v. Bo Nissen Knudsen og Lars Knudsen

Spilletid

Vi startede året med en rekordstor Dværgetrup på 19 mand efter at have optaget 3 nye medlemmer i vinters. Oveni havde vi Kaspar hjemme fra Cambodia det meste af foråret, så man kunne forvente en del trængsel om spilletiden tidligt på sæsonen.
    Det blev da også lidt anstrengt, særligt i foråret hvor spillere i hele 24 tilfælde blev sat af til kampe, mens det kom ned på 15 i efteråret. I forhold til at vi spillede ialt 187 "mandekampe" (inkl. brug af ikke-Dværge ialt 4 gange) er det således lidt i overkanten at 217 tilmeldinger resulterer i 183 kampe til klubbens medlemmer – en frasorteringsgrad på 14%. Stadig er det dog faktisk bedre end i 2003 hvor det tilsvarende tal var helt oppe på 21% - specielt på grund af ekstrem tilmelding i foråret. (Se iøvrigt bilag om spilletid)
    Oven i de 21 turneringskampe kom så 5 træningskampe af svingende kvalitet – og særligt med svingende tilmeldingsgrad. Det er således svært at sige entydigt om antallet af medlemmer er passende. Der bliver sorteret lidt rigeligt med spillere fra til kampene, men omvendt gør det selvfølgelig også tingene lidt lettere for trænerne der ikke i tide og utide skal ligge og ringe rundt efter reservespillere.
    Når man tager det med i billedet at der stadig er flere Dværge som stifter familie og får krævende jobs, vil det afgående trænerpar i hvert fald ikke anbefale at truppen reduceres i størrelse.  

Træning

Købehavns Kommune beredte os desværre et par grimme overraskelse i 2004; først og fremmest ved at fratage os vores indendørstid i Idrætshuset i den kommende sæson. Igen i år havde vi ellers stor glæde af de fremragende forhold. I den kommende vinter kommer vi desværre til at hutle os igennem med spredte tider i Valbyhallen og sammen med Sporting på Rødkilde Skole.
    Deltagelsen var da også helt i top i Idrætshuset, men det modsatte havde vi forventet omkring deltagelsen i udendørstræningen da vi mistede vores tid på Institut for Idræt og i stedet blev sendt ud i Nordvest.
    Her fik vi dog en positiv overraskelse ved at finde en fremragende og velholdt syvmandsbane, og den fik vi stor glæde af i løbet af året. Deltagelsen fra Dværgeside svingede dog noget, og Sporting faldt i slutningen af sæsonen helt fra. Til gengæld var vi heldige at rende ind i et sammenrend af spillere i gule dragter som vi kunne spille med og mod stort set hver onsdag.
    Alt i alt var der altså mulighed for at tilbyde meningsfuld fodbold næsten hver eneste uge på Bispebjerg for medlemmerne, og at vi oven i købet – specielt når man tænker på den ringe sommer – var ualmindeligt heldige med vejret, var udendørstræningen klart over middel i år.
     Man kan altid ønske sig flere Dværge til træningen, men der var som regel nok til at stille et rent Dværgehold, og vi kunne i år sågar prøve nye taktiske opstillinger til træning. Vi kan nu kun håbe på at vi kan få banen på Bispebjerg igen til næste år. 

Turnering

Trænerparrets ambitioner for sæsonen blev formuleret allerede ved sidste års generalforsamling og kunne sammenfattes i en sætning: Det skal være sjovere at være Dværg!
     Konkret betød det at vi skulle forsøge at få indarbejdet en mere offensiv spillestil hvor vi var mere i boldbesiddelse og blev mere spilstyrende. Den ambition er der mange trænere rundt omkring i verden der har knækket halsen på, og det var da heller ikke problemfrit i Dværgeregi.
     For at føre det ud i livet forsøgte trænerparret at gennemføre tre ting: Der blev lavet et nyt opspilsmønster hvor bolden skulle køres frem gennem banens centrale område, der blev lavet nye udskiftningskæder som skulle gøre det lettere at få de rigtige spillere på de rigtige positioner, og i det hele taget blev der lagt vægt på at der skulle være boldsikre folk med offensivt potentiale i den bagerste kæde, mens der i forreste kæde skulle lægges vægt på at have folk der kunne få folk med bagfra.
     Nogle dele af det lod sig lettere gøre end andre. Det viste sig at vi havde rigtig svært ved at få det nye opspilsmønster til at fungere, og de nye udskiftningskæder bragte også – til nogen frustration – forvirring helt indtil sæsonens allersidste kamp!
    Til gengæld havde vi i perioder held med at få mere udveksling mellem kæderne. Særligt var det en gevinst at få Ole Eigaard op i rollen som Jan Koller i angrebet hvor han kunne holde fast i bolden og få folk med frem. Og i en del kampe havde vi også godt held med at skabe plads til fremstød for vores venstre angrebsback.
    Men resultaterne udeblev, og særligt væltede målene ind i Dværgenettet. Mod slutningen af sæsonen lå vi således i akut nedrykningsfare, og der måtte tænkes om. Trænerparret valgte at satse – og for første gang i 5 år gå væk fra den vante 3-2-1 formation. Det måtte briste eller bære, men det viste sig at bære, og et højere pres og flere spillere længere fremme på banen gav gevinst i et par vitale kampe. Ikke fordi opspillet blev vanvittigt meget bedre, men vi fik generelt fat i de løse bolde længere fremme og var knapt så afhængige af kontraangreb.
    Imidlertid var succesen i høj grad betinget af individelle kvaliteter hos de to forsvarsspillere, og to af de helte som må fremhæves i den desperate slutfase er Claus og Hasholt som løftede denne opgave i de afgørende to sejre mod slutningen.
Hvorvidt omlægningen til den nye formation er værd at beholde på længere sigt, må være op til den nye sportslige ledelse. Men det gav da lidt stof til eftertanke at vi i den sidste kamp – hvor vi gik tilbage til den gamle formation – fik en regulær røvfuld på 4-0. Godt nok havde vi heller ikke truppen til hverken den ene eller den anden formation – men alligevel.

Alt i alt var turneringen i denne sæson en begrænset succes. Vi formåede ikke helt at leve op til ambitionen om at blive mere spilstyrende, men kom dog lidt ad vejen. Vi sluttede på 29 point, mod 32 året før – og for første gang i Dværgenes historie med en negativ målscore: 59-62. Det var dog primært et resultat af at vi lukkede flere mål ind end nogensinde før (indtil i år var bundrekorden sæsonen 2000 hvor målscoren blev 54-54 – i C-rækken).
    Noget af skylden kan velsagtens lægges på den mere offensivt orienterede spillestil, men det var næppe heller helt uden betydning at vi ikke havde en eneste decideret midterback i truppen fra sæsonstart. Til næste år vil det blive udbedret noget, eftersom Kaspar kommer hjem fra Cambodia, samtidig med at Claus viste sig at spille en stærk sæson som ankermand i forsvaret.
    Vigtigst var det dog at vi formåede at holde fokus på det væsentlige stort set hele vejen igennem, også når det så sort ud sportsligt: Vi spiller for at fornøje os med det, og selvom det ikke ubetinget lykkedes at gøre det mere fornøjeligt via trænernes sportslige tiltag, var det dog en fornøjelse at møde op til hver eneste kamp – og som regel også hyggeligt bagefter.

Bilag – de enkelte spilleres spilletid

Antal faktisk spillede kampe pr. spiller kan ses i denne tabel.
Det totale antal spillede turneringskampe var 21.
 

Rygnr.	Spiller	Kampe 2004	Tilmeldinger	Kampe ialt
20	Christian H.	18	13	52
11	Lars F.	16	18	79
8	Rune	16	15	55
7	Bo	15	20	85
10	Peter	15	19	65
6	Per Saaby	15	17	43
12	Lars K.	12	12	62
9	Claus	12	13	56
14	Brian	11	16	12
18	Ole E.	11	16	12
5	Ole I.	11	14	14
17	Stig	6	10	79
15	Ulrik	6	8	42
4	Troels	5	11	66
u.nr.	Kaspar	5	5	44
2	Søren A.	5	4	34
u.nr.	Nils	4	0	11
16	Hasholt	3	3	14
3	Jairo	1	3	28
13	Per Svop	0	0	18

Trænernes beretning 1999
Trænernes beretning for 2000
Trænernes beretning for 2001
Trænernes beretning for 2002
Trænernes beretning for 2003