|
|||||||||
|
Referat følger...
|
Mål for Dværgene: Dagens Dværg:
Bænk:
Peter (8) - startede på kassen i første halvleg, hvor han havde et par gode redninger, men også så lidt tyndbenet ud ved det første mål, hvor det lykkedes en liggende modstander at sparke bolden i mål. Anden halvleg var han i marken og gjorde ikke det store væsen af sig. Skulle måske have holdt sig på kassen. Brian (8) - var ustandseligt en udfordring for modstanderne, men havde ikke heldet på en dag, hvor målet var som forhekset. Var imponerende i luftspillet, hvor han i første halvleg fik headet bolden videre til medspillerne på målsparkene. Kunne i flere situationer med fordel have skilt sig bedre og hurtigere af med bolden. Nils (8) - trodsede tømmermænd og troppede op til støtte for Dværgene. Spillede en solid kamp, hvor han især defensivt gjorde det fint. Burde have lavet et mål på Anders' fine oplæg, men scorebenet havde han vist ladet blive til fødselsdagsfesten aftenen før. Ulrik (8) - bliver bedre kamp for kamp. Kæmpede som en okse og spillede stort set en fejlfri kamp. Fik dog ikke sat sit præg på kampen rent offensivt – som de fleste andre Dværge. Kaspar (8) - spillede solidt i defensiven. Vandt alt i luftrummet. Havde en god mulighed for at have bragt Dværgene foran allerede tidligt i kampen, men hans store hoved kom ikke rigtigt i vejen. Med lidt mere luft i lungerne bliver han mere fyldig både bagude og fremad ad banen. Patrizio (10) - had an excellent debut with good first touches and display of fine tactical understanding. His Italian defensive skills were obvious throughout the match. With a bit more speed and attacking capacity he would be a real killer. Anders (10) - havde som Patrizio også en glimrende debut i Dværgeklæder. Blandede sig i det meste både fremad og bagud. Spillede flere pladser og skabte flere kæmpechancer for medspillerne. Morten (8) - havde rimelig klare øjne og så ikke så brugt ud, som han normalt gør søndag formiddag. Alligevel blev det ikke til det store i første halvleg, hvor han mest løb efter, og ikke med, bolden. Anden halvleg var han mere med i spillet: Som målmand havde han fat i bolden hele fire gange! |