Per kom til som fast medlem i november 2001 efter i nogen tid at have været inde omkring holdet som reservespiller. Med sin opvækst på Fyn styrkede han Dværgefraktionen fra syd for stødgrænsen, og som person virker han også som den klassiske fynbo med en venlig og afdæmpet fremtoning.
    Inden for kridtstregerne viste han sig dog hurtigt fra en anderledes aggressiv side, og trænerne har lige siden nydt godt af hans pågåenhed ved både at kunne benytte ham som angriber og som angrebsback.
   Med sine gode allround-egenskaber er han en rar brik at kunne flytte rundt på, og som en yderst pålidelig spiller passer han godt ind i Dværgenes tillempede totalfodbold-koncept, hvilket han her ovenfor fik en kollega på tegnestuen til at forsøge at give en kunstnerisk udtryksform.
-bnk

Per Svop

Nr. 13
Angriber

Født 5.2.71
175 cm
74 kg

Tidligere Klubber:
OB, Nr. Lyndelse/Søby IF

Favorithold:
OB

Forbillede:
Luis Filipe Maderia Caeiro (Figo)

Licensnr. 001