|
|
1-4 Simon
2-6 Simon
Startopstilling:
Stig
Thomas - Claus
Bo - Rune - Troels H.
Jonathan
Bænk:
Lars (wing)
Simon (back)
Der var drama op til kampen,
da Kaspar ikke dukkede op som aftalt. Det skulle senere vise sig at være
en akut salmonellainfektion, der havde overrasket ham ca. 1 time før
kickoff, men eftersom Dværgene ikke kendte den frygtelige sandhed,
var der nogen forvirring.
For første
gang skulle vi altså undvære vores forsvarsdirigent, og vi
var ikke forberedte på det. Oven i købet havde det dagen før
vist sig, at der var tale om et topopgør - nr. 2 i rækken
(os) mod nr. 1 (godt nok efter en enkelt runde, men hva faen...).
Det gik bare ikke godt. Syd
Vest bestod af en stamme af lynkinesere, som udspillede dværgene
gang på gang. Selvom vi for en gangs skyld decideret var de store
og kunne vælte modstanderne mere eller mindre efter behag, blev vi
altså alligevel spillemæssigt de små. Forsvaret sejlede,
og det hjalp ikke det helt store, at vi i pausen gik over til at spille
med en trebackkæde og rykkede Rune ned som højre back. I anden
halvleg scorede Syd Vest lige så mange mål som i første,
men det pyntede da lidt på det, at Simon fik sat 2 mål ind
efter at være blevet rykket op som forward. Det ene var særlig
herligt at se: Simon fik bolden med deres bageste forsvarer i ryggen. Med
et enkelt skub med røven lagde han sin modstander fladt og kunne
føre bolden direkte mod mål, hvor han scorede sikkert.
I den anden
ende var heldet nu ikke med Dværgene, som udover et par velfortjente
også måtte indkassere et par decideret ærgrelige mål
til Syd Vest. Værst var uheldet, da Stig og Claus gik fejl af hinanden
ved et fladt indlæg - Claus fik ram på bolden, så den
gik i en blød bue hen over Stig og ned til en modstander, der helt
uforstyrret kunne skubbe den ind.
Overordnet set fik vi dog
en lektion i hurtige kombinationer og effektiv udnyttelse, og så
var der nok ikke så meget mere at sige.