|
|
||||
v. Per Saaby Spilletid 18 Dværge ud af 21 spillede kampe for Dværgene. I alt blev der brugt 25 spillere (1 mindre end sidste år). Særligt i efteråret har der været brug for hangarounds. 6 personer i alt, fordelt over tre kampe. Særligt målmandsposten har været et problem, og flere har fået lov til at prøve kræfter med denne i sæsonens løb (Stig, Christian, Morten, Lennart, Peter, Troels, Bo, Brian og Ole I.) Forhåbentlig er Stig med os igen inden længe, ellers må vi finde en erstatning. 5 Dværge spillede 5 kampe eller færre. 11 Dværge spillede 10 kampe eller derover (hvilket er 2 mere end sidste år). Tilmeldingerne har svinget meget fra kamp til kamp uden der er en umiddelbar forklaring. Fra fire tilmeldinger til en kamp op til flotte 14 stk. på bare to kampe i efteråret. Med tanke på Jairos ben og rejseaktivitet, Per Svops udmeldelse, Ole E.'s tvillinger, Ole I.'s sydhavske tilværelse og mit eget barn nr. 2 på vej er det headcoachens anbefaling, at vi får en (måske to nye, hvoraf en har lidt målmandsblod i årene) Dværge til brug i 2007-sæsonen. Turneringen Med mange nye og ukendte modstandere, deriblandt en del tidligere Mesterrække-hold, var trænerteamet oppe på mærkerne med hensyn til at forberede sig på endnu en sæson i A-rækken. Og med de nye dragter på plads følte vi os både smukke og ensrettede nok til at have mod på at nå målsætningen som var 28 point. Sæsonen skulle, ihvertfald for headcoachen, være konsolideringsåret i hans tre-trins-raket, hvor første år var afprøvningsfasen, andet år som sagt fastlæggelsen af systemet og tredje år skulle være året, hvor Dværgene satsede hårdt på oprykningen. Ja, ambitionerne mangler ikke. Holdet var blevet forstærket i vinterpausen af Morten og Hans, som trænerteamet så meget frem til at spille ind på holdet. Taktikken var lagt en del om, idet at vi fremover ville have boldsikre folk på de tre bagerste pladser for at gøre holdet lidt mere boldstyrende og forsvarsorienteret. Og allerede i første kamp, ja ved første mål, så vi at forandring i den grad kan fryde… (Troels). Ellers startede det stille og roligt, dog lidt bedre end det plejer, så efter 7 kampe var der 3 sejre, 3 nederlag og en uafgjort (og et brækket ben til Stig). Nederlaget i foråret til Vesterbro99, som det ikke lykkedes os at slå, på trods af at de rykkede ud af rækken, står stadigvæk som et af de mest irriterende nederlag i min Dværgekarriere. To Dværge dukkede ikke op, to var halvfulde, undertegnede blev skadet efter 5 minutter, hvor vi var kommet foran. Vi taber 2-1 på trods af en vanvittigt heroisk indsats af de tilbageværende seks Dværge. Dette kunne have kostet i det lange løb, men mere om det senere. For fra kamp 8 og frem til kamp 15 tabte Dværgene ikke en kamp og lå på et tidspunkt nr. 1, hvilket var helt retfærdigt, for vi spillede sgu en god gang genkendelig dværgefightbold. Men sommerpausen havde ikke været os nådig, og nederlagene lurede. Og det var fighten der igen skaffede os de point, der var nødvendige for at holde fast i toppen. To gange 4-4 og en 2-1 sejr mod det næsten efterårs-ubesejrede BK Star-hold, reddet hjem i de sidste sekunder, viste at noget var galt hos Dværgene, eller også var de andre bare blevet bedre. Det absurde 5-0 nederlag til FC Broerne, som vi heller ikke slog i denne sæson, satte tingene på spidsen, og oprykningen, hvor ubehagelig den end måtte synes for nogen (anfører Kaspar), syntes langt væk. Mærkeligt nok havde vi ugen forinden slået suveræne Pokkers, så vi kunne jo et eller andet. Spørgsmålet var bare, hvordan vi fandt det frem. Det vi kan, træder tydeligst frem for mig ved at fremhæve Ole I. En mand for hvem fodbold for bare et par år siden mest var noget man så i fjerneren eller på stadion iført en rød/hvid-stribet trøje. Den vilje han bringer ind i kampen, uanset på hvilken plads han spiller, er for mig indbegrebet af den sande Dværgeånd. Hans afgørende mål mod både Pokkers og Boca Seniors vil blive husket som store øjeblikke i Dværgenes historie. (Troels' udlignende mål mod Den Gule Far viser endnu tydeligere, at vi gør det rigtige når vi sætter sammenholdet og det sociale højest uanset hvad... på nær oprykning?) Vi sluttede året af med tre stærke sejre og endte med at have det næstbedste angreb (66 mål) og det næstbedste forsvar (44 mål) og et resultat der viste 13 sejre, 3 uafgjorte og "kun" 6 nederlag og en samlet pointscore på 42. Alt dette var akkurat nok til en playoff-plads, da Klub 1 fuckede den sidste kamp op, med 6 muntre Dværge som tilskuere. Playoff-kampene blev en god oplevelse, og vi blev nogle erfaringer rigere, endte desværre ikke med en oprykning - men den kommer jo til næste år. I hvert fald hvis man spørger træneren… Tak for opbakningen hele året igennem, og vi ses på banen! |
Trænernes beretning 1999 |
|||