|
|
|
|
| Det
var ikke den mest opmuntrende og sejrssikre smalltalk, der ladede Dværgene
op til mødet med TokeAntonHold. ”Hvornår har vi sidst vundet?”
og ”Vi har vist ikke vundet i efterårssæsonen”. Assistenttræneren
bar tilmed ved til sit eget bål ved at udpege en målsætning,
der hed: ”Vi skal være glade hvis vi når en playoff kamp”.
At Per Saaby havde fået et løbeknæ og derfor havde sat
sig selv på tilskuerpladsen, gjorde ikke humøret bedre, og
da så også Ole E. efter let opvarmning måtte konstatere,
at hans knæ heller ikke havde det for godt, var vi nede på
at være Syv Dværge til kampen. Heldigvis viste det sig, at
TokeAntonHold kun var seks. Det var den første gode nyhed den formiddag.
Og nok den afgørende faktor i kampen.
Det kan være svært at spille mod et hold, der kun mønstrer seks spillere. Især for os. Vi startede meget nervøst og havde den langsomste boldomgang på denne side af pensionsalderen. Angsten for at lave fejl var til at tage at føle på, og det føles nærmest som en eufemisme at sige, at spillet ikke flød. Lars K. havde set frem til en stille dag på jobbet som forsimplet midterforsvarer, der bare skal losse bolden ud af kommunen. Med svigerfars kritiske blik fra sidelinien skulle han lige pludselig være kreatøren på midtbanen. De seks modstandere stod nemlig meget dybt på egen banehalvdel, og Dværgenes forsvarskæde rykkede derfor frem til midterlinien. Det gav en farlig mængde spillere omkring modstandernes straffesparksfelt, og Lars K. forsøgte i starten at fordele spillet med lange afleveringer. Sjældent har det været så skidt. Da de første fire afleveringer var sparket ad Helvede til, begyndte der så småt at komme hævede øjenbryn fra Dværgenes angribere. TokeAnton havde som sådan en taktisk opgave, der var noget simplere at gå til. De stod kompakt og smækkede ved enhver given lejlighed en lang bold frem til deres store nummer tretten. Han var virkelig svær at holde. Fysisk stærk og med en bemærkelsesværdig boldkontrol. Flere gange i første halvleg fik han ene mand sat Dværgenes forsvar under pres, og det øgede kun nervøsiteten i vores spil. Vores spil taget i betragtning var det derfor nærmest logisk, at det var lidt af en foræring, der bragte os på tavlen. TokeAntons målmand var kommet lidt ud i siden af sit felt og spillede derfra sin midterback, der med det samme blev angrebet af en energisk Brian. Bolden faldt til Peter, der uden de store omsvøb sendte den videre i det tomme mål. Som halvlegen skred frem, fik vi dog også spillet os frem til et par tilbud. Vores to backer blev mere eventyrlystne og åbnede flankerne. Brian viste stort overblik, da han spillede Lars F. fri til venstre for målet, men dennes fine afslutning prellede af på overliggeren. Inden da var han kommet tæt på at få foden på et udmærket indlæg fra Ulrik. I sidste åndedrag af halvlegen var vi dog ved at sætte føringen over styr. Den store nummer tretten kom højest på et hjørnespark, Christian halvklarede, og Brian fik i sidste øjeblik clearet bolden, så vi kunne gå til pausen med den smallest tænkelige føring. I anden halvleg kom der lidt mere ro på vores opspil. Om end det aldrig blev noget at skrive hjem om. Som så ofte før tog Peter sagen i egen hånd og lagde pres på modstanderne. Han spillede på tværs til Bo, der sendte et godt skud afsted. Målmanden halvklarede, og det vil nok aldrig blive opklaret, hvordan Brian formåede at sende returen to meter over mål. Brian og Peter fortsatte dog med at presse på for yderligere føring, og da der først gik hul på bylden, gik det stærkt. Peter lavede tre mål i hurtig rækkefølge. Første gang trak han ind i banen og sparkede fladt ved nærmeste stolpe. Anden gang var målmanden igen lidt på afveje og kom ikke ned til den modsatte stolpe, og sidst satte Peter den ind fra en meget spidst vinkel. Så var kampen afgjort, hvilket også TokeAntonHold indså. De justerede derfor deres målsætning, og det var vist Krølle, der formulerede det tydeligst: ”Nu skal de smadres fuldstændigt”. Første offer var Peter, der ikke lagde sig, da modstanderens anfører forsøgte at rive trøjen af ham. Så fik han taget benene. Gult kort. Næste lam på slagtebænken var Brian, der satte nummer tretten af med en smart dreje-rundt-om-sig-selv finte. Nummer tretten kvitterede med at sparke benene væk under ham. Gult kort og straffespark. Forseelsen var vist udenfor, men dommeren afviste protesterne og sagde: ”Det kan godt være, men så må i kridte banen bedre op”. Bo scorede sikkert. Lidt senere var den gal igen. I en ufarlig situation gik en modstander voldsomt i ryggen på Peter. Peter sparkede svagt på det efterfølgende straffespark, men havde ingen vanskeligheder med at score på returen. Sandsynligvis ville han ikke have et straffespark til at plette sit scorekort. Den pædagogisk skolede Per forsøgte fra sidelinien at dæmpe TokeAntons vrede. ”I er jo gode fodboldspillere. I er bare en mand i undertal”, forsøgte han sig med. Svaret kom prompte fra nummer 2, Asger, der tilbød Per at ordne det nu og her – med næverne selvsagt. Sidste udvisning til TokeAnton havde dog et sympatisk islæt. I stedet for at sparke en modstander ned, valgte en af spillerne at sparke bolden væk i forbindelse med et indkast og kunne derefter holde tidlig fyraften. Det blev 7-0 da Lars F. dukkede op ved fjerneste stolpe og flot dirigerede en returbold i maskerne. Brian kom endelig, og meget fortjent, på tavlen da han rundede den nu meget flagrende målmand og fra en spids vinkel sendte bolden i maskerne. De fire tilbageværende TokeAnton spillere formåede dog at reducere. Endnu engang var det stjernespilleren med nummer tretten, der satte i scene. Han fik bolden i vores venstre side, hvor Lars F. forsøgte at dække ham af. Det lykkedes ikke, og også Lars K. hoppede på en af hans mange finter. Derefter var der frit spil til at aflevere ind på midten, hvor, vistnok, Krølle scorede sikkert. Surt og lidt pinligt at indkassere mål tre mand i overtal, men ham nummer tretten var altså god. Godt at han ikke havde seks medspillere. Mest af alt skal vi nok være glade for tre point og en forbedret målscore. Spillet skal vi hurtigst muligst glemme. Frem for alt skal vi spille bedre, når vi på lørdag går op imod Gaulois. Det gør vi også, er jeg sikker på. Tre point, og så ser det godt ud. |
2-0 Peter 3-0 Peter 4-0 Peter 5-0 Bo (str.) 6-0 Peter 7-0 Lars F. 8-0 Brian
Bænk:
Dagens Dværg:
Trænerens vurdering: Christian (10) - synede måske ikke af så meget umiddelbart, men var faktisk en kilde til stor ro bagerst med sikre indgreb der også havde god lyd på. Bo (9) - havde svært ved at finde de rigtige rum at løbe i i første halvleg, mens der kom bedre styr på det efter pausen. Peter (11) - viste sit umådelige værd som den spiller der går ind og bringer os ud af et spillemæssigt dødvande gang på gang. Fem mål på kontoen er i sig selv lidt af en bedrift, men oveni var der også en beslutsom indsats. Lars F. (9) - havde en ekstremt blandet kamp der var præget af manglende luft. Vanvittige træthedsfejl blev afløst af bomstærke indsatser i nærkampene, og pludselig røg der også et mål ind på en opfølgning tæt under mål. Lars K. (8) - havde en helt sort 1. halvleg hvor ingenting lykkedes, men spillede sig godt op efter pausen ved at koncentrere sig om de basale ting. Brian (11) - spillede sin måske allerbedste kamp for Dværgene, trods en del brændte chancer. Var meget bevægelig og arbejdsivrig og begynder at få et rigtig godt blik for medspillerne. Ulrik (8) - skal lige igang igen efter en længere pause, og det kunne godt ses på boldomgangen. Men dækkede pænt op og var ivrig for at komme igang og tog nogle godt timede løb fremad, selvom de ikke altid førte til så meget. Ole E. (u.b.) - viste sig desværre ude af stand til at være med, men vi håber på at hans knæskade ikke er så slem endda. |