|
Lars kom til
klubben i dens anden sæson efter i første omgang blev opdaget af træneren på
Dynamo Nordisk, det udvalgte hold for Danskstudiet på Københavns Universitet
engang i 90erne.
Fra sin fortid på det allerfladeste Lolland har Lars medbragt
sig en spillestil hvor man altid kan være sikker på en helhjertet indsats,
og han forstår i høj grad at spille som en del af et hold.
År
2000 blev udset til et gennembrud for Lars i hovedstaden, hvor han skulle
være med til at få Dværgenes forsvar til at gå
fra at være svingende til - hver gang - at være swingende.
Og med hans tilkomst fik Dværgene da også løst et klassisk
problem - hvem der skulle gardere for Kaspar i
midterforsvaret. Her har Lars nu snart mange gange leveret en sikker og
stabil indsats, også efter at der kom nye forsvarsgeneraler til klubben: altid
som en pålidelig reserve på alle tre forsvarspladser - og til tider også på den
defensive midtbane.
I det hele taget er han en meget nyttig spiller, som faktisk
kan spille alle pladser på banen - og også har gjort det. Selv
målmand har han vikarieret som, da Stig opnåede
at blive sendt til 5 minutters afkøling i en
kamp mod AC Forza-2.
I alle
positioner nyder han godt af sit overblik og sin forudseenhed. Og selvom
han ikke er en spiller, man lige med det første lægger mærke
til, har han ofte en evne til at være med i kampens afgørende
situationer. Som oftest tidligt i situationerne og uden at man lige husker
det, men flere gange har han nu også præsteret at få
sidste fod på bolden og blive matchvinder, f.eks. med sit meget afgørende
mål til 1-0 i et lokalopgør
mod BK Saab. Han var det rigtige sted på det rigtige tidspunkt
- og det er typisk Lars.
-bnk
|
Lars Knudsen
Nr. 12
Venstre back
Født 28.8.74
182 cm
78 kg
Tidligere Klubber:
Rødby
FK, Errindlev IF, Errindlev-Holeby
Favorithold:
Liverpool FC
Forbillede:
Preben Elkjær
Licensnr. 018 |