FC Birkerød - De Syv Små Dværge

3-3 (3-1)

På fantastisk fight og vindermentalitet formåede Dværgene at hente et point i Birkerød. FC Birkerød var et udmærket hold, der dog mest var bygget op om deres anfører og angriber, der var superstærk og gennembrudsfarlig. 

Det var dog Dværgene, der kom først foran da Peter efter presspil og opspil fra Saaby kunne sparke bolden i mål. Det resulterede dog ikke i overtag i spillet, og FC Birkerød fik hurtigt reduceret ved deres farlige anfører. Det blev også til både 2-1 og 3-1 inden første halvleg var slut. Ved begge lejligheder fik de simpelthen lov til at komme for tæt ind under mål og kunne derfor relativt let bringe sig faretruende foran.

I anden halvleg fik Dværgene fat i deres normale fight. Saaby fik reduceret til 3-2 efter oplæg fra Peter, der fulgte op på et skud fra Ulrik, der tog overlæggeren. Peter lagde bolden skråt bagud til en fremstormende Saaby, der sikkert satte bolden i mål. Det blev endda til 3-3 da Peter på hjørnespark fik headet bolden i mål. Det var en noget spøjs oplevelse, da han på det forudgående hjørnespark var blevet sendt til tælling af målmanden og kun var halvt ved bevidsthed ved det efterfølgende, og altså målgivende, hjørnespark. Til stor forundring for Peter bragte dette en nærmest euforisk stemning over Dværgene. Han kunne ikke tælle til tre og vidste derfor ikke, at Dværgene faktisk havde udlignet og sikret sig det ene point. Det er godt, at han kun er assistenttræner. 

Af øvrige højdepunkter fra kampen skal det nævnes, at Peter blev kaldt for en tøs af en aldeles åndssvag Birkerod. Peter tacklede ham helt reglementeret, hvilket altså blot medførte, at han kaldte ham for en tøs. Da Peter i anden halvleg fik sin søde hævn ved at tirre ham og kalde ham for en kvindagtig tøsedreng, fordi han gik og ømmede sig efter endnu en tackling, ville han pludselig slås. Et andet højdepunkt var, da Søren blev kaldt for en skaldepande. Det er der andre rigtigt skaldede Dværge, der ikke rigtig forstår. Kampens sande højdepunkt var dog nok da en baby, der vel var til en af sine første fodboldkampe, fik bolden lige i hovedet. Det så rigtig grimt ud, da den lille stakkel fik lært, at det er bedst at holde nakken stiv og øjnene åbne, når man skal heade til en bold. 
-peter

Kampen kort

Mål for Dværgene:
1-0 Peter
2-3 Saaby
3-3 Peter

Dagens Dværg:
Saaby

Gult kort:
Troels

Startopstilling

 


Chr. H.


Stig
Troels                Rune

Peter    Saaby

Søren A.

Bænk:
Ulrik (v. back/v. midt)
Hasholt (h. back/c. back)
Lars F. (h. midt)

 

Trænerens vurdering

Christian (10) - Det er tæt på at blive til topkarakter, men der var vist en enkelt svipser. Og så står den ellers på ros for resten. Christian havde en 6-7 klasseredninger som holdt os inde kampen og gjorde at vi turde at smide alle mand frem til sidst til den forløsende udligning. Man skal passe på med at spille ham varm… 

Søren A. (9) - Den nykonstituerede angriber spillede en af sine bedre kampe på en selvsagt uvant plads. Lagde et voldsomt pres på de bagerste hos Birkerød, og det gav flere boldtab og overtaget til Dværgene. Holdt fornuftigt i bolden og forsøgte at udfordre sine direkte modstandere. Lidt mere selviskhed og tro på den i afslutningerne vil give ham flere kampe i frontkæden.  

Troels (9) - Superfight over for nogle lynhurtige angribere der alle blev fulgt til døren. En enkelt gang var han dog nødsaget til at sætte en stopper for døren, for at den ikke blev åbnet på vid gab, og sæsonens første gule kort var en kendsgerning. Der var dog opbakning fra alle, der mente at det var det eneste rigtige at gøre. 

Saaby (10) - To oplæg og en enkelt kasse taler for sig selv. Krydret med et stort løbearbejde og et aggressivt presspil var det en af de bedre kampe længe. Lidt mere skud i støvlen fra distancen ville gøre ham endnu mere farlig. Dværgen kom for anden gang med hjem, til stor glæde for den lille mand…  

Rune (9) - Stor løbevillighed op og ned ad den lange og brede venstreside. Gode indlæg og præcise afleveringer. Kunne have fået bolden meget mere end tilfældet var, og det havde gjort hans præstation endnu mere synlig. 

Peter (10) - En angriber skal score!!! Og det gjorde han så. Det kunne være blevet til et par stykker mere, men træværket ville det anderledes. Manglede lidt tænding i 1. halvleg, som så blev overtrumfet af en superindsats fra 2. halvlegs start. Målmaskinen er i gang. 

Fremerey (9) - Efter et par justeringer i presspillet var han en af årsagerne til at Dværgene fik overtaget kampen i 2. halvleg. Kæmpende om enhver bold. Hvor han får energien fra, når man tager den lille in mente, er ikke til at forstå.      

Ulrik (9) - En god sæsonstart med fornuftigt pasningsspil og god nærkampsstyrke. Vi glæder os til flere optrædener i den bordeaux/sorte trøje. 

Hasholt (9) - Igen en solid præstation med meget løbearbejde både frem og tilbage. Blev i slutningen af kampen overladt alene med Birkerøds dynamiske duo, som han håndterede i vanlig sikker stil. Ærgeligt at en skade skal holde ham ude i næste match.  

Stig (9) - fik en umådelig svær opgave på en vanskelig plads over for vel en af de bedste angribere Dværgene har mødt længe. Løste specielt opgaven godt i 2. halvleg, hvor han havde luret de fleste tricks af. Stærk sæsondebut.