|
|||||||||
|
Tja, efter at have været nede i en gevaldig bølgedal er Dværgene måske på vej frem igen. For anden gang i dette regntidsagtige efterår reddede vi et 4-4 resultat i land mod de døende minutter efter at have været bagud 4-2. Det vidner om det, der muligvis er Dværgenes egentlige problem: Vi er bedst i modgang. Og sådan bliver man jo ikke et tophold.
Der var mudder over det hele, og da mudderet efterhånden var så råddent, at det lugtede af lort, sparede de Syv Dværge så dét Carl Mar Møller-kursus. Dværgene lod sig inspirere af stanken og kom rigtig skidt fra start. Første mål til holdet med salamireklame på de gule trøjer var en løs chance som ikke blev ekspederet ordentligt væk, og en blød bold ind i panden til en alt for dårligt markeret høj gut gav 2-0 mens vi skøjtede videre. Saaby var dog manden, der gik forrest, og med en stiv tå fedtede han bolden gennem pløret til reducering inden pausen. Træneren fortsatte sit udbrud i pausen, og det var nok den skideballe, Dværgene havde brug for.
I hvert fald var anden halvleg ikke mere end et minut gammel, da Dværgene foretog halvsæsonens indtil videre nok bedst gennemførte angreb, hvor bolden gik ping-pong gennem alle markspillere i lyntempo, før Morten kunne sparke kuglen ind, hvor den hørte hjemme. Ren opvisningsstil. På det tidspunkt begyndte Dværgene rigtig at spille bolden rundt. Backerne blev ikke presset særlig hårdt, slet ikke efter målspark, og fik dermed for en gangs skyld lejlighed til at nyde lidt stille og roligt igangsættende spil. Saaby og Morten gled forbi deres oppassere inde i smatten på midten.
Men bedst som vi hyggede os, slog Den Gule Far hårdt igen. 3-2 til hjemmeholdet. Og 4-2 på kontra. Selvfølgelig var vi nødt til at presse de gule, men det virkede alt for let, og begyndende efterårsdepression bredte sig hos de tilmudrede spillende Dværge og de to renskurede, men tavse Dværgesupportere, Bo og Peter. Heldigvis var det en dag, hvor vi excellerede i stive tæer, og Ulrik fandt en resolut en af slagsen frem til reducering. 4-3. Nu var der noget at kæmpe for igen. Masser af bolde blev smidt ind foran mål, hvor de klistrede til mudderpølen. Lars Knudsen fik et skud rettet af til hjørne på en bold, der var blevet i hængedyndet. De gule virkede trætte.
Med et par minutter tilbage var det nu, vores tankcenterforward, Troels, måtte vise sit Gerd Müller-instinkt, hvis han skulle blive Dagens Dværg for tredje gang i karrieren. Efter hovedstød fra Saaby bliver bolden liggende i fækalierne lige foran den forsvundne streg, og Troels kommer energisk glidende ind i den og trækker den ind i målet. Stor Dværgejubel. Havde vi for anden gang i dette efterår gjort det næsten umulige og var kommet fra bagud 4-2 til remis?
Svaret kom ti sekunder før sidste fløjt: Det havde vi. Deres store angriber,
der allerede havde scoret to gange, får en friløber på kontra, lister den
uden om den fremstormende Christian og banker bolden op på overliggeren. Tak
for det. Tre nederlag i træk havde ikke været til at bære. Dværgene er på
vej frem igen. Selv om det lugtede lidt af lort.
|
Mål for Dværgene: Dagens Dværg:
Bænk:
Christian (9) - En enkelt "Jeg har..."- smutter ødelægger ikke indtrykket af, at Christian holdt os inde i kampen efter at have afværget den ene vanvittige én-mod-én situation efter den anden. Troels (10) - Dagens Dværg og match(næsten)vinder. Det føltes i hvert fald sådan, da Troels til slut gled bolden ind over målstregen. Og sikken arbejdsindsats i pløret, hvor Troels tilmed viste fine kundskaber, når han med en mand i ryggen og 1 kilo mudder på støvlerne holdt på bolden og fornuftigt spillede den fra. Saaby (10) - Med en "det skal fandeme være løgn"-attitude og en solid indsats over hele banen spillede Saaby sig tilbage i den rolle, hvor han hører hjemme. Et mål og to oplæg trækker godt op i den samlede bedømmelse. Men der skal flere af den slags kampe til… Rune (8) - var lidt længe om at få fat i sin modstander og kom ofte til at stå for langt fra sin markering. Spillede sig op i anden halvleg med langt tættere oppasning og insisterende tacklinger og var specielt god i det fremadrettede. Lars K. (9) - Efter en lille startbrøler tog Hr. Knudsen fat i indtil flere frontangribere, og det gjorde han godt. En stor defensiv præstation. I hans fremryk skal han dog blive bedre til at spille bolden frem i stedet for at løbe den frem ad banen. Ulrik (10) - Hvis det ikke var for de alt for mange korte fejlafleveringer, som lidt sjusket gav Fædrene en del farlige kontraer, så ville karakteren være blevet højere, for Ulle er sjældent set bedre. Spillede den type back, som træneren holder meget af: Han gik med i spillet over hele banen og kom frem til afslutninger, men gik også godt til den i nærkampene. Kanon. Morten
(10) - Så er han tilbage uden sprit i kroppen!!! Flere midtugekampe til
den herre. Var hist og her og alle vegne og tog et kæmpe ansvar i alle
spillets facetter og havde en fod (eller arm) med i det hele. Men havde
han kostet det ene point pga. den sidste satsning, så var han kommet
over knæet. Sgu... |