De Syv Små Dværge - Magica

2-1 (1-1)

Referat følger snarest...
-christian

Kampen kort

Mål for Dværgene:
1-0 Brian
2-1 Saaby

Dagens Dværg:
Morten L.

Startopstilling

 


Chr. H.


Saaby
Hasholt                Peter

Morten L.    Bo

Brian

Bænk:
Troels (forward(!))

 

Trænerens vurdering

Christian (9) - Støttet af et på dagen velfungerende forsvar var Christian en sikker ankermand. Han blev ikke sat på de store prøver, hvilket også kan skyldes at Magica-folkene blev skræmt over Christians høje, klare røst i feltet. Mere af det, Christian. 

Troels (9) - Den voldsomt uvante rolle som angriber(!!!) gjorde forholdene vanskelige for vores kæmpedværg, og det solide Magica-forsvar gjorde det ikke nemmere. Alligevel lykkedes det Troels i flere tilfælde at skille sig fornuftigt af med bolden og lægge presset på de rigtige tidspunkter. Tæt ved at score i flere dødboldssituationer, men den sidste skarphed mangler endnu. Men den kan komme ved flere kampe i front.

Saaby (10) - skulle lige finde sig til rette på den uvante plads, men fik sammen med resten af forsvaret, specielt i anden halvleg, lukket så godt som totalt af for de velspillende Magica-angribere. Lavede et hav af frispark, men heldigvis i tilpas afstand fra målet. Lidt for mange fejlafleveringer trækker ned, men som matchvinder gør det ikke så meget.

Bo (10) - En sjældent eksempel på en superdisciplineret indsats, der gav mulighed for at de bagerste kæder kunne tillade at være så offensive som tilfældet var. Vigtig brik for ethvert hold, der ønsker at spille med hele holdet.

Peter (10) - Den nyetablerede venstre back får igen stor ros for at spille begge veje. Lidt mere held i afslutningerne, og den tilrejsende familie langvejs fra havde fået fuld valuta for deres opbakning. 

Brian (10) - stod med flere suveræne individuelle præstationer, over for et godt forsvar, bag begge Dværgescoringer, og det er enhver træners ønske at have en oppe foran, som man altid kan spille bolden op på, hvis alle andre muligheder er brugt. Brian skal dog lade være med at bruge så meget energi på sine holdkammeraters spil og koncentrere sig lidt mere om sit eget. Det er jo det, vi har en træner til…. 

Hasholt (10) - var stærk såvel defensivt som offensivt og skabte på egen hånd en ny indkastkombination som nok vil blive et fast inventar på senere taktikmøder. Sammen med Peter et skoleeksempel på, hvordan træneren ønsker at gøre brug af backerne.

Morten L. (10) - Endnu en af de mange gode præstationer, der lover godt for videre Dværgefremtid. Satte sig igennem i alle aktioner og var en fantastisk drivkraft i det fremadrettede spil. Dagens Dværg og stolt af det.