|
Lars var længe med lidt
over en måneds forspring klubbens alderspræsident,
skarpt forfulgt af Stig. Først da Ole
E. kom til klubben, blev Lars vippet af pinden. Men hvis man regner
med, at alderspræsidenten altid er en stor, stovt forsvarsklippe
kan man lige så godt begynde at regne forfra.
Lars er
tværtimod en lille fighter som kan prale af at være en af klubbens
hurtigste spillere. Dette giver sig også udtryk i hans spil frem
ad banen, hvor strategien ofte går ud på at pløkke bolden
et godt stykke forbi modstanderen og så ellers forsøge at
overspurte ham. Det går såmænd også ofte helt godt,
og ligeledes glædes trænerne som regel også ved at se
den iver som lægges i det defensive arbejde.
En knivspids
siciliansk blod i årerne garanterer også at temperamentet følger
med ud på banen, men foreløbig synes Lars dog at have tabt
afgørende terræn til Thomas og Kaspar
i Unfair-Play konkurrencen, idet Lars er bedre udi kunsten at begå
de små frispark end de mere spektakulære. En terrier der hænger
i haserne på modstanderne, selvom det en gang imellem godt kan se
lidt tilfældigt ud, hvor på banen terrieren befinder sig.
-bnk
|
Lars Fremerey
Nr. 11
Højre wing
Født 5.5.69
173 cm
66 kg
Tidligere Klub:
Grüne
Wiese Berlin
Favorithold:
Ingen
Forbillede:
Michael Laudrup
Licensnr. 007 |