1-1 Lars
2-1 Lars
3-1 Claus
4-1 Troels H (straffe)
5-1 Jonathan
6-1 Jonathan

Startopstilling:
Stig
Claus - Kaspar (anf.)
Christian - Bo - Lars
Troels W.

Bænk:
Jonathan (wing/angreb)
Troels H. (wing/angreb)
 
 

Efter de sidste to ugers nederlag havde dværgene stadig deres første hjemmebanesejr til gode før kampen mod FC Pain. Men nu skulle der andre boller på suppen: Bo var sat ind på den vigtige plads som defensiv midtbane, og Troels W. var rykket frem som angriber i stedet for Jonathan, som ikke havde været så skarp i de seneste kampe. Samtidig var Troels H. klar igen efter sin skadespause, men blev gemt som trumf indtil anden halvleg.

Hvem skulle have troet, at der kunne scores mod sådan et hold? Men det kunne der desværre. FC Pain fik indkast på vores banehalvdel, og det viste sig, at de havde medbragt en indkastspecialist, som med et langt indkast fandt en medspiller foran mål. 0-1 på hovedstød. FC Pain havde afsløret et af deres farligste våben, og i resten af kampen blev der passet godt på, når FC Pain fik indkast.

Men vi kom hurtigt igen. To gange i træk blev der spillet en lang bold frem til Jonathan. Begge gange lykkedes det ham at få bolden over i venstre side til Lars, der kunne score sine første mål for dværgene bag en Pain-målmand, der nok ikke var sit holds allerbedste spiller. 1-1 og 2-1. Det blev til 3-1, da Claus sendte et  fladt langskud ind bag den passive Pain-målmand. Nu var det kun et spørgsmål om sejrens størrelse.

I anden halvleg ændrede kampen sig en del. Dels havde vi medvind, og dels havde vi to udskiftere, mens FC Pain måtte spille med de samme syv spillere gennem hele kampen. Samtidig rykkede FC Pain højere op på banen. Alt i alt gav det os en del kontramuligheder.

Måske havde Pain-spillerne talt med store bogstaver til deres målmand i pausen: "Du må sgu slås noget mere for det". I hvert fald skubbede han ivrigt Jonathan omkuld, selvom Dværgeangriberen ingen chance havde for at nå bolden, der var på vej over baglinien. Dommeren udtalte efter kampen: "Det er det dummeste straffespark, jeg nogensinde har set." Troels H. skulle sparke. Han havde egentligt bestemt sig til at sætte bolden hårdt i venstre side af målet, ca. 1 meter over jorden. Han tog et kort tilløb, og lige før han sparkede, ventede han en brøkdel af et sekund, og det var nok til at målmanden røbede sig. Så mens målmanden febrilsk sprang til siden, kunne Troels behersket og sikkert sparke bolden ind midt i målet. 4-1.

Som sagt fik vi mange kontramuligheder. Den bedste opstod da Stig helt efter bogen afleverede langt frem til Jonathan, der kunne løbe fra forsvaret og alene med målmanden score til 5-1. Vi har flere gange talt om at udnytte Stigs afleveringer, og det er rart at se, når det lykkes.

Det sidste mål var en perle. Christian afleverer til Troels H, som står med ryggen til mål. Han ved, at Jonathan står helt fri inde i feltet, og spiller med hælen bolden for fødderne af Jonathan, der ikke kan undgå at score. 6-1.

Som kampen skred frem, blev stemningen på FC Pain-holdet dårligere og dårligere. De skændtes højlydt og skældte ud på hinanden over de mindste fejl. Det kulminerede efter det sidste mål, da en af de mest sure Pain-spillere skulle give bolden op på midten af banen. I  protest over sine medspillere skød han simpelt hen direkte på mål. "Der er jo alligevel ikke nogen med fremme", råbte han. Det måtte hans medspillere, der alle pænt stod bag midterlinien, jo give ham ret i.