|
|||||||||
|
Øv, øv, øv og av, av, av. Koldt, regnfuldt og ingen dommer var åbenbart ikke nok. Dværgene ville gøre dagen fuldendt dårlig ved at smide en ellers flot og godkendt første halvleg væk på 15 minutter. Et kvarter med vel nok den værste indsats i Dværgenes historie hvor FC Internationale fik lov til at score 7 mål, og hvor Dværgenes eneste bidrag, ud over at hente bolden ud af eget mål, var et tragikomisk selvmål. For dem der var så heldige ikke at se kampen, kan jeg fortælle at Christian clearede en bold lige op i hovedet på Claus hvorefter bolden gik i mål - Claus der efter kampen alligevel blev valgt til Dagens Dværg hvilket fortæller alt om Dværgenes katastrofale indsats. Men lad os tage første halvleg først. Den bød på en fin indsats med godt spil, og efter de første 10 minutter virkede det også som om forsvaret fik nogenlunde fat. Peter havde to skud på stolpen, vi havde et skud der blev reddet med kinden på stregen af en Internationale-spiller, men ind ville bolden ikke. Det skal dog retfærdigvis siges at Internationale også havde store chancer, og den uafgjorte stilling efter første halvleg var rimelig efter spil og chancer. Anden halvleg startede som første sluttede, men efter 5 minutter mistede Lars bolden i højre side til en Internationale-mand der sendte bolden hård indover hvor Christian fik hånden på, og bolden røg ind i mål. Dette skulle vise sig at være startskuddet til 15 minutters forfærdelig indsats der som sagt resulterede i 6 scoringer mere samt et selvmål. Hvordan det kan gå så galt, er der nok flere forklaringer på, men manglende selvtillid er selvfølgelig oplagt. Desuden synes jeg også at flere spillere viste en overivrighed efter at vi skulle vinde - eller i det mindste få point. Dette resulterede i at vi efter at være kommet bagud med bare et enkelt eller 2 mål oversatsede totalt i stedet for at stramme op og komme ind i kampen igen. Dette kunne have været undgået hvis bare et par af Dværgene (f.eks én fra forsvaret og en midtbane mand) havde holdt hovedet koldt, fået gang i spillet igen og fået dem, der måske havde mistet troen lidt, gejlet op og med ind i kampen. Umiddelbart skal man jo ikke nævne navne, men Dværgenes midtback (hans navn starter med C, han blev Dagens Dværg og scorede Dværgenes enlige mål på oplæg fra Troels, og så nævner jeg ikke mere) var en af dem der må bære ansvaret for den totale opløsning. Så til næste kamp; vi har modgang, vi har det svært og har ringe selvtillid, og
derfor skal vi holde hovedet koldt, fighte videre, støtte hinanden, tage
ansvar og sikre at vi forbliver et hold på banen i stedet for bare at spille
hver for sig med hovedet under armen.
|
Mål for Dværgene: Dagens Dværg:
Bænk:
Christian: 8
Karakternøgle 03 -
Uacceptabelt |