|
|
|||||||||
|
|
Det kan ikke skjules længere: Dværgene er stærkere end nogensinde, og nu skal vi så til at spille oprykningskampe til Mesterrækken! Lidt af en utrolig udvikling når man husker tilbage på hvordan vi for ca. 11 måneder siden sad og diskuterede hvorvidt vi efterhånden skulle melde os for gamle og begynde at tænke i at spille Old Boys. Men nej, andenpladsen og play-off kampene blev sikret på spektakulær vis lørdag mod et yugo-hold... som nok også kunne matche Dværgene på alderen. Sagt venligt. Imidlertid vidste vi også at de mindst kunne matche os på de individuelle kvaliteter. I det seneste opgør havde vi ganske stort besvær med at knække dem selv om vi var 2 mand i overtal(!), så det gjaldt om at være noget bedre taktisk indstillet denne gang.
Det var Dværgene så også, og fra start af lignede det en holdpræstation af de bedre. Ganske vist var der også brug for det, for mand mod mand havde vi det ret svært, og i det første kvarters tid lignede yugoslaverne det bedste mandskab - alt i alt. Men billedet begyndte så småt at ændre sig da en af dem besluttede sig til at spille en helskidt tilbagelægning til målmanden - som imidlertid ikke var inde i sit mål. Inde foran stod Brian til gengæld, og han kunne stille og roligt lægge den ind. Omend det var noget af en gave, var det dog også en cadeau til Dværgenes presspil at fremtvinge så stor en fejl. Banen var skandaløs, men alligevel spillede YU98 bolden ganske flot rundt, så det krævede noget af et løbearbejde at lægge presset! Men Dværgene kunne også i glimt være med når det gjaldt individuelle opvisninger: Sådan en viste Brian ikke så længe efter da han vristede sig fri af to mand på egen banehalvdel og slalomløb op ad banen, hvorefter han udplacerede målmanden med et vinklet indersidespark i nederste højre hjørne fra kanten af feltet - et fantastisk godt mål! Lige så godt var dog næste mål, som dog var mere af en holdpræstation. Bolden blev spillet lynhurtigt frem via to-tre stationer gennem midten og endte i en dyb stikning til Hans som kunne trække uden om målmanden og score selv. Endnu en kandidat til Årets Mål!
Yugoslaverne havde dog fået reduceret inden pausen kort efter fulgte, og vi følte os ikke på sikker grund. Specielt ikke eftersom Christian var stødt sammen med Hasholts albue i en luftduel og var taget afsted til skadestuen med en fortand slået løs. Ole I. havde taget sig af målet i resten af halvlegen, men en nødtvungen lodtrækning i pausen havde bragt Brian ind i rammen. Storebror Per kunne være godt tilfreds, for det så ud til at det kunne redde hans status som topscorer i sæsonen - Brian skulle score tre mål i kampen for at ende øverst og havde 'kun' scoret to - men ville det svække os for alvorligt mod de boldsikre og fysisk stærke yugo'er at miste vores farligste mand i front? Det gjorde det ikke, og minsandten om det ikke lykkedes Brian at knække dem helt - inde fra målet. Ikke alene stod han en ganske god halvleg som målmand, men kort efter pausen præsterede han det næsten umulige: Efter at have lavet en fin redning sparkede han bolden langt op mod feltet. Langt. Rigtig langt. Den kraftige medvind tog fat i bolden, og solen hang det rigtige sted til at blænde deres målmand... ja, den gik dælendullerme ind! Sikke en måde at ende som topscorer på! Og oveni knækkede det yugoslaverne endeligt. Fra nu af var de kun sporadisk farlige, og opdækningen blev mere og mere hullet. En stærkt spillende Lars Hasholt erobrede bolden i højre side, trak forbi en mand, spillede bolden til Saaby som løb på tværs - og fik den så igen på midten hvorfra han kunne sætte den ind. (Videoklip med målet - 2,4 MB). Dernæst kunne Hans fuldende sit hattrick med to mål på et par halve friløbere; den ene efter endnu et farligt udspark fra Brian hvor bolden under de umulige forhold snød både forsvar og målmand og alligevel endte med at give en åben chance. Men okay, på det tidspunkt må det nok siges at yugoslaverne ikke helt viste niveauet fra starten af kampen, og målfesten endte da også, meget betegnende, med at en yugo rettede et skarpt indlæg fra Rune af - endda op i målhjørnet; selv selvmål skulle åbenbart se godt ud i den kamp! Facit blev altså de overvældende 8-1 til Dværgene i en kamp mod
nogle rigtigt dygtige modstandere. Mest rammende ville det måske være
at kalde det 'misvisende, men fortjent'. Anderledes gælder det for
sæsonresultatet, andepladsen i puljen, for det er ikke alene fortjent, men
ganske retvisende: Dværgene har spillet rigtig mange gode kampe i år, og
denne sidste spektakulære sejr må vel bare ses som Fru Fortunas gave med tak
for en fantastisk indsats over 22 kampe. Vi ses til play-off, Fru F.!
|
Mål for Dværgene: Dagens Dværg:
Bænk:
følger... |
|||||||
