, og vi gik til halvleg med en god ”en” i maven. I pausen blev det endnu engang præciseret af den beskuende træner, at det var vigtigt at stå tæt og følge op på de høje bolde ind i feltet, som var vores eneste svage punkt. Og kort efter pausen slog Oranje til: 2-1. Netop på en høj bold ind i feltet. Dværgene lod som intet var hændt. Blot en lærestreg til at mande sig op på. Det gik da også godt i 2. halvleg. I hvert fald i starten. Brian går til baglinjen og sender bolden i en skarp kurve indover mod fjerneste stolpe. Her står en fuldstændig uopdækket (læs: uopdaget) Ulrik, der med hvad der føltes som et helt mål foran sig sender bolden i nettet med et hovedstød. Tilfredsstillende 3-1 føring. Så kunne det da ikke gå helt galt. Og dog. For hvad var det træneren og flere andre havde insinueret inden kampens start; noget med Oranje… et kynisk hold… et hold der spillede lige op eller løb med sejren. Hvad der startede som en dans på åkandeblade, endte med en våd sok - Dværgenes akrobatiske øvelse kollapsede. Det frygtede omtalte luftspil, som Oranje kunne levere, udspillede sig. Præcise dybe afleveringer og en timing, som i hvert fald ikke fandtes i Dværgenes forsvar, udløste en sand haglbyge af mål fra de dybgule. Vi var nede i knæ. Vores midtbane blev overset, og dybe bolde blev sendt af sted. Brian og hans disciple kæmpede fremme med det der var at gøre godt med, men uden held. Vi var et slagent hold. Vi var oppe mod et flyvende Oranjehold, som kunne gå til søndagskaffe med en ikke helt velfortjent 6-3 sejr. Alt i alt kan man vel tillade sig at udlede at Dværgene efter omstændighederne gjorde det vel godt, taget i betragtning at flere af de optrædende Dværge ikke havde stået over for hinanden i længere tid, og at den alternative opstilling måske trættede enkelte Dværge på denne varme sommerdag. |
Trænerens vurdering: Chr. H. (9) - kom igen
ud i lidt af en mareridtskamp med haglbyger af høje bolde ind i
feltet, og succesen med at komme ud i feltet svingede lidt. Det gjorde
viljen til at blive ved med at forsøge sig til gengæld ikke,
og det er al ros værd. Ligesom de gode udspark også skal nævnes
- et af dem gav såmænd en assist!
|