2-1 Lars F.
3-2 Troels H.
6-3 Christian P.

Startopstilling:
Christian H.
Ulrik - Kaspar - Claus
Lars F. - Troels H.
Jonathan

Bænk:
Troels W.
Christian

Deres Udsendte husker tydeligt forårskampen mod FC Troels. Ikke kun fordi han scorede sit hidtil eneste mål i dværgenes klubdragt. Men mindst lige så meget fordi det var endnu en af de kampe hvor spillet var udmærket, men resultatet knap så godt. 3-1 tabte vi dengang efter en lige kamp.
    Denne gang var der udskiftet en del spillere på begge hold, og det havde FC Troels fået mest ud af. Sidst var deres venstre back, nr.3, Stefan, deres eneste alvorlige aktiv med sine mange, lange ryk op ad banen. Men Stefan var i fredags bestemt ikke den eneste boldsikre, fysisk stærke spiller, FC Troels stillede op med.
    Selvom det for en gang skyld var lykkedes at pumpe gejst ind i dværgene, var det hurtigt tydeligt, at vi mødte en modstander, der mand for mand var sikrere med bolden, som markerede højt oppe på banen, som var i stand til at holde bolden indenfor egne rækker og - ikke mindst - at afslutte på langskud.
   Efter lidt forvirring ved lodtrækningen, som vi vandt, begyndte vi første halveg i modvind, hvilket viste sig at være rigtigt skidt.
   Efter omkring 10 minutter lynede FC Troels første gang med et godt, velplaceret langskud, der sejlede ind. Og der gik ikke lang tid før det næste blafrede forbi Christian, der måske burde have snuppet den.
    Bagud 2-0, men med gejsten i behold, viste dværgene at vi kan slå kontra. Som teknisk og fysisk underlegne var det nok også vores største chance. En lang bold blev ført op af Jonathan, der fint fandt en fri Lars F. på midten, der via indersiden af stolpen satte bolden i nettet og fik endnu mere gejst i dværgene.
   Men trængslerne var ikke slut. Kort efter fik FC et hjørne, der fløj igennem forsvaret til bageste stolpe, hvor Kaspar desværre stod. Hans forsøg på at sparke væk gik ikke så godt, og med et velplaceret vristspark sørgede
han for, at dværgenes netmasker blafrede igen.
   Så blev Troels H. sur. Bolden blev givet op, og så tog Troels en tur fra midterlinien og op til FC's forsvar, knaldede bolden hårdt ind på en forsvarer, der dermed uforvarent lagde den perfekt til rette for Troels, der smækkede bolden i nettet. Sådan! En kandidat til årets mål. Og med stillingen 3-2 blev der igen skabt håb.
   Sekunder før pausefløjtet blev dværgenes moral dog sat på endnu en prøve. Selvom Deres Referent fra sidelinien skreg "pas på skuddet" var der intet at gøre, da en FC'er langt ude fra ramte bolden mere end perfekt og kunne se den skrue ind helt ude ved stolpen, uden chance for Christian i målet.
   4-2 ved pausen.
 
2.halveg begyndte udmærket. Dværgene kæmpede videre, men omkring midtvejs gik den ikke længere. En FC-spiller (som helt sikkert ikke hørte til klubben. Han mødte forvirret op lige før startfløjtet og havde ikke klub-bukser eller benskinner på) tæmmede udmærket en lang bold, brugte sine arme til at få plads og skød endnu engang et præcist langt ude fra. Bolden sad nede ved den ene stolpefod - og så var vi bagud med to mål endnu engang.

Helt galt gik det et øjeblik efter, da Christian, der nok ikke stod sin bedste kamp, sparkede et målspark direkte ud til FC's ældste mand, der køligt kunne udplacere ham.
    Det var ærgreligt, men humøret kom alligevel i top, da Christian P. 4 minutter før tid tog et hjørnespark. "Det ligger for tæt på mål" tænkte Deres Udsendte, men han tog gruelig fejl. For FCs målmand, der desværre alt for sjældent blev testet, må have kigget alle mulige andre steder hen. Bolden svævede direkte ind ved forreste stolpe, mens han kun lige nåede at få en hånd på. En meget smuk detalje.
   I de sidste minutter pressede dværgene hårdt og havde en del hjørnespark, men det blev ved de 6-3.

Jonathan mente, at det var dværgenes dårligste kamp. Deres udsendte er ikke enig. For selvom Jonathan sjældent har fået så få afleveringer, så blev der kæmpet mere end vi har gjort før. Især Troels H. fightede som en besat, hvilket  viste nye facetter af manden, der hidtil mest har vist sig som vores "usynlige" målscorer. Han tog bla. en løbetur på en banelængde, og endte med, glidende, at blokere et skud, da back-Ulrik glemte at løbe tilbage.
    Vi blev dækket tæt op, og manglede en boldsikker mand til at føre bolden op. Der blev ikke spillet så godt, men til gengæld fightet godt. Så helt urimeligt var det ikke, at stemningen ikke var i bund efter kampen. Det var et rimeligt nederlag. Modstanderen var bedre og havde langt flere afslutninger. At de så fik to mål foræret var selvfølgelig irriterende, men ikke nok til, at cowboytoastene og fadøllene blev nedsvælget med nedadvendte mundvige (hvilket af rent fysiologiske grunde også er svært - red.).
   Vi rykker næppe op. Men til gengæld har det sgu meget sjovt.