Shapes NT - De Syv Små Dværge

2-2 (2-1)

Nr. 4 i Mesterrækken mod nr. sidst, der allerede var rykket ned... Ja, på papiret så det ikke ud til at være en lige kamp, og Dværgene havde da også lidt et forsmædeligt 8-1-nederlag til Shapes på en sort dag i forsommeren. Men på kunstgræsset i Kløvermarken var det en meget lige kamp og et fair resultat hvor vi kom fra baghjul.

Kampen kunne være gået begge veje i de døende minutter. Per havde et skud fra 10-15 meters afstand der røg lige forbi højre stolpe, og det er vist det bedste der er at sige om den afslutning! Og Stig insisterede efter kampen på at Dagens Dværg skulle omtale hans feberredning: Shapes får en friløber, men Stig klarer med en fremragende fodparade.

Vi havde ikke fået besked på forhånd om at vi skulle spille på kunstgræs, og det er simpelthen under al kritik, DAI! Tre spillere kom til skade: Bo med albuen, målmand Brian med en fodskade og en modstander med et så kraftigt vrid i foden, at vi måtte tilkalde en ambulance. Om det var den uvante banes skyld, er svært at sige, men nogle spillere ville gerne have haft muligheden for at tage andre støvler på og spille i lange bukser for at undgå risikoen for store sår (som kantinebamsemanden med den forsvunde thaikone kunne fortælle mig om efter kampen).

Første halvleg begyndte lige, og på kunstgræsset var det muligt at lægge præcise bolde og køre bolden godt rundt. Som halvlegen skred frem, blev Shapes bedre og bedre, og Dværgene havde svært ved at finde ud af hvem der skulle dække hvem. Kasper og Rune fik for sent aftalt hvem der skulle dække en mand, og så var han så fri at Rune måtte lave en Gentile på ham bagfra. Klokkeklart straffe, godt eksekveret. 1-0.

2-0 blev det på et fladt direkte frispark fra siden. Muligvis pga. af dårligt opstillet mur?

Nu var det man kunne frygte at Dværgene gik helt ned. Men nej, nej. De klassiske Dværge, hvoraf flertallet har været med siden der ikke fandtes børn og ægtefæller (men adskillige smukke, purunge kvinder) på sidelinjen, mandede sig op. Vi viste at vi kan når vi vil. Vi fightede, spillede godt rundt, bakkede op for hinanden, satte lyd på og turde holde på bolden. Hvor var det fedt!

Reduceringen til 2-1 inden pausen var helt logisk. Per sendte et frispark mod kassen fra en skrå vinkel, den blev clearet, men Tankforward Troels gled bolden det sidste stykke vej over stregen. Solen bagte, og optimismen var høj i pausen, selv om Bo bandede over sin isbelagte albue. Styrketræning inden næste sæson, Bo!

Efter nogle minutters afbrydelse pga. en alvorlig skade, som Shapes uretfærdigt forsøgte at beskylde hidsige Kaspar for, hang Shapes med hovederne, og Dværgene dominerede med bl.a. nogle farlige hjørnespark med kurs mod Kløvermarken Airforce – Claus og Kaspar. En Dværg sparkede hårdt på mål, en Shape-gut sparkede kontra, men ramte en af sine egne så den sprang i mål. 2-2!

Som sagt kunne det være gået begge veje mod slutningen, men det var en indsats vi kunne være stolte af. Sådan!
-rst

 

Kampen kort

Mål for Dværgene:
1-2 Troels
2-2 Selvmål

Dagens Dværg:
Rune

Startopstilling

 


Brian


Kaspar
Claus              Lars F.

Per    Bo

Troels

Bænk:
Stig (h. back)
Rune (v. back)

 

Trænerens vurdering

Stig: 10
Troels: 10
Saaby: 10
Rune: 10
Claus: 10
Lars F.: 10
Kaspar: 10
 

Karakternøgle

03 - Uacceptabelt
5 - Var du fuld?
6 - Under vanlig standard
7 - En almindelig dag på kontoret
8 - Flere lyspunkter, men ellers en kamp på det jævne
9 - Stor kampgejst og vilje til at vinde. Over vanlig standard
10 - Total i orden indsats med få fejl
11 - Ekstraordinært højt niveau kampen igennem
13 - Sublim. Ikke et ben sat forkert