v. Per Saaby

Spilletid

Da jeg startede som træner, var det på forhånd klart, at jeg ikke kunne lægge det engagement i gerningen, som jeg gerne ville. Og det kom også nogenlunde til at holde stik, når det angik deltagelsen i træningen og kampene (7/11 kampe forår - 5/8 kampe efterår). Hvad angår brugen af tid på spilkonceptet, oplæg og kamptilmeldinger, har det ganske langsomt taget overhånd.
    Spilkonceptet og oplægget til kampene har jeg selv været skyld i, og der vil jeg gerne takke jer alle sammen for rigtig god opbakning omkring de nye tiltag (specielt dødbolde) og lydhørheden i pauserne. Med hensyn til farcen omkring kamptilmeldingerne så er jeg ganske uden skyld, og det vil gerne lige dvæle lidt ved:

• 4 gange i foråret stillede vi op med de Dværge som havde meldt sig til (ingen afbud)
• 7 gange gjorde vi brug af reserver og 2 hangarounds blev brugt (2 kampe)
• 1 gang i efteråret (Glostrup) stillede vi op med de Dværge som havde meldt sig til
• 7 (alle andre – egentlig 9) gange gjorde vi brug af reserver, og 8 hangarounds (10 tilfælde) blev brugt (i 5 kampe – egentlig 7)

Og for at blive lidt ved den statistik, så var der:

• 5 Dværge der spillede 5 kampe eller mindre
• 9 Dværge der spillede 11 kampe eller derover
• Kampgennemsnit pr. dværg: 9,77 (Med Stig og Jairo: 8,84)
• I alt er der spillet 166 Dværgekampe
• 70 % af kampene er spillet af  9 spillere (116 kampe) ud af trup på 19 Dværge
• 26 spillere blev der gjort brug af i løbet af sæsonen

Og med Jairo og Søren A. langtidskadet, Stig og Ole I. som halvtidsdværge, Ulrik der ikke tilmelder sig, og Ole E. der skal have tvillinger, så er det trænerens insisterende anbefaling at få noget mere materiale at arbejde med, hvis altså det besluttes at jeg skal fortsætte i trænergerningen. Minimum 2 nye Dværge er nødvendigt og måske en enkelt tilkaldemålmand ud over Stig, fordi det viser sig, at vi i 5 (6) tilfælde har måttet hente reservemålmand (2 x Lars, 1 x Bo, 1 x Stig (2 gange reelt. En blev aflyst), 1 x  Søren). Den snak tager vi senere….

Træning

Når det kommer til træningen, så har jeg ikke selv deltaget så meget. Det blev til ret meget indendørs, og der var mange, der deltog, selvom vi kom alt for sent i gang. Da jeg var bevidst om, at jeg ikke selv ville deltage meget i udendørstræningen i løbet af sæsonen, så var meget af det nye koncept afhængigt af en træningslejr. Og der vil jeg endnu engang takke for en utrolig opbakning. 14 mand tilstede en lang lørdag. Det er ikke sidste gang, det bliver prøvet af.
    Hvad angår udendørstræningen resten af foråret, så har jeg ladet mig forstå, at det ikke var det store tilløbsstykke. Jeg deltog ikke selv særlig meget, men det vidste jeg på forhånd. Efteråret har givet mere tid til de fleste, inklusiv mig selv og det har betydet en masse gode træningsaftener i Bispebjerg. Det kulminerede med, at vi var 8 Dværge til træning, der alle skulle spille efterfølgende lørdag… vanvittigt!
    Personligt synes jeg, at vi skal gøre alt for at beholde vores bane, da den giver mulighed for, at vi fortsat kan røre en bold mere end en gang om ugen og måske på et tidspunkt ligefrem få spillet os i form.

Turneringen

Før turneringen gik i gang, havde trænerteamet en målsætning om 28 point, og det var endda lavere end hvad der opnået i de to tidligere sæsoner i A-rækken, men med et nyt trænerpar og ændring i noget af spillekonceptet, så gjaldt det om at være realistiske. Vigtigst af alt var det dog, at vi undgik nedrykning. For mig som træner handlede det også om at instruere folk én til én, og det er der blevet gjort meget ud af sæsonen igennem.
    Træningen op til sæsonen var som sagt ikke den bedste, da vi fik først gik i gang med indendørstræningen alt for sent. Det virker heldigvis som om, at det vil ændre sig i år, med den ændrede træningstid.
    Det blev også kun til en enkelt træningskamp, hvor der ligeledes var 3 afbud, men hvor vi dog vandt 9-4 over ærkerivalerne fra Sporting. Flere træningskampe vil være et punkt; vi skal diskutere, om det er noget, vi fortsat vil. Et lyspunkt var dog træningslejren, hvor jeg fik en fornemmelse af, at mine tanker omkring konceptet var rigtige. (Kort om spilkonceptet: Bolden væk fra forsvaret og op mod angriberen, organiseret presspil og bedre udnyttelse af dødbolde).
    Det holdt også de første to kampe, hvor vi spillede rigtig godt og havde fortjent 6 point i stedet for det ene, det blev til. Herefter gik det støt ned ad bakke. Ikke mindst pointmæssigt. 8 sølle point blev det til i hele foråret, og 3 af dem havde vi fået, fordi en modstander ikke var mødt op. Jeg husker, at nedturen kulminerede i en kamp, hvor jeg rent faktisk kun var træner, og hvor vi tabte 6-0 ude i Valby mod Magica. Det gør jeg ikke igen…
    Kun sjældent fungerede tingene efter hensigten, og hvad der bekymrede trænerteamet mest, var at den normale og berygtede Dværgefight kun viste sig i glimt i de fleste af kampene, og foråret endte med en score der hed: 12 (11) kampe, 2 (1) sejre, 8 nederlag, 2 uafgjorte og en målscore på 18(15)-39, og vi lå til nedrykning… ikke helt efter planen. Det sociale haltede også en del, igen med en kulmination ved den manglende opbakning til en grillfest. Et mørkt efterår ventede…
    Heldigvis fik vi nogle tiltrængte point ved udeblevne modstandere og en god udebanesejr, og det vendte skuden for en stund. Så gik der bryllup og afbud i skidtet, og vi fik nogle ordentlige øretæver i to kampe (2 x 7-0). Da vi efterfølgende tabte knebent til Glostrup, var alt ligesom ved det gamle. Ikke nogen ordentlig fight, manglende effektivitet oppe foran, plus at de andre scorede på deres chancer.
    Der måtte prøves noget nyt, og løsningen blev at have boldstyrende folk på alle pladser i forsvaret for at give mere ro i spillet. Om det så var det, der var skyld i, at det hele endte lykkeligt, kan diskuteres i lang tid, men facit er, at vi i de sidste 4 kampe ikke alene fik 9 point og en målscore på 15-6, men konceptet begyndte at virke. Men folk trænede også mere, der var flere spontane sociale arrangementer, og ikke mindst var der en helt anden gejst til kampene. Og alt gik op i højere enhed i den sidste kamp. Stemning, gejst, sammenhold, opbakning til det sociale arrangement og masser af god fodbold.
    Efteråret endte med at blive det bedste nogensinde i Dværgenes A-række-historie, og det med den manglende tilmelding in mente. Resultatet: 10 (8) Kampe, 6 (4) sejre, 4 nederlag og 0 uafgjorte og en målscore på 26-23. Ser vi bort fra de ikke helt retfærdige to gange 7-0, så ser efteråret mere end fornuftigt ud, for de to aflyste kampe havde vi jo vundet alligevel…

Set over hel sæson nåede vi ikke vores målsætning på de 28 point, men det satser vi så på, at vi gør til næste år. Vi blev dog i A-rækken, men det er med en smag i munden af, at det kunne have set anderledes ud, hvis det ikke havde været for 9 skrivebordspoint - play-off kampe ventede. Det bliver i hvert fald spændende at se, hvor mange point vi kan skrabe sammen, når vi forhåbentligt til næste sæson skal spille alle kampe (sidste sæson samme scenario).
    En ny målsætning for næste sæson kunne være at få vores målscore om på plussiden igen, og med den dårligste målscore nogensinde i Dværgenes historie kan det vist kun gå fremad…

Når alt det her er sagt, så vil jeg gerne takke for en spændende sæson, og så vil jeg sige, at jeg håber på at blive genvalgt, da den kommende sæson ser ud til at give endnu mere tid til trænergerningen, og at jeg samtidig har en fornemmelse af, at vi er begyndt at være på rette spor.

Trænernes beretning 1999
Trænernes beretning for 2000
Trænernes beretning for 2001
Trænernes beretning for 2002
Trænernes beretning for 2003
Trænernes beretning for 2004