Der var lagt op til et topbrag af de helt store og sjældne for Dværgene. Sidste gang vi var ude i den slags pjatteri før denne sæson var i 2003 mod Oranje, hvor vi tabte 1-2. Den gang var vi en anelse lettede over udfaldet da det næsten ville være for meget af det gode med en oprykning efter et år i A-rækken, og hvad pokker skulle vi stille op i Mesterrækken? Har piben fået en anden lyd her i 2006? Svaret følger. Først tilbage til selve kampen.

Vi havde sådan set allerede været ude i ét topbrag i denne sæson mod netop Klub 1. En noget forsinket træner fik lige inden Dværgene forlod omklædningsrummet lagt vægt på at vi skulle være meget tæt på de boldstærke 1'ere, hvis vi ikke skulle løbe os helt døde i små trekanter. Det havde vi ligesom prøvet én gang, og det holdt vi til indtil midt i 2. halvleg, og så knækkede filmen. Og den gang var der ingen sol og varme der generede.

Begge hold startede lidt nervøst, men det var Dværgene der kom frem til chancerne. Claus skød på tæt hold i sidenettet efter at han var trukket med frem på en dødbold. Et stærkt våben skulle det vise sig. Men det var nu også Claus der blev passeret kort tid efter da et noget passivt Dværgeforsvar lod en 1'er modtage bolden bagerst i feltet, hvorefter han smart trak ind over midten og resolut sparkede bolden forbi både Claus og Christian.

Heldigvis gik der kun få øjeblikke før Dværgene kunne juble. Og det var tiltrængt efter den lidt matte start. Peter spiller bolden frem til Lars K. som med en førstegangsaflevering forsøger at ramme Morten. Den rammer en modstander og ryger tilbage til fremstormende Peter der med et par fikse træk runder et par 1'ere så der opstår en tre-mod-en situation i feltet. Peter frispiller Morten i venstre side som venter og venter... og venter lidt mere inden han via keeperens støtteben sparker bolden ind til udligning. 1-1.

Dværgene fik nu overtaget og begyndte at spille bolden fornuftigt rundt. Efter en udsparkskombination var Fremerey tæt på at bringe sig endnu højere op på topscorerlisten, men målmanden fik viftet hans skud til hjørne. Efterhånden blev der også gået mere til den i nærkampene, og det gav bonus mod slutningen af halvlegen. Et indkast i feltet gav en retur, og her satte Lars K. sig igennem og fik bolden tacklet med sig så han kom helt fri for mål og køligt med en inderside kunne gøre det til 2-1.

I pausen snakkede Dværgene videre om den tætte opdækning, og det skulle vise sig at være nødvendigt, for 1'erne havde fået kombinationsserum i pausen. Og havde det ikke været for en fænomenalt spillende Christian og et godt kæmpende Dværgehold, der bakkede hinanden op gang på gang, så havde 1'erne fået udlignet og nok også bragt sig foran kort inde halvlegen. Men Dværgene ville det altså anderledes. Så meget at Pokkers-repræsentanten på sidelinjen mente at vi spillede "bisset". Det gjorde vi nok også til tider, men det var nødvendigt mod et velspillende Klub 1 hold der pressede på med gode individuelle præstationer og hurtigt kombinationsspil. Ganske som ventet.

Men som det ofte før er set, så er fodbold et ubarmhjertigt og til tider uretfærdigt spil hvor man bliver straffet for manglende effektivitet og... nå ja, så et enkelt drop fra målmanden. Den skudgale og hårdtarbejdende Morten fyrede et hug af fra venstrekanten efter en ripost fra hjørnespark. Keeperen kunne ikke holde bolden, og den triller lige så stille hen til Claus der endnu engang er søgt med op på en dødbold. 3-1, og kampen virkede afgjort.

Klub 1 blev dog ufortrødent ved og kastede flere mand frem, hvilket gav Dværgene en masse kontraer hvor vi kunne have lukket kampen definitivt. Men stillingen holdt kampen ud, og Dværgene kunne fejre at vi for en kort stund lå nr.1. Det hårde slid og den store fightervilje havde givet pote, og det er altså en anderledes fornemmelse at spille om en topplacering, og tilmed vinde, end det er at vinde et vigtigt bundopgør som så ofte før. Prøv lige at læne jer lidt tilbage og smag lidt på det... vinde... oprykning... fadøl... thaimad. Det smager af mere. Og jeg er ikke alene, fornemmer jeg.

Der er sket noget. Den gamle Dværgeånd er tilbage. Vi fighter til det sidste. Blander man den med hvordan vi spiller, fighter og scorer på samlebånd i øjeblikket, er der ingen tvivl om at vi bør satse benhårdt på at vi napper i hvert fald playoff-pladsen. Og hvem ved, måske en tur op i den bedste række? Vi skylder os selv at prøve det. Hvis ikke for andet, så for at kunne fortælle børn og børnebørn (nye dværge og nye dværgedværge) at vi engang spillede med de bedste... på det her niveau. God sommer!
-psaaby

Mål for Dværgene:
1-1 Morten
2-1 Lars K.
3-1 Claus

Dagens Dværg:
Christian

Bænk:
Saaby (v. midt)
Lars F. (v. back/h. midt/forward)

 

Trænerens vurdering

Christian (11) - Jeg kan sige det igen og igen. Fænomenalt og en fuldt fortjent Dagens Dværg. Jeg tæller i hvert fald 5-6 store redninger plus det løse som holdt Dværgene foran gennem hele 2. halvleg. Vi håber ikke at han har lagt planer for efteråret, for der skal han altså stå på mål.

Troels (9) - Angriber = mål. Og der var chancer til det. Men det blev ved lige ved og næsten. Ellers var det en god præstation med stort løbearbejde også tilbage i banen. Formåede at holde på bolden og få folk med frem selvom han blev presset godt. En tand mere snært i afleveringerne ville have givet karakteren en tak op.

Saaby (9) - Bølgebryder gang på gang når 1'ere forsøgte at igangsætte deres hurtige opspil. Og det var der rigeligt brug for. Brugte så mange kræfter på sine defensive pligter at det offensive blev ladt lidt i stikken.

Rune (9) - skulle lige mindes om ikke at give sin modstander for meget plads til at vende sig på, og herefter var der dømt insisterende forsvarsspil med god opbakning til de andre Dværge.

Claus (10) - Stor kamp både i forsvar og når Claus var med fremme på dødboldene. Brugte mange kræfter på at holde 1'ere fra scoring, men havde alligevel overskud til at gå med frem og gøre sig gældende. Vi savner stadig lidt mere styring fra den vikarierende anfører.

Peter (10) - Efter en lidt mat start fyrede Peter virkelig op for kedlerne og var her og der og alle vegne. Hans deltagelse i det opbyggende spil og hans gennembrudsstyrke fik stor betydning for kampens udfald. Og sikke en gejst.

Fremerey (9) - kæmpede bravt på sine tre pladser og forstod virkelig at udnytte de offensive muligheder på backpositionen. Enkelte gange blev hans deltagelse i presspillet lidt for tilfældigt.

Lars K. (10) - fik virkelig taget revanche fra sin sidste optræden og udstrålede stor vilje til at vinde samtlige nærkampe. Lidt flere kampe på den centrale midtbane vil også give Lars overblikket til at styre spillet lidt bedre end det var tilfældet i dag.

Morten (10) - Kodyl enorm mega arbejdsindsats hvor Morten udførte den sjældne kunst af enmandsbanepres som gjorde det meget vanskeligt for 1'ere at komme tæt på Dværgenes mål. Var ligeledes en udslagsgivende faktor i det fremadrettede spil. Specielt i kontrafasen.